I forbindelse med udrulningen af den nye folkeskolereform næste skoleår, foreslår Københavns børne- og ungdomsborgmester, at skolerne bør indføre vikarløse skoler. Det skal sikre en væsentlig højere faglighed og mere tryghed i elevernes hverdag.
»Både børn og forældre er optagede af, at skiftende vikarer og aflyste timer er et problem, og det skaber utryghed hos eleverne, ligesom det også går ud over indlæringen. Vi vil gerne levere en folkeskole af en ordentlig standard, og brugen af vikarer og antallet af aflyste timer er nogle af de ting, som forældre og elever lægger rigtig meget vægt på, når de vurderer skolens kvalitet,« forklarer borgmester Jesper Christensen (S).
I stedet for vikarer skal skolernes lærerstab organisere sig i afdeling- eller årgangsteams, hvor lærerne dækker timerne for hinanden, hvis der er en, som bliver syg eller skal på kursus.
»Tildelingen af vikartimer i
tværgående lærerteams kunne være med til at understøtte, at vi har færre
ukendte voksne i klasserne,« siger han.
Derfor ønsker borgmesteren at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne og samtidig indsamle erfaringer fra de skoler, som allerede benytter sig af strukturen. Og et flertal i Borgerrepræsentationen er også klar til at se på borgmesterens initiativ, men SF er »loren ved forslaget.«
»Jeg er ikke afvisende overfor at det kan lade sig gøre, men det skal ikke være sådan, at det bliver til en spareøvelse. Der skal være en balance i økonomien og ressourcerne i forhold til at benytte sig af denne ordning, for
selvom tanken er god nok, skal det ikke være sådan, at lærerne løber
hovedet af sig,« siger SFs repræsentant i børne- og ungdomsudvalget, Pernille Gaarde Bendix.
Og SFeren møder opbakning fra Københavns Lærerforening, KLF, som mener, at det er afgørende vigtigt at få nogle ordentlige aftaler på plads for lærernes vikararbejde.
»Man skal sørge for, at man på de enkelte skoler indgår en meget præcis aftale mellem de forskellige lærerteams og ledelsen om, nøjagtig hvor mange vikartimer, lærerne må tage i hvert team. Dermed sikrer vi, at lærerne ikke knækker halsen på vikardækning,« siger KLFs næstformand, Lars Sørensen.
Og sandsynligheden for at sådan en aftale bliver overholdt?
»Det handler jo om, at tillidsmanden i samarbejde med et medudvalg sørger for, at det er nogle ordentlige aftaler, som bliver forhandlet på plads. Forudsætningen er også, at man har et teamsamarbejde, hvor man er en fast, lille gruppe omkring en klasse,« siger Lars Sørensen.
Udover at lærerne kan risikere at knække halsen på opgaven, mener SF også, at det ikke nødvendigvis er alt, som lokalpolitikerne behøver at blande sig i ude på skolerne.
»Gennem skolereformen ønsker vi at højne ledelsesretten på de enkelte skoler, men så skal vi ikke begynde at detailstyre, hvorvidt der skal være vikarkorps eller ej, eller om det skal være selvstyrende teams. Det må alt andet lige være skoleledernes afgørelse alene,« siger Pernille Gaarde Bendix.
Men det er børne- og ungdomsborgmesteren lodret uenig i.
»Selvfølgelig er det et ledelsesansvar, men jeg mener, at politikerne har et klart ansvar for at udstikke en retning i forhold til hvilken folkeskole, vi ønsker at stille til rådighed for de københavnske forældre og elever. Så det ser jeg ikke nogen konflikt i,« siger Jesper Christensen.
Og det synspunkt bakker Skolelederforeningen helt og holdent op om. Her er formanden godt klar over, at det er ledernes ansvar dels at sørge for, at lærerne trives, dels at finde frem til, hvilken struktur, der virker bedst for den enkelte skole.
»Hvis vi sammen kan italesætte, at der er mange positive effekter ved at lærerne vikarierer for hinanden internt i årgangsgrupperne og skolen dermed bliver mere fleksibel, så synes jeg absolut, det er noget, kommunen og skolelederne skal hjælpe hinanden med,« siger formand Anders Balle.