Diktafonen og blokken signalerer journalist, så 22-årige Marius henvender sig selv til Berlingske.

Panden er krøllet sammen i bekymring, og blikket er nedslået.

Han vil spørge, om politiet har lov til at kræve hans penge.

»Er det virkelig tilladt,« spørger Marius flere gange, mens vi taler:

»Ved politiet ikke, at vi kun sover på jeres fortov, fordi vi ikke har råd til et hotelværelse?«

Marius er én af de 27 hjemløse rumænere, som tidligt onsdag morgen blev vækket af Københavns Politi og et kamerahold fra TV2 og anholdt for at opholde sig i en såkaldt utryghedsskabende lejr. Han fik håndjern på, blev kropsvisiteret og efterfølgende kørt til Lokalstation Amager, hvor han fik en bøde og blev løsladt igen.

I dag møder Berlingske ham ved Rundetårn i Indre By, hvor Marius søger efter flasker i byens skraldespande. Han er spinkel af statur, skutter sig af kulde trods sommervejret, og hans sandaler er itu. Stykket, som skal holde foden på plads, er væk, så tæerne skrider i alle retninger, hver gang han tager et skridt.

Marius, der ikke vil have sit efternavn i avisen, har været i København i fjorten dage og er kommet til byen for at samle flaskepant.

Han rejste hertil på egen hånd med samme formål i 2016, men i år er hans 19-årige lillebror rejst med.

Artiklen fortsættes under billedet

Normalt bor Marius med sin kone og toårige datter i byen Braila, som ligger i den østlige del af Rumænien. Dagligt tjener familien i omegnen af 300 kr. ved at dyrke jorden, men det er Marius’ erfaring, at det er mere indbringende at indsamle øldrikkende københavneres flasker i Kongens Have og Ørstedsparken.

Indtil videre har København imidlertid ikke levet op til forventningerne, for i modsætning til sidste år kan flaskepanten ikke længere måle sig med indkomsten i Rumænien. Til det prøver for mange romaere og østeuropæere lykken i byen.

»Det er forskelligt, hvad jeg tjener fra dag til dag, men lige nu er det kun et sted mellem 150 kr. og 200 kr. Jeg skal også købe mad, så det er ikke meget, jeg har tilovers,« siger Marius til den tolk, som sidder med ved interviewet.

Debatten om Københavns hjemløse romaer og østeuropæere er blusset op på ny, efter det er kommet frem, at Trinitatis Kirke er begyndt at tilbyde dets kirkepersonale en hepatitisvaccination, fordi hver morgen starter med rengøring af kirkens område, som overnattende romaer bruger som hjem og toilet.

Samtidig stod hjemløse André Christiansen frem i Berlingske og fortalte, at han to gange på to måneder er blevet opkrævet 500 kr. af romaer for at sove i byrummet, og i det hele taget er flere københavnere blevet trætte af romaernes tilstedeværelse på pladser, bænke og i baggårde og begyndt at melde romalejre til Københavns Politi. Indtil videre er der indgivet mellem 120 og 125 politianmeldelser i 2016.

Marius mærker også, at københavnerne har set sig sure på de udenlandske hjemløse, og sammenlignet med sidste år føler han sig ikke længere velkommen i byen. Tidligere forærede forbipasserende ham mad, og der var også nogle kvinder, som stak ham en posefuld babytøj til hans lille pige.

Denne gang er Marius blevet sparket af en fremmed, kaldt en »forpulet rumænsk sigøjner« og bedt om at skride hjem.

»Der er kommet rigtig mange romaer til København i år og mange stjæler, så det gør selvfølgelig folk vrede. Jeg kan mærke, at københavnerne har fået nok, og jeg har forståelse for, at I er trætte af, at nogle lægger sig til at sove på Strøget og i andre befærdede dele af København,« siger Marius.

Efter onsdagens hændelse er han selv begyndt at tage metroen væk fra Indre By om eftermiddagen, og i øjeblikket overnatter han og hans lillebror ved en idrætshal. Han vil ikke sige hvilken.

Hver morgen rydder brødrene op efter sig og smider deres liggeunderlag af pap i containere og finder et nyt ved sengetid, fortæller Marius. På den måde forsøger de at genere folk mindst muligt. De lever af leverpostej, spegepølse og brød, og på dage hvor pengene ikke rækker til at købe ind, leder han efter rester i skraldespandene.

Stjæle vil Marius nemlig ikke:

»Aldrig. Det kunne jeg ikke finde på. Hverken fra folk eller butikker. Jeg foretrækker at finde min mad i skraldespanden på de dage, hvor jeg ingen penge har«.

Marius har hørt om romaere og østeuropæere, som stjæler laptops fra folks cykelkurve i morgentrafikken, og han er enig i, at mange lejre er den rene svinesti. Derfor forstår han også, at politikere som Pia Kjærsgaard (DF) og Marcus Knuth (V) opfordrer byens borgere til at stresse romaerne ud af København:

»I er velkomne til at gøre livet surt for os, for som samlet gruppe fortjener vi ikke bedre. Det bedste ville være, hvis I kunne sende os alle sammen hjem, for det er klart, at københavnerne har fået nok og vil have en pæn og ren storby igen,« siger Marius.

Artiklen fortsættes under billedet

Han er selv klar til at tage den første og bedste bus retur til Rumænien, for »jeg ønsker ikke længere at være i København«. Omvendt vil Marius ikke forlade byen, før Roskilde Festival har fundet sted.

»Jeg venter kun på festivalen, og så snart den er overstået, tager jeg hjem. Men jeg er nødt til at få Roskilde med, før jeg kan rejse,« siger Marius.

Han har betalt 1.995 kr. for en billet til selve pladsen og håber, at Roskilde Festival er lige så leveringsdygtig i flaskepant, som den plejer at være. Forhåbningen er, at festivalgæsterne kan sikre ham de kontanter, det ikke længere er muligt at tjene ved at indsamle pant i byrummet.

»Derfor er jeg også rigtig bange for at blive sendt til Rumænien, før Roskilde er overstået. Det hele ville være spildt, hvis man satte mig på en bus eller et fly nu, for jeg har slet ikke tjent det, jeg troede, jeg skulle,« siger Marius.

Hans kone opfordrer ham ellers til at vende hjem:

»Hun siger, at jeg skal komme til Rumænien og tage tilbage til Danmark, når festivalen starter. For hende handler det om værdighed, og når vi taler sammen, kan hun mærke, at jeg ikke er så snakkesalig, fordi jeg er trist. Jeg tæller timerne, til jeg kan sætte mig på en bus,« siger Marius.

Han har hørt rygter om, at Københavns Politi inddrager hjemløses festivalbilletter, så han har sendt sin billet til Rumænien, og den bliver først sendt retur, når Roskilde Festival begynder.

Det er netop begivenheder som den forestående festival, som får rumænere til at tilbringe sommermånederne i Danmark, mener Marius. I Rumænien ved de fleste, at Danmark er et oplagt sted at tjene lette penge. Ikke mindst, når solen skinner, og borgere og turister indtager byen og skal have slukket tørsten:

»København har længe været det bedste og flinkeste sted at komme, men her er ikke rart for rumænere længere. Sidste gang kunne jeg sove i fred og passe mig selv og mit flaskesamleri. Nu holder kvinderne fast i deres tasker, når de passerer mig, og folk ser på mig med foragt,« siger Marius.

Derfor kommer han heller ikke til at sætte sine ben i København igen:

»Det betaler sig ikke længere. Situationen er ny.«

Berlingske har forelagt Københavns Politi rygtet om, at politiet tager romaere og østeuropæeres festivalbilletter. Det er ikke sandt, forsikrer vicepolitiinspektør Jakob Søndergaard.