Når årets Roskilde Festival er på sit højeste, bliver festivalen for en stund Danmarks fjerdestørste by. En by med 130.000 indbyggere, mere eller mindre attraktive boligområder, et rigt kulturliv og skraldeproblemer. På to parametre adskiller Roskilde-byen sig dog fra andre storbyer. Musikken er højere end i de fleste, og det samme er borgernes indtag af øl.

Der bliver drukket intet mindre end 1 million liter øl i løbet af festivalen. Det svarer til, at hver festivalgæst drikker mere end syv liter i løbet af otte dage. Og ikke nok med det: Den lokale Netto sælger lige så mange øl i løbet af festival-ugen som normalt på et halvt år.

Roskilde Festivalens hovedsponsor er da også massivt til stede på festivalen.

»Tuborg gør noget ved musikken«, lyder det på reklameskilte og biler. Et klassisk Tuborg-logo pryder ethvert Roskilde-armbånd og højtalerne ved Orange Scene. Roskilde-publikummet har fået lov at designe layoutet på Tuborgs særlige Roskilde-øl, og Tuborgs 12 meter lange ghettoblaster-anlæg skaber for andet år i træk fest for festivalgæsterne.

Øl forbindes med sjov

Det er altsammen resultatet af et samarbejde mellem Roskilde Festival og Tuborg, der har udviklet sig igennem mere end to årtier. Roskilde Festival er Tuborg-brandets ubetingede største aftale og dermed også den vigtigste. Derfor skydes der også mange penge i sponsoraftalen. Hvor mange er fortroligt, men sponsorchefen Peter Giacomello fastslår, at Tuborg ikke kommer på Roskilde Festival for at tjene penge, men for at styrke brandet.

Derfor gør Tuborg sig også umage med at forkæle festivalgæsterne, understreger han.

»Vi er jo en mærkevarevirksomhed, og vi vil jo gerne sikre, at Tuborg-mærket står så vitalt og så stærkt som overhovedet muligt. Det bruger vi blandt andet festivaler til.«

»At være på Roskilde Festivalen og drikke kvalitets-Tuborg-øl samtidig med, at man får en masse gode oplevelser med sine venner, gør også, at man har en god oplevelse med Tuborg. Og det gør, at tilbøjeligheden til at købe Tuborg nede i supermarkedet er større,« forklarer Peter Giacomello.

Hos Roskilde Festival betragter man sponsoraftalen som ideel. Carlsberg Danmark, der ejer Tuborg-brandet, kan håndtere den store levering af drikkevarer og er et musik-brand, der i mange år har kæret sig om musikken og kulturlivet, siger Roskilde Festivals chef for salg og partneraftaler, Hans Christian Smed.

Selv om festivalen primært tjener penge på de mange tusind solgte billetter, er den ekstra økonomi med til at gøre festivalen federe og bedre, medgiver han.

»Det er den, forstået på den måde, at der var nogle ting, man ikke kunne gøre, hvis ikke man havde kommercielle partnere. Om det så ville give mindre infrastruktur, mindre musik på scenerne eller mindre kunst eller lys er svært at udpege,« siger han, men understreger at festivalen »stadig ville ligne en Roskilde Festival« uden Tuborg i ryggen.

Men med øl følger også fuldskab og et ansvar at tage, mener Carlsberg Danmark. Derfor lancerede virksomheden i 2013 kampagnen »Drik med respekt«. Budskabet står på glas, T-shirts og barflader og bliver promoveret på festivalen ved events, hvor gæsterne selv skal give bud på, hvad de drikker med respekt for.

»Det handler om, at vi faktisk gerne vil have gæsten til at drikke en eller to øl mindre for at blive gladere dagen efter. Og ja, vi vil hellere sælge en øl mindre. Det gør ikke noget, at vi sælger færre øl, hvis folk har en bedre oplevelse med vores produkt. Så tror vi på, at sandsynligheden for, at de vil købe det igen, er større,« siger Peter Giacomello.

Gæsters eget ansvar

Jakob Demant, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, ser dog ikke så rosenrødt på alkoholpolitikken.

Gennemsnitsalderen på Roskilde Festival er 24 år, og det er da også særligt unge, der forbinder musik med store mængder øl eller anden alkohol.

»Når bryggerier er til stede på Roskilde Festival med reklamer, så er de også til stede et sted, hvor der er en relativt grænsesøgende fuldskabskultur,« forklarer lektoren.

Derfor skal alkoholpolitikken være endnu mere effekturet for at gøre en forskel, mener han.

»Strategien går jo ikke i ét med nogle deciderede redskaber til at undgå, at man har en fuldskabskultur på festivalen. Det kan godt være, at det er en del af deres målsætning. Men der er ikke noget, der tyder på, at de, når de går ind på Roskilde Festivalen, har nogle særlige virkemidler til at understøtte det, de vil kalde en fornuftig alkoholkultur,« siger Jakob Demant og nævner, at man kunne undlade at servere alkohol for folk, som allerede er berusede, eller lave andre former for restriktioner.

Peter Giacomello understreger på sin side, at det er Roskilde Festival, der står for al udskænkning af øl på festivalen, og at festivalen selv kører kampagnen »Mindre druk. Mere fest« i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Dansk Live. Kampagnen henvender sig bl.a. andet til festivalens medarbejdere og frivillige og giver dem lov til at servere en sodavand, hvis de kan se, at den unge foran disken har fået for meget at drikke.

Roskilde Festivals Hans Christian Smed siger: »Vi gør alt, hvad vi kan, for at fortælle det til vores ildsjæle ude i ølboderne. Vi gør alt, hvad vi kan, for at være sikre på, at folk er gamle nok til at drikke. Men jeg skal heller ikke sige, at det modsatte ikke sker. Det går stærkt derude, og der er mange mennesker. Derfor bliver man også nødt til at tage ansvar for sig selv.«