Hvordan laver man flæskesteg?
Hvad er instagram?
Og hvem ville vinde, Superman eller Thor?
Sådan lyder et udpluk af de spørgsmål, som danskerne har stillet sig selv - og Google - i løbet af det seneste år.
Listerne bærer således præg af, at danskerne både bruger Googles søgefunktion til at finde svar på store, eksistentielle spørgsmål som »hvem er du?« og »hvad skal jeg være?«, men også hverdagsproblematikker som »hvordan laver man flæskesteg«, »hvordan dividerer man?« og »hvad er instagram?«.
Desuden har flere mere underholdende indslag også sneget sig vej til toppen af hitlisterne. Det er for eksempel spørgsmål som »hvem er Marie Askehave gift med?« og »hvad vil du helst?«, der dukker op blandt de mest søgte spørgsmål her.
Opgørelsen, der laves af Google, bliver offentliggjort hvert år. Herunder kan du se dette års meste søgte spørgsmål.
Hvad... ?
Hvad får jeg udbetalt?
Hvad skal vi spise?
Hvad sker der i København?
Hvad kan jeg låne?
Hvad skal jeg lave?
Hvad er en novelle?
Hvad vil du helst?
Hvad skal jeg være?
Hvad er Instagram?
Hvad er pi?
Hvem... ?
Hvem ringer?
Hvem vil være millionær?
Hvem opfandt håndbold?
Hvem er du?
Hvem ville vinde, Superman eller Thor?
Hvem er Marie Askehave gift med?
Hvem er i regeringen?
Hvem kan se mine venner på Facebook?
Hvem malede kvinder med lange halse?
Hvem bor på adressen?
Hvordan... ?
Hvordan laver man en app?
Hvordan lærer man at tegne?
Hvordan hækler man?
Hvordan laver man flæskesteg?
Hvordan slår man Find min iPhone fra?
Hvordan bliver man designer?
Hvordan fjerner man poser under øjnene?
Hvordan dividerer man?
Hvordan regner man procent ud?
Hvordan bliver man gravid?
Googles hitlister laves på baggrund af de søgeord, der har haft den største søgevækst i det forgangne år - dog med et minimum af antal absolutte søgninger.
Du kan få overblikket over Googles hitlister i Danmark her.
