Endelig fandt hun styrken.
Men det tog halvandet år at nå dertil. Halvandet år hvor Rikke Hørlykke sad ved et skrivebord og var endnu en af de der »produktions-chef-manager-piger« i reklamebranchen. Otte en halv time om dagen gjorde Rikke Hørlykke akkurat det samme som kvinden ved skrivebordet ved overfor hende. De havde sågar studeret det samme. Deres kampagner var succesfulde. Og de fik ros. Men hvor kollegaen trivedes, følte den tidligere håndboldstjerne sig tom indeni. Blottet for energi. Berøvet al passion.
»Som en del af topeliten har jeg hele livet levet af kroppen - fysisk som mentalt. Så jeg er fuldstændig bevidst om, hvad jeg kan og ikke kan. Jeg kender mine grænser, for jeg har været vant til at skubbe til dem hele tiden. Derfor hader jeg at blive begrænset,« siger Rikke Hørlykke.
Og intet virkede mere begrænsende end skrivebordet, skærmen og tastaturet foran hende i medie- og reklamebranchen. En branche, der grundet finanskrisen havde ændret sig dramatisk siden hun først stiftede bekendtskab med den i 90erne. Hun hørte ikke til her.
»Efter min håndboldkarriere brugte jeg så meget tid på at overbevise mine chefer og mine kunder om, at jeg kunne andet end at løbe rundt inde på en boldbane. Jeg ville bevise, at jeg kunne blive dygtig inden for andre felter. Jeg skulle være leder, og jeg gik efter at blive forfremmet til det ene og til det andet,« fortæller Rikke Hørlykke.
Men for en kvinde, der har vundet OL-guld og Europamesterskabet med landsholdet samt Champions League og det danske mesterskab for klubhold, savnede hun i den grad de følelser, hun var i kontakt med, når hun spænede over halvgulvene, mens fans i tusindvis hujede og heppede. De gange, hvor hun og holdkammeraterne først lå ned, rejste sig og til sidst overvandt modstanden og forventningerne.
»Jeg vidste jo godt, at det ikke ville blive det samme efter håndbolden. For sport er på sin vis unik inden for de her store, følelsesmæssige oplevelser. Men jeg havde højere forventninger til mig selv. Jeg følte ikke, jeg indfriede mit potentiale i reklamebranchen,« forklarer hun og kommer så ind på, hvordan det påvirkede resten af hverdagen.
»Det var ikke sådan, at jeg gik rundt og var ked af det, og jeg var i hvert fald ikke deprimeret. Men jeg var ved at blive den her sure mor, der gik på arbejde, gjorde det, jeg skulle men aldrig fik noget overskud ud af alle de timer, jeg tilbragte der. Det påvirkede alle led i mit liv i negativ grad,« siger hun.
Hun begyndte at tage en personlig træner-uddannelse ved siden af sit job som »New Business Manager« ved reklame-bureauet TBWA. Studerede aftener og weekender, når hendes to børn var lagt i seng. Knap havde hun fået den personlige træner-del på plads, før hun gik i gang med endnu en uddannelse: Kognitiv psykologi og coaching. Imens skabte hun hjemmesiden »Hørlykke Performance«, der samtidig blev navnet på det selvstændige firma, der skulle udfylde hendes fremtid.
Så sagde hun op.
»Det gjorde mig mega-angst. Jeg var på dagpenge i tre måneder og vidste, at det ikke kunne fortsætte sådan, selv om min mand (den nybagte cheftræner for kvindelandsholdet, Klavs Bruun Jørgensen, red.) tjente masser af penge. Det var vigtigt for mig selv at nå i mål. Det var den vildeste periode af mit liv, da jeg trykkede på »startknappen« til min nye tilværelse som selvstændig erhvervsdrivende og personlig træner, og så ellers sad og ventede på, at folk ringede til mig.«
For børnenes skyld
Da vi skal tage billederne til dette interview, afslører Rikke Hørlykke, hvad det vil sige at være i topform. Hun har en six pack a la Cristiano Ronaldo og tydeligt markerede muskler på arme, brystkasse og skuldre. Når man ser kroppens konturer, fornemmer man de tusinder af timers træning, der ligger bag. Hun er ikke stor, som sådan. Slet ikke som en bodybuilder. Hun forekommer nærmere slank, adræt og stærk. Som en panter. Mens billederne bliver taget, træder hun op på den hvide syverstol, der står i fotostudiet. Vipper den med sin vægt op på to stoleben og balancerer rent faktisk på kanterne af den.
Balance.
Styrke.
Kontrol.
Dét er grundstenene i Hørlykkes liv. Og den ekstraordinær gode form giver hende mulighed for at være i besiddelse af dem alle, siger hun. For den 38-årige kvinde lever i vid udstrækning det liv, hun prædiker for de kunder, der i dag fylder hendes kalender i »Hørlykke Performance«. Men drivkraften bag at blive stærkere og sundere står i kontrast til den jagt på medaljer, der optog hende som elitesportsudøver.
»Jeg har intet behov for at løbe masser af marathon og triathlon. Jeg er egentlig færdig med konkurrencedelen. Men jeg vil fandme gerne kunne slås med mine børn og spille en fodboldkamp, hvis de har lyst til det. Jeg vil kunne hoppe i trampolinen med dem og demonstrere, hvordan man laver en saltomortale. Jeg vil være den mor, der løber en tur med min dreng, når han inden længe bliver gammel nok til det,« siger hun. Børnene Karla og Aksel er i dag fem og otte år.
Ifølge Rikke Hørlykke ligger der en uerstattelig værdi i ikke at skulle sige fra over for sine børn på grund af et knæ, der driller, manglende styrke eller energi til at bevæge sig. I at kunne slæbe sine indkøbsposer hjem fra købmanden uden at få skuldersmerter. I at kunne tage trapperne uden at hive efter vejret bagefter.
»Jeg håber at kunne skubbe den slags så langt hen i livet, som overhovedet muligt,« siger hun.
»Jeg lever ikke, fordi jeg skal træne mere og mere. Jeg lever, fordi jeg gerne vil have så meget ud af mit liv sammen med Klavs og vores børn. Ud af mit job og min virksomhed. Jeg lever for at få personlig succes og mit vigtigste værktøj er at træne.
Jeg træner heller ikke på grund af looket. Selvfølgelig vil jeg gerne se flot ud over for min mand, men hvis det primært handlede om mit udseende, så havde jeg også fået lavet bryster og alt muligt andet. Det har jeg jo ikke.«
Vi snakker om de tatoveringer, hun har på sine håndled. På venstre arm står der »OL Guld, Athen 2004«. På den anden står hendes børns navne og fødselsdatoer. Hun peger på bogstaverne, der danner »Karla« og »Aksel«:
»Det er den her, der betyder mest,« siger hun.
»Det er den fantastiske ting ved at blive forælder. Prøv at tænke på, at vi alle har gået rundt og været os selv nærmest. Altså nu er der jo dage, hvor man end ikke får kigget sig selv i spejlet. Livet giver mening lige pludselig. Det er sundt at have børn. Også selv om man bekymrer sig hele tiden.«
Hørlykke falder ikke for alle modedillerne inden for fitness. For langtfra alle typer motion giver lige store gevinster på livsstilskontoen, mener hun. Hun har valgt styrketræningen som sit primære redskab. Både når det gælder hende selv og kunderne. Ifølge hende bør man først melde sig på yoga-holdet, danse zumba eller tage løbeturen, når man har været en tur forbi de frie vægte i styrkerummet. Og har man begrænset tid, bør man altid prioritere styrketræningen, som også fylder stort set hele træningsafsnittet i hendes aktuelle bog »Stærk, stærkere, sund«, udgivet af People’s Press.
»Hvis man kun har tre timer til træning om ugen, så vi jeg påstå - og meget forskning bakker mig op - at styrketræning er the way to go. Vi kan ikke gøre noget ved, hvor meget af vores kroppe, der består af knogler, vand og blod. Men fedtprocenten og muskelmassen, den kan vi præge, og varieret styrketræning er den bedste måde at påvirke hele sin sundhed på,« siger hun.
Trænede muskler klæder kvinder
Ifølge Hørlykke skal man heller ikke som kvinde være bange for at se stærk ud.
»Jeg tror, det er en skrøne, at kvinder ikke må have muskler. De fleste kvinder vil gerne derhen, hvor man kan se, at de har ydet en indsats. Vi er på vej væk fra det her skelet-billede, hvor kvinder ikke har så meget på kroppen,« siger Hørlykke, der dog ikke lægger skjul på, at hun er genetisk disponeret for at bygge muskler op. En høj grundform og kropsstyrke har siden teenagetiden været en af hendes største forcer, som hun også lukrerede på som håndboldspiller. En anden force er, at hun aldrig snød, når træneren bad om armbøjninger, løbeture og så videre. For allerede som ung gik det op for hende, at man kun snyder sig selv.
Rikke Hørlykke håber, at hun daglig smitter sine kunder med noget af den mentalitet, der bragte hende til tops inden for sporten, og som hun stadig benytter i dag til at holde sig både slank og stærk. For når det gælder sundhed og motion, kræver det først og fremmest vedholdenhed.
»Rigtigt mange mennesker har ikke så meget tid og leder derfor efter det hurtige fix. Men det findes bare ikke. Af samme grund er jeg ikke så meget til bootcamps, hårde slankekure og detox. Det kan godt ske, du kan få en god røv på den måde og blive klar til bikinisæsonen. Men for mig er det en løgn. Hvis du ændrer alt for meget, på alt for kort tid, så ryger du lynhurtigt tilbage i dine gamle, usunde vaner. Det handler derimod om at etablere formen over tid, opleve progressionen og derefter høste alle fordelene.«
Hendes primære kundesegment er erhvervsledere. Mennesker, der administerer flere hundrede medarbejdere. Men de har problemer med at holde styr på sig selv. De oplever stress og smerter. Fedtprocenten stiger, og deres mentale overskud forsvinder. Hørlykke kan sætte sig i deres sted, for hun har haft enkelte perioder af sit liv, hvor formen ikke var i top. Perioder efter for eksempel graviditet, hvor hun stort set ikke var i stand til at tage en armbøjning, fordi hun ikke følte sig i kontakt med de muskler, der skulle gøre arbejdet.
»Det var forfærdeligt ikke at have kontrollen. Jeg er så funktionelt og praktisk anlagt. Så snart jeg ikke trænede, blev min lunte kortere over for børnene og min mand, og jeg kunne ikke overskue noget som helst. Alene det at sætte en vask over og købe ind kunne fylde en hel dag. Alt syntes umuligt at opnå, når jeg også skulle passe en baby,« siger hun.
Men hun besluttede sig for at komme i form igen. For hvert træningspas forsvandt en del af usikkerheden. Kontrollen vendte tilbage sammen med styrken. Hun var atter i balance.
I dag har hun så travlt, at der ikke altid er tid til at motion - ikke ud over det, hun træner med sine kunder. Børn skal hentes, og børn skal bringes. Som selvstændig står hun for al papirarbejdet selv og ved siden af virksomheden holder hun foredrag og har i perioder også været kommentator til håndboldkampe på TV. Hendes mand er ofte væk på grund af sit cheftrænerjob, så Rikke spiller ofte begge roller i hjemmet.
»Hvis jeg ikke når at træne, forsøger jeg ikke at lade mig fylde med dårlig samvittighed. Den slags gør en mega-ineffektiv. I stedet »parkerer« jeg min lyst til at træne, så jeg kan give den en ekstra skalle, når jeg endelig får tid. Så tager jeg revanche.«