Yuri Milner er enten et eksempel på en forretningsmand, som har næse for at investere russiske penge, hvor de giver flere penge. Eller hvor de giver mest usynlig magt.
Lækagen af de såkaldte Paradise Papers giver tre nylige eksempler på hans investeringsnæse:
På nøgletidspunkter investerede Milner i Twitter og Facebook. Han investerede også i et ejendomsselskab ejet af Donald Trumps svigersøn, Jared Kushner, som i dag er seniorrådgiver i Det Hvide Hus.
Investeringerne i Facebook og Twitter gav pengene mange gange igen, men de gav også uset indflydelse på to af de mest magtfulde sociale medier. Milner ejede i 2014 otte pct. af Facebook og fem pct. af Twitter, han blev personlig ven og forretningspartner med Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, og han blev »en institution i Silicon Valley«, som New York Times har beskrevet ham.
Men hvor fik Milner pengene fra?
Paradise Papers har endelig givet i det mindste en del af svaret:
Statskontrollerede russiske virksomheder investerede kraftigt i Yuri Milner, og der var tale om selskaber, der ofte fungerer som en »privat frimærkekasse for Putin«, som den svenske økonom Anders Åslund har udtrykt det. Den russiske bank VTB investerede via Milner 191 mio. dollars i Twitter, og det statslige russiske gasselskab Gazprom investerede 920 mio. dollars i et offshore-selskab, som derefter investerede i Facebook via Milner, skriver ICIJ, som er den gruppe af medier, der har finkæmmet Paradise Papers.
Ingen af de russiske investeringer var ulovlige, heller ikke den hemmelige offshore-tilværelse, men investeringerne var omvendt heller ikke tilfældige, siger eksperter. Når russiske statsselskaber investerer så mange penge, investerer de ikke uden politisk tilladelse ovenfra, og når de investerer så mange penge, gør de det ikke uden strategiske hensigter.
Statsselskaberne »bliver ofte brugt som et redskab for Putins politiske yndlingsprojekter«, siger USAs tidligere ambassadør i Moskva under ekspræsident Bush, Alexander Vershbow, til Guardian. Russisk fake news kom senere til at spille en nøglerolle på Facebook og Twitter og blev brugt til at obstruere og vildlede amerikansk demokrati. Investeringerne »var tydeligvis et led i den større plan,« siger han.
Eller som ekspræsident Obamas rådgiver og Ruslands-ekspert i Det Hvide Hus Michael Carpenter siger til New York Times: »Kreml-selskaber investerer ud fra en række strategiske interesser - og vi taler ikke kun om kommercielle interesser, men også statslige interesser. De to størrelser går hånd i hånd.«
Russerne investerer ikke deres penge i hvad som helst, men heller ikke i hvem som helst. Når en investor går til Twitter og Facebook med en stor pose penge, opnår den pågældende investor magt og status i Silicon Valley, og Rusland vil ikke forære sådan en magt til en tilfældig, siger Carpenter:
»Hvis russiske selskaber som VTB, Sberbank og Gazprom skal give en betydelig finansiel støtte til oligarker, skal oligarkerne opnå en grad af politisk accept. Med andre ord: Sådan en støtte kræver direkte eller indirekte godkendelse fra toppen af det nepotisk-kapitalistiske system i Rusland.«
Styrtende rig
Yuri Milners investeringer i Twitter og Facebook gjorde ham styrtende rig, fordi han solgte, da begge selskaber gik på børsen. Og Gazprom og VTB tjente også stort.
Dét var præcis, hvad det handlede om, siger de involverede til ICIJ, som i Danmark har DR og Politiken som medlemmer. Investeringerne var kun business og ikke politik.
Facebook har gennemført en intern revision for at undersøge, om investeringerne var business eller politik og kunne ikke nå til en sikker konklusion om formålet, skriver Guardian. I den amerikanske valgkamp i 2016 nåede russisk fake news ud til 126 mio. brugere på Facebook.
I dag har Yuri Milner angiveligt ikke flere investeringer i Twitter og Facebook, men han har private investeringer i præsident Trumps svigersøn, Jared Kushner.
Kushner bliver ofte i USA omtalt som »Trumps minister for alting«. Han står i spidsen for bl.a. amerikansk mellemøstpolitik og for Trums forsøg på at »modernisere den amerikanske regering« - og han gør det hele i skyggen. Hvis en blæksprutte havde flere arme og mere blæk, ville man kalde den for »en Jared Kushner.«
Også i forhold til Rusland er han alle steder og helst i kulissen. Ifølge Berlingskes opgørelse har han under den amerikanske valgkamp haft mindst fem kontakter med russiske forretningsforbindelser eller politikere - og i alle fem tilfælde har han bagefter og imod reglerne undladt at oplyse om dem.
Yuri Milner er ét af de fem tilfælde.
»Glemte russerne«
Historien er følgende: Jared Kushner søgte i 2015 efter investorer til det selskab, som han han havde stiftet sammen med bl.a. sin bror. Selskabet hedder Cadre og investerer i ejendomsfinansiering. På det tidspunkt havde de russiske investeringer i Facebook og Twitter været med til at gøre Milner til en rig mand, og han besluttede at investere 850.000 dollar - eller 5,3 mio. kr. - af sine egne penge i Kushners selskab. Han siger til IEJC, at han havde mødt Kushner en enkelt gang, og at investeringen var ren business.
Akkurat som med investeringen i Twitter og Facebook er det også en mulig forklaring. En anden forklaring er, at Donald Trump, i 2015 signalerede, at han ville stille op som præsidentkandidat, og at Kushner var kendt som svigerfaderens consigliere eller - som amerikanske medier senere kaldte ham - »the Trump whisperer.« Jared Kushner var manden at opnå indflydelse igennem, og russerne forsøgte:
I maj 2015 pressede Alexander Torshin, en tidligere russisk senator og vicechef for den russiske forbundsbank, på for at få et møde med Kushner. Torshin er tæt på Putin og ville diskutere muligheden for at oprette en hemmelig og direkte »bagdør« mellem en mulig præsident Trump og Kreml. Torshin fik i stedet et møde med Donald Trump Jr.
Et år senere, i juni 2016, deltog Kushner i et topmøde i Trump Tower med en russisk advokat med Kreml-forbindelser, og advokaten lovede smuds på Hillary Clinton. Trump Jr. og Trumps kampagnechef Paul Manafort deltog også i mødet.
I december 2016 - efter Trumps valgsejr - holdt Kushner et møde med den russiske ambassadør i Washington, Sergej Kisljak, og ifølge Kisljaks indberetninger ville Kushner drøfte mulighederne for den føromtalte diplomatiske »bagdør«, skriver Washington Post. Kisljak opfordrede også Kushner til at tage et møde med chefen for en anden Putin-allieret, nemlig chefen for den statskontrollerede bank, VEB, der ifølge Foreign Policy er kendt for at finansiere de projekter, som den russiske sikkerheds- og efterretningstjeneste gerne vil have finansieret.
Banken er undelagt USAs sanktioner, men Kushner mødtes ikke desto mindre med bankchefen Sergej Gorkov senere i december 2016.
Da Kushner søgte om sin sikkerhedsgodkendelse som seniorrådgiver i Det Hvide Hus, skulle han oplyse om samtlige sine tidligere udenlandske kontakter. Han underskrev under ed sin ansøgning men nævnte ingen af de fem russiske forbindelser, og i sidste uge krævede Chuck Grassley, den republikanske formand for Senatets justitsudvalg, at Kushner lagde kortene på bordet. Han og hans kolleger i udvalget ville have alle oplysningerne om Kushners russiske forbindelser og også hans forbindelser til bl.a. tidligere kampagnechef Paul Manafort, som nu er sigtet i Russiagate, skriver Politico.
Kushner har efter hver afsløring hævdet, at han blot havde glemt at opregne vedkommende på sin sikkerhedsansøgning, og det samme har han sagt om Yuri Milner. Kushner nævnte i første omgang hverken Milner eller sit eget ejendomsfinansieringsselskab, Cadre, i sin ansøgning, og det er givetvis én af forklaringerne på en iøjnefaldende kendsgerning:
At et år efter Donald Trumps valg som præsident og ti måneder efter Trumps tiltræden har hans »minister for alting«, Jared Kushner, stadig kun en midlertid sikkerhedsgodkendelse.