Stik imod et miljøpolitisk løfte fra den samlede røde blok får landbruget nu udsættelse af et centralt miljøkrav, der skal sikre rent vand i vandløb, søer og fjorde.

Da den tidligere miljøminister Karen Ellemann (V) i foråret udsatte et krav til landbruget om at skåne vandet for 10.000 ton kvælstof, var oppositionen enig om, at udsættelsen var urimelig.

I et fælles udspil til miljøpolitik fastslog S, SF, Enhedslisten og de Radikale, at miljøkravet skulle overholdes som planlagt inden 2015. Nu siger den nye miljøminister Ida Auken (SF), at landbruget får udsættelsen alligevel.

»Vi kan ikke nå målet inden 2015. Den borgerlige regering har forsinket arbejdet med at opfylde EUs vandrammedirektiv så meget, at det ikke kan lade sig gøre,« siger Ida Auken.

Vandrammedirektivet skal sikre rent vand i medlemslandenes vandløb, søer og fjorde. Men den borgerlige regering ville ikke skynde sig mere end de andre EU-lande med at nå målene og udsatte derfor et krav om, at landbruget skulle reducere tabet af kvælstofgødning til vandmiljøet med 10.000 ton. Det skete på grundlag af en udredning, der viste, at de tyske landmænd kun skulle reducere med halvdelen af, hvad der oprindelig var lagt op til for de danske landmænd.

Mens en samlet rød blok vendte sig mod det, de anså for at være et knæfald fra landbruget, går Ida Auken altså som ny miljøminister nu ind for en udsættelse. S og SF sagde dog også 14 dage før valget til Altinget, at 2015-målet ikke kunne indfris, fordi regeringen havde forsinket arbejdet med at nå det.

Der burde være tid nok

Venstres miljøpolitiske ordfører, Henrik Høegh, mener derimod, at kursskiftet er udtryk for, at den nye regering har indset, at miljøkravet ikke kan gennemføres uden at skade landbrugets konkurrenceevne og dermed økonomien og beskæftigelsen.

»Der er trods alt fire år til slutningen af 2015, så der burde være tid nok, hvis regeringen virkelig ville det. Jeg opfatter holdningsændringen som en imødekommelse af vores vurdering,« siger Henrik Høegh.

Han medgiver, at arbejdet med de vandplaner, der skal sikre, at Danmark overholder direktivet, har trukket ud under den borgerlige regering. Men han siger, at det skyldes hensynet til, at indsatsen skulle være så fagligt velunderbygget og økonomisk effektiv som muligt.

»I det første udspil fra VKO var virkemidlerne ikke særligt målrettede og dermed urimeligt dyre for samfundet,« siger Henrik Høegh.

Prisen kunne blive 12.000 job

I udspillet, kaldet Grøn Vækst, var der lagt op til en kvælstofreduktion på 19.000 ton inden 2015. Men det ville koste Danmark 12.000 arbejdspladser, lød reaktionen fra Landbrug & Fødevarer.

Venstre ville derfor vide, om Danmarks konkurrenter i EU blev udsat for lige så skrappe krav, hvilket en arbejdsgruppe blev sat til at se på. Gruppen kom ifølge tidligere miljøminister Karen Ellemann (V) frem til, at de tyske landmænd groft sagt kun skulle reducere halvt så meget som de danske inden 2015.

Kritikere peger på, at det er hensynet til vandmiljøet og ikke til nabolandene, der bør afgøre, om direktivet bliver overholdt.