Lars Rohde synes på en noget nær umulig mission. Nationalbankdirektøren opfordrer politikerne til at stramme op og i et valgår ikke uddele gaver, der på sigt kan vise sig særdeles dyre for den danske økonomi.
Onsdag fremlagde Lars Rohde Nationalbankens prognose for den danske økonomi, og der var i det hele taget noget nær blå himmel på menuen. Vi er inde i et stabilt og velafbalanceret opsving, så langt øjet rækker. Men der var dog et par mørke skyer i horisonten. Mangel på arbejdskraft og risiko for overophedning lurer ifølge Nationalbanken.
