Robotter er blevet et væksteventyr for Odense
Odenses robotklynge er i den grad kommet på verdenskortet. Roboteksporten kan nå en milliard kroner i år og fem milliarder kroner i 2020, og det vil skabe tusindvis af arbejdspladser.
Odenses robotklynge er i den grad kommet på verdenskortet. Roboteksporten kan nå en milliard kroner i år og fem milliarder kroner i 2020, og det vil skabe tusindvis af arbejdspladser.
Der udspiller sig et erhvervseventyr i H.C. Andersens fødeby, som tiltrækker sig global opmærksomhed.
Odense er nemlig med helt fremme som et af otte-ti steder globalt, der for alvor rykker inden for robotteknologi, og Fyns største by er tilmed hjemsted for verdens førende selskab inden for den type robotter, der oplever størst vækst.