I en ny Gallup-undersøgelse lavet for UNICEF og Institut for Menneskerettigheder siger 46 procent af de danske børn i alderen 12-16, at de ingen viden har om FNs Børnekonvention, som beskytter børns rettigheder verden over.
Dette tal er ifølge UNICEF alt for højt. Organisationen så gerne, at indsatsen på området blev intensiveret.
»Folkeskolen, hvor alle børn kommer, er i vores optik det mest oplagte sted at oplyse børn om deres rettigheder. Vi mener, at børnerettigheder skal være en del af den faste undervisning i folkeskolen,« fortæller Anne Mette Friis, som er børn- og ungechef for UNICEFs danske kapitel og fortsætter:
»Det er vigtigt, at børn kender deres rettigheder, ellers kan de ikke sige fra, når rettighederne bliver krænket.«
FNs Børnekonvention har 54 paragraffer, som omhandler børns rettigheder på en række områder. I konventionen kan man blandt andet læse, at alle børn har ret til at gå i skole, at blive beskyttet mod misbrug og have et sundt liv med fritid og leg.
Danmark tiltrådte konventionen i 1991, og afgav i samme ombæring løftet om at udbrede kendskabet til børns rettigheder i befolkningen. Et løfte vi ikke har været gode nok til at efterleve, spørger man FN og UNICEF.
Den nye Gallupundersøgelse viser nemlig også, at det går den forkerte vej for danske børns kendskab til deres rettigheder.
Kun 23 procent af de danske børn anno 2014 mener nemlig selv, de ved noget eller meget om børnerettigheder. For fem år siden var dette tilfældet for 39 procent af de adspurgte i en lignende undersøgelse.
UNICEF skal dog ikke regne med, at børnerettigheder kommer til at være en fast del af skoleskemaet i danske skoler. Fra Socialdemokratiet lyder det nemlig, at folkeskolens lovlige rammer allerede byder på rige muligheder for at undervise i børne- og menneskerettigheder.
»Vi har ikke nogen intention om at skrive børnerettigheder ind i de overordnede mål for folkeskolen. Vi synes, det er vigtigt at undervise børnene i deres rettigheder, og det er der gode muligheder for at gøre allerede i dag,« fortæller folkeskoleordfører for Socialdemokratiet, Annette Lind.
Hvordan forholder du dig til, at 46 procent af børnene i Gallup-undersøgelsen ingen viden havde om FNs Børnekonvention?
»Jeg synes, det er ærgerligt. For vores folkeskole byder allerede på store muligheder for at få lagt menneske- og børnerettigheder ind i undervisningen. Jeg har stor tillid til, at vores lærere formår at løfte denne opgave. Det er jo noget, der ligger os alle på sinde.«
Rettighedsskole på vej
Selvom børnerettigheder ikke er på vej til at blive fast inventar i de danske folkeskoler, kan danske skoler frivilligt indføre børnerettigheder i undervisningen i form af den såkaldte Rettighedsskole.
På en Rettighedsskole tager undervisningen udgangspunkt i FNs Børnekonvention. Idéen er, at eleverne får viden om deres rettigheder samt lærer at bruge deres rettigheder og handle ud fra dem i dagligdagen.
Langelinieskolen på Østerbro er lige nu på vej til at blive landets første rettighedsskole. I september begynder skolen gradvist at indføre Børnekonventionen i undervisningen og vil, hvis alt går vel, kunne kalde sig en Rettighedsskole om et års tid.
Undervisningsminister Christine Antorini har tidligere sagt følgende om Rettighedsskolen:
»Det er vigtigt, at man i skolen arbejder med demokrati og rettigheder. Hvis nogle skoler ønsker at arbejde med Børnekonventionen og UNICEFs koncept om rettighedsskoler, synes jeg, det er rigtigt fint. Der er ingen tvivl om, at det kan skabe gode rammer for en skole, men det er op til den enkelte skole, hvordan de vælger at behandle disse temaer.«
Så vidt behøver alle skoler dog ikke gå, hvis man spørger Anne Mette Friis.
»Rettighedsskolen er en fantastisk måde at udbrede kendskabet til børnerettigheder på. Men man kan sagtens lære om sine rettigheder, uden at skolen går så vidt som at blive en Rettighedsskole.«
Den danske rettighedsskole er lavet efter engelsk forbillede. I England findes der over 3000 Rettighedsskoler. Her har man siden 2004 indbygget FNs Børnekonvention i flere og flere folkeskolers DNA.