Trods flere års massiv kritik fra både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne for manglende inddrivelse af gæld og rod i regnskabet, rammer problemerne i det gamle Skat nu endnu et lavpunkt.

I fredags fremlagde afløseren for Skat – Skattestyrelsen – Skats regnskab for 2017. Det viser et regnskab fyldt med store regnskabsmæssige usikkerheder og huller, som nu får konsekvenser.