De fleste husker ikke onsdag den 19. november 2003 for noget specielt, men for Jan Jarlbæk var det kulminationen på seks måneders efterforskning. Syv adresser i Danmark og uden for landets grænser blev ransaget af politiet på samme tid som et led i den såkaldte Operation Al Capone. Operationen var inspireret af den berømte mafiaboss Al Capone, som politiet i USA forgæves forsøgte at fælde for blandt andet mord og narkohandel. I sidste ende blev han dømt for skatteund­dragelse.

I Middelfart stod Jan Jarlbæk klar foran »Kineserens« hjem.

»Vi var kørt af sted i en kortege af 10-12 biler,« husker han.

»Lige op til var det enormt intenst. Man kunne nærmest skære i luften.«

På signalet gik de ind. »Kineseren,« der var såkaldt »krigsminister« i Hells Angels, måtte se til, mens Jan Jarlbæk sammen med de andre betjente og narkohunde gik i gang med at endevende villaen og haven.

Efter razziaen stod Jan Jarlbæk med beslaglæggelser til en anslået værdi af 7,7 millioner kroner. HAeren måtte blandt andet vinke farvel til en stor Mercedes, Rolex-ure, titusindvis af kontanter og en pistol. Og ikke mindst ædelstene; rubiner, smaragder og safirer var iblandt de dyrebare juveler.

I dag er Jan Jarlbæk administrerende direktør i Parsifal Services, der er førende inden for privat sikkerhed og efterforskning i Danmark. På skrivebordet i det Herlev-baserede kontor ligger et stort ringbind. Det er en mulig mordsag.

»Ja, det er først nu, jeg rigtig har fået mulighed for at efterforske den slags sager,« fortæller han.

»Der er flere udfordringer som privat, fordi vi »kun« må benytte os af pen og blok. Vi har ikke samme udvidede adgang til oplysninger, som politiet har,« siger Jan Jarlbæk.

Hos Parsifal Service arbejder efterforskerne primært med bestikkelsessager, men der er også andre, mere udsædvanlige sager som den på skrivebordet. Og der er nok at tage fat på.

»Vi får rigtig mange henvendelser fra virksomheder, store virksomheder, som gerne vil have os til at kigge en sag igennem, inden virksomheden går til politiet. De vil helst ikke hænge deres beskidte vasketøj ud, inden de er helt sikre på, om det er beskidt,« forklarer han.

»Vi kunne mærke, vi gjorde en forskel«

Inden han skiftede til det private, tilbragte Jan Jarlbæk 23 år i politiet med at bekæmpe organiseret kriminalitet. De første par år var han på gaden ligesom alle andre nyuddannede. Det var i midthalvfemserne, og han dumpede lige ned i rockerkrigen, hvor grupperne Hells Angels og Bandidos kæmpede mod hinanden med håndgranater, bomber og maskinpistoler. Hurtigt fattede han interesse for indsatsen imod rygmærkerne.

»Det er et interessant arbejdsområde på mange niveauer: Konkret, håndgribeligt, og vi kunne mærke, at vi gjorde en forskel,« siger han.

Sagerne, han sad med dengang, er så godt som taget ud af TV-serierne »Rejseholdet« eller »Anna Pihl«. Og så alligevel ikke.

For selv om Jan Jarlbæk sagtens kan se, hvorfor vi danskere hver søndag bænker os foran fladskærmen til den nyeste opklaring af en mordgåde, og hvorfor det som regel er en kriminalroman, som ryger i strandtasken eller under juletræet, bliver mange detaljer skåret fra i fiktionens verden.

»Som efterforsker når du ikke engang at læse en sag igennem på 45 minutter. Og det dér med at løbe rundt og skyde til højre og venstre ... selv om jeg har trukket min pistol mange gange, har jeg aldrig løsnet et skud. Det er meget langt fra virkeligheden,« siger han.

På den anden side er de nødt til at gøre sådan i TV-serierne, fordi det har en underholdningsmæssig værdi, erkender Jan Jarlbæk.

Det lange, seje træk

Selv får han et adrenalinkick ud af netop de ting, de fiktive historier som regel springer let og elegant over.

»Min underholdning ligger i at grave mig ned i alle de her oplysninger. Det lange, seje træk. Når jeg kan finde den oplysning, nålen i høstakken, som gør, at jeg kan få smidt den pågældende i fængsel,« siger han.

Rockerkrigen sluttede i efteråret 1997 efter tre års konflikt, fem drab og 40 drabsforsøg, da de to grupperinger indgik en fredsaftale. Efterforskernes arbejde betød blandt andet, at 138 personer blev idømt 240 års fængsel tilsammen – og det var blot rockere fra konfliktens to sidste år.

Arbejdet under rockerkrigen førte Jan Jarlbæk videre. Først på Rejseholdet, siden hen på Nationalt Efterforskningscenter (NEC), der hører under Rigspolitiet, og til sidst tilbragte han fire år som forbindelsesofficer hos Europol i Holland. Oprettelsen af NEC var en del af det internationale politisamarbejde, hvor formålet var at effektivisere håndteringen af den organiserede kriminalitet. I perioden op til var det blevet gradvist værre, og alt tydede på, at den udvikling ville fortsætte.

»I begyndelsen var vi kun fem-seks stykker. Alt var hektisk – men fedt,« erindrer Jan Jarlbæk.

Dommens time

Arbejdet bestod blandt andet af at indsamle oplysninger og videregive dem til politikredsene.

»Hvis der var store rockertræf eller hemmelige møder, rykkede vi ud. Så lå vi inde i buskene, tog billeder og holdt øje med kikkerten. Der kunne man godt få pulsen lidt op,« siger han.

Og hvordan gik det så egentlig med »Kineseren«? Dømt, det blev han. Godt nok først efter to års ventetid, og det blev til kun otte måneders fængsel for skattesvig. Desuden viste det sig, at de glitrende ædelstene alligevel ikke var helt så ædle. Faktisk var de kun et par hundredtusinder kroner værd.

»Det var et eller andet sted meget komisk, da det gik op for ham, at han havde købt noget bras,« tilføjer Jan Jarlbæk.