Der er en stigende bekymring for Rusland ikke alene i USA, men også i Europa. Derfor dominerede Rusland også topmødet fredag mellem de fem nordiske lande og USA i Washington.

De seks lande blev enige om en skarp diplomatisk tekst, som ikke alene konstaterer, at Rusland i øjeblikket fører en aggressiv diplomatisk og militær offensiv. Der er også en erkendelse af, at USA og de fem nordiske lande skal samarbejde mere intenst for at inddæmme de russiske trusler. Det skal ikke alene ske gennem diplomati, men også med militære midler.

Teksten er usædvanlig. Den er på en række områder en almindelig sluterklæringstekst efter et topmøde, hvor man er blevet enige om at samarbejde om klimaforbedringer og frihandel og andre områder, hvor det er let at blive enige med USA af den simple grund, at der ikke er så meget at være uenige om.

Men Rusland og den fælles sikkerhed har domineret slutteksten og forhandlingerne op til topmødet mellem Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og USA. For Rusland udgør lige nu den mest konkrete trussel mod europæisk sikkerhed, er vurderingerne mellem de seks lande.

Og her – kun otte måneder før præsident Barack Obama forlader Det Hvide Hus efter otte år på posten – lover Obama at støtte de nordiske lande og europæerne i kampen for sikkerhed og stabilitet i Europa. Mod selvfølgelig at europæerne også gør en indsats for at styrke deres egen militære kapaciteter. De seks lande konstaterer ligeud, at man ikke alene er bekymret for den stigende russiske tilstedeværelse i Østersøen og det faktum, at Rusland bruger atomvåben som en trussel. Den russiske flåde udfører også provokerende angreb, som kun kan tolkes som et forsøg på at påvirke NATO-landene i Østersøen, først og fremmest de baltiske lande.

Og med den amerikanske diskussion i valgkampen i USA om europæernes NATO-bidrag, har Obama-administrationen gennem topmødet meddelt, at det selvfølgelig er et fælles ansvar, og at det er ønskværdigt, at de europæiske medlemslande betaler mere til fællesskabet.

Men slutteksten kan også læses som om, at USA forpligter sig til at være til stede i Europa for at imødegå de russiske trusler.

»Det er en stærkt tekst på det her område. Jeg tror sådan set ikke, at de nordiske lande som sådan er truet, men jeg kan da mærke i de umiddelbare nabolande, i de baltiske lande og i Polen, at der er en stor bekymring for det, der sker med Rusland. Det er meget konkret, og derfor er det godt, at vi er enige med USA om at stå sammen mod truslen,« siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Ændret trusselsbillede

Konkret i teksten står der, at landene er forpligtede til at styrke investeringerne i forsvaret og i diplomatiet og regionalt samarbejde, fordi trusselsbilledet har ændret sig. Det kunne selvfølgelig også være en opfordring til de nordiske NATO-lande om at investere mere i eget forsvar, efter at de danske forsvarsudgifter er gået ned.

Og det er nok også meningen, selv om der i teksten er klare løfter om, at USA også bliver i Europa for at opretholde presset på Rusland. Så bordet er dækket op til, at USA forbliver i Europa, også hvis Obamas efterfølger i Det Hvide Hus bliver den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump. Han har nemlig lovet at genoverveje, om amerikanske soldater skal blive i Europa. Men med denne aftale understreger Obama, at USA har brug for europæerne lige så meget, som euro­pæerne har brug for USA.

»Vi må forholde os til virkeligheden. Og det er, at Obama er præsident i USA. Jeg vil ikke spekulere i, hvad der sker, når han forlader præsidentembedet, men blot glæde mig over, at USA og de nordiske lande fortsat samarbejder om den fælles sikkerhed«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Topmødet har haft som formål også at styrke samarbejdet om at bekæmpe klima­forandringer, kæmpe for et bedre miljø, sikre en større humanitær indsats i forhold til flygtninge og fastholde, at der er en fælles interesse i frihandel. Områder som alle er omstridte, hvis den nye præsident kommer til at hedde Donald Trump, hvorimod der næppe vil være problemer, hvis præsidenten hedder Hillary Clinton.

Hård linje over for Rusland

Men det sikkerhedspolitiske fylder meget, hvilket ikke mindst skyldes, at også Obama er stærkt interesseret i at fastholde en hård sanktionslinje over for Rusland, som også er nævnt i den omfangsrige tekst.

 

»Vi har haft en interesse i, at problemerne med Rusland står så stærkt som muligt. Vi er på et tidspunkt, hvor der er en smule tvivl i Europa om, hvad vi gør med Rusland på lang sigt. Derfor er denne erklæring med USA vigtig, fordi den slår fast, at så længe Rusland har besat Krim, og at de fortsat er i Ukraine, så fastholder vi sanktionerne over for Rusland,« siger udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Ifølge udenrigsministeren er teksten på det sikkerhedspolitiske område over for Rusland stærk og lægger sig tæt op ad danske og baltiske holdninger, og det er ifølge Kristian Jensen godt, at de nordiske lande sammen med USA nu er enige i den kurs.

Men sluterklæringen er på mange måder også et rigtigt Obama-dokument, som blandt andet understreger vigtigheden af at bekæmpe klimaforandringerne.

Og for danske virksomheder er det også godt nyt. For på det område er Danmark også i front med teknologien, hvilket også blev understreget i flere af de taler, der blev holdt fredag.