Hun taler som en maskinpistol. Om underklassens dovenskab, incest, arv og svage gener. Om hvorfor man derfor skal lade den passe sig selv, når den alligevel ikke står til at redde. Og hun kommer tilmed selv derfra.
Forfatteren Karina Pedersens er rejsende i det budskab. Men hendes fortællinger fra underklassen er hen over weekenden blevet beklikket på troværdigheden.
Baggrunden for disputsen er en ny bog »Helt ude i hampen – mails fra underklassen«, som udkom for to uger siden.
Bogen består ifølge forlaget af en række mails fra Karina Pedersen til en veninde, hvor den 40-årige forfatter og liberale debattør i krads stil fortæller om en opvækst i det sociale boligbyggeri Korskærparken i Fredericia. Mailkorrespondancen handler primært om forholdet til moderen og den ene af hendes tre brødre, som hun i historien blot kalder »bror X«. Moderen beskrives som en hjælpeløs og dybt afhængig voldelig medicinmisbruger og »bror X« en kriminel, der ikke viger fra at stjæle fra sin egen familie.
Historien er så god, at en lang række medier de seneste uger har levnet plads til den. Men de seneste dage har aviserne Metroxpress og Jyllands-Posten sået tvivl om Karina Pedersens beretninger fra Fredericia i en grad, der søndag fik Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, til at bede om en redegørelse fra forfatteren.
Tigger – tigger ikke
Forud går et par heftige uger, hvor Karina Pedersen først blev hævet til skyerne som en vigtig stemme fra underklassen og pillet langsomt ned igen.
Netmediet Zetland bragte som det første medie et større interview med Karina Pedersen og behandlede hendes nye bog som et vidnesbyrd fra ghettoen og hendes fortælling som afsæt til en diskussion om de danske velfærdsydelser.
»Elendighederne har Karina Pedersen efterladt sig i fortiden. Hendes mission i dag er at åbne Danmarks øjne for, hvem bunden af samfundet egentlig er,« står der i artiklen.
Men allerede samme dag fik artiklen et efterspil, da Karina Pedersen i interviewet fortalte, at hun ikke giver penge til tiggere, da det fastholder tiggeren i tigger-rollen. En kommentar, der fik Lisbeth Zornig Andersen, leder af Huset Zornig, til på Facebook at skrive, at hun tidligere havde lånt penge til Karina Pedersen, der tiggede om dem.
Derefter gik Karina Pedersens bog og hendes medfølgende fortælling om, hvordan velfærdsstaten gør de svage en bjørnetjeneste, videre i andre medier.
Men i fredags tog sagen så en ny drejning, da avisen Metroxpress på mx.dk bragte en artikel om Korskærparken i Fredericia: »Ghettoen svarer igen på forfatters kritik: Vi havde fest for klassen uden Karina sidste år. Alle havde arbejde og uddannelse«.
I artiklen taler Metroxpress med en række af Karina Pedersens gamle klassekammerater, som hun i interview gennem årene har brugt som løftestang til sine pointer.
»De ægte resultater af velfærdsstaten«
Karina Pedersen, der gennem flere år flittigt har deltaget i velfærdsdebatten og blogget på det liberale medie »180 grader«, sagde for eksempel til Politiken i 2009, at »mine søskende og mine klassekammerater på førtidspension, sygedagpenge eller kontanthjælp er de ægte resultater af velfærdsstaten«. Og til Berlingske i 2012 fortalte hun, at hun i forbindelse med sin bog havde lavet et tjek på de jævnaldrende fra sit gamle kvarter og oplevet, at flertallet var på overførselsindkomst, fordrukne eller på stoffer.
Men det var langtfra et billede, hendes gamle klassekammerater kunne genkende. Ifølge deres oplysninger til Metroxpress var klart størstedelen i job. Metroxpress fandt derudover også usandheder i selve bogen.
I bogen skriver Karina Pedersen f.eks. om kvarterets købmand: »Hun var for resten kommet til at tænke på kvarterets købmand, som hængte sig, efter at en spillegæld var vokset hende over hovedet (det var hende med de to søde børn).« Men i mx.dk-artiklen afviser købmandens søn, Peter, at hans mor hængte sig og havde spillegæld. Han fortæller dog, at det var korrekt, at hun tog sit eget liv.
Metroxpress-artiklen fik en række chefredaktører til på forskellig vis at beklage, at man ikke havde faktatjekket Karina Pedersens historier godt nok gennem årene. Men Gyldendal, der altså nu vil tale bogen igennem med Karina Pedersen, var fredag mere henholdende og fastholdt, at bogen jo ikke giver sig ud for at være »dokumentarisk«. Det på trods af, at bogen hverken bag på eller andre steder fortæller, hvad den faktisk er.
Samme svar fik Jyllands-Posten, der som Metroxpress havde besluttet at tilbringe nogle dage i Fredericia. Men modsat Metroxpress havde Jyllands-Posten fået fat i moderen og »bror Y«, Klaus Pedersen.
Esther Pedersen fortæller langtfra en historie om en velfungerende familie. Men hun finder det underligt, at hendes datter gad at bo hos hende i 2014-2015, når nu hun skriver så grimt om hende i bogen. Her skal det bemærkes, at mailene i bogen er flere år gamle, og at Karina Pedersen allerede arbejdede på at udgive dem i 2012. Men Esther Pedersen lægger over for Jyllands-Posten heller ikke skjul på, at hun har haft et overforbrug af medicin, og at historien om »bror X«s vold og misbrug ikke er pure opspind.
Men andre elementer kan Esther og Klaus Pedersen ikke genkende. For eksempel skriver Karina Pedersen i bogen, at hun »sov på sofahynder« i stuen, men her fortæller familien, at hun havde sit eget værelse og sin egen seng. Og selv om alt ikke var godt, var det ikke så slemt, som Karina Pedersen generelt fortæller.
»Nu må folk fandme snart holde op!«
Karina Pedersen ønskede i går ikke at udtale sig til Berlingske, men har forsvaret sig løbende via Facebook.
I en tråd på Facebook skriver hun:
»Nu må folk fandme snart holde op! Jeg har ikke løjet om noget som helst i min bog. Hvor dum tror folk jeg er? Det kan sagtens bevises hvorvidt mine brødre har domme, min mors ophold på afvænningshjem, at der var vold og misbrugsproblemer i mit barndomskvarter, etc. Men det bliver ikke bevist ved, at en journalist taler med folk fra en skole, som jeg kun gik på få måneder, og hvis børn overvejende kom fra villakvarterer. Nu laver jeg næste uge noget bedre research end visse journalister, og så får vi at se, hvem der lyver,« skriver Karina Pedersen.