Matti Breschel er tilbage på danske hænder, og jagten på den ultimative drøm om en sejr i en forårsklassiker er allerede gået i gang. Bjarne Riis er nøglen.

Berlingske møder Breschel på Team Saxo-Tinkoffs første træningslejr forud for den nye sæson. Den 28-årige klassikerrytter er fire dage forinden blevet far for første gang, men bleskift og urolig nattesøvn må kæresten tage sig af. Matti Breschel skal i to uger rystes sammen med Riis’ nye stjernemandskab. Om dagen står der sejlads, klatring og små træningsture på programmet. Om aftenen er der plads til en øl i baren på det eksklusive golfhotel på Gran Canaria.

For Breschel er det et dejligt gensyn med Bjarne Riis og det danske hold, som han forlod for to år siden til fordel for et eventyr på Rabobank. Lysten til at konkurrere på højeste niveau i cykelsporten har aldrig været større.

»Jeg ved, at jeg er kommet det rigtige sted hen. Jeg ved, hvad holdet står for, og jeg ved, hvad Bjarne kan. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at han kan hjælpe mig,« siger Breschel, som skrev under på kontrakten med Bjarne Riis under Vuelta a España i september.

Få Rabobank overstået

Her sad danskeren med kontrakttilbud fra både Rabobank og Team Saxo-Tinkoff. Riis havde dog længe forsøgt at lokke Breschel tilbage, så derfor var beslutningen lige til.

»Bjarne har joket med, at jeg måtte se at få Rabobank overstået, så jeg kunne komme tilbage til hans hold. Det kunne jeg godt lide at høre, for så fik jeg bekræftet, at jeg ikke havde brændt nogen broer, og at jeg var velkommen tilbage. Inden vi begyndte at snakke om en kontrakt, så havde jeg leget med tanken om, at det kunne være fedt at komme tilbage. Og i sidste ende var beslutningen ikke så svær.«

Matti Breschel kørte under Riis’ vejledning fra 2005 til 2010, og det var i den periode, han oplevede sine største resultater. Da Matti Breschel lod sig friste af det hollandske eventyr, var danskerne ikke klar over, hvor stor betydning Riis havde for hans karriere. På Rabobank manglede han vejledning til træningen, hvilket betød, at han fortsatte med at træne med den danske koloni af ryttere, som har samlet sig i Lucca i Italien. Under Riis’ vinger er træning, kost og generel vejledning sat i system.

»Der er et eller andet over Bjarne. Det er sådan en slags ærefrygt. Man vil ikke skuffe Bjarne. Man sætter pris på, når han roser en, og man lytter til ham, når der er kritik, og så forsøger man at gøre det bedre. Sådan var det overhovedet ikke på Rabobank. Der var man mere overladt til sig selv, og folk var lidt ligeglade, hvad man lavede, bare man præsterede. I perioder rendte man rundt som en høne uden hoved. Det hele foregik i Holland, og jeg stod i Italien og var overladt til mig selv.«

Ødelagt af knæskade

Tiden på Rabobank blev ødelagt af en alvorlig knæskade, som kostede danskeren hele det første år på det hollandske hold. Det var en frustrerende tid for Breschel, som havde håbet, at han stod over for sin største sæson nogensinde efter 2010-sæsonen, hvor han vandt Dwars door Vlaanderen, blev nummer to til VM og blev nummer otte ved Gent-Wevelgem.

»Det sidste jeg havde lyst til var at ligge i sengen. For en sportsmand på det her niveau, er det en slags ’drug’ at komme til at træne. Jeg har brug for at sidde på cyklen, så jeg blev rastløs af ikke at kunne træne, og jeg følte, at jeg blev fed. Man bliver inaktiv og sløv og mister gejsten til at gøre noget som helst. Jeg gik den daglige tur ned på Gothersgade og fik en kop kaffe, og så hjem igen på krykker i snevejr. Det var ikke skide sjovt. Men jeg mistede aldrig lysten til at cykle, for jeg troede hele tiden på det, og heldigvis bakkede Rabobank mig op.«

I den overståede sæson kæmpede Matti Breschel sig tilbage, men han fandt aldrig niveauet fra tidligere, og ryttere som Tom Boonen, Philippe Gilbert og Joaquim Rodriguez viste sig betydeligt stærkere end danskeren. Det fik Breschel til mane de danske forventninger til ro.

»Jeg er ikke nogen stor kanon,« sagde Breschel under Vuelta a España, hvor jagten på etapesejre mislykkedes. Sådan ser Breschel sig stadig, og det var også sådan, han fik succes, dengang han kørte sammen med Fabian Cancallara på det danske hold.

»Det, jeg mente, var, at min chance er at spille anden violin. Jeg vil gerne gemme mig lidt, så det ikke er mig, alle de andre kigger på. At skulle køre sammen med en rytter som Fabian Cancellara, vil ikke være en ulempe for mig, for han vil altid være hovedperson og storfavorit. Men det er ikke altid, han vinder. Jeg vil slet ikke have noget imod at køre sammen med ham igen,« siger Breschel.

»Hvis jeg kan komme tilbage på det niveau, som jeg var på for et par år siden, hvor jeg blev nummer to til VM, top 10 i Flandern Rundt, og hvor jeg vandt en semiklassiker, så tror jeg også på, at jeg kan nå det, som jeg går og drømmer om: At vinde en forårsklassiker.«

»Jeg har tålmodighed og tror på, at jeg nok skal komme op på det niveau, jeg havde, før jeg blev skadet.«