Kokken og kunstelskeren Claus Christensen - også kendt som Røde Claus - har gennem sit arbejde oplevet krig, kærlighed og følelsen af at gå på røven. Han føler endnu ikke, at han har opnået det bedste og forsøger hver dag at forbedre sig. Efter 28 år lukkede han i april restaurant Gammel Mønt og har netop åbnet sin nye restaurant Salon i Bredgade.
Gastronomen Roy Hurtigkarl skulle med 14 andre til Bagdad og arbejde på et restaurant-projekt. Jeg fik at vide, at jeg skulle med som chef for køkkenet. Dengang var Irak og Iran i krig. Da vi ankom, var vores bagage ikke med, og der var senere heller ikke noget hotel til os. Vi havde fået at vide, at vi skulle bo på byens fornemste hotel, men det kunne vi ikke, fordi den arabiske liga var åbenbart til kongres og havde optaget alle hotellerne. Alt, hvad der var planlagt og tilrettelagt hjemmefra, gik slet ikke, som det skulle. I situationen var det ikke ret morsomt, men vi skulle jo koncentrere os om at lave mad til Saddam Hussein og alle hans følgere. I Bagdad slukkede lyset omkring klokken 18, og der blev alt sort. På det tidspunkt kunne man se alle dogfights i det fjerne. Jeg følte mig heldigvis aldrig utryg, mens jeg var der.
Jeg startede som chefkok i Gilleleje Havn, og i 1982 blev jeg forpagter af restauranten. Det var jeg i tre år, indtil jeg gik på røven i januar 1985. På det tidspunkt var jeg virkelig stolt af mig selv og syntes, at jeg var hamrende god. Det er sjovt, når man nu kigger i bakspejlet og tænker over, hvor dum og umoden man egentlig var og på en måde er det stadigvæk. Jeg føler ikke, at jeg er færdig med noget endnu. Selvfølgelig er jeg ikke i samme situation som dengang, men jeg føler ikke, at jeg har oplevet den perfekte ild endnu. Jeg forsøger hver dag at gøre mig umage og forbedre tingene. Det kan altid gøres bedre. Jeg var rigtig god dengang, men jeg lavede også en masse lort. Men sikke et held for det. Man lærer kun af sine fiaskoer. Og det gør jeg stadig i dag. Restauranten Gilleleje Havn eksisterer endnu og har samme navn.
