Rachid Nekkaz har i de sidste 15 år vakt opsigt i Europa ved at tilbyde at betale for kvinder, der har fået bøder for at gå tildækket med burka eller niqab.
Nu vil den fransk-algeriske forretningsmand også punge ud for danske kvinder, som får bøder for at gå med burka, hvis regeringens maskeringsforbud vedtages.
»Jeg vil gøre alt for at neutralisere den danske lov. Det betyder, at jeg vil betale samtlige bøder, der måtte blive idømt i Danmark.«
»I andre lande som Frankrig og Belgien er det lykkedes mig at neutralisere loven, så den ikke længere håndhæves,« siger Rachid Nekkaz til Kristeligt Dagblad, der har interviewet Nekkaz i anledningen af, at han fredag vil holde et pressemøde foran Christiansborg.
Nekkaz er dog ikke nogen formørket islamist.
Han blev født i 1972 i Frankrig i en børneflok på 12, men hans forældre var immigranter fra Algeriet. Hans baggrund var fattig, og han har skrevet om unge immigranters vanskelige vilkår i bogen »Lettre d’à côté« (Brev fra den anden side) fra 1997. Hans mål er ikke at få kvinder til at gå tildækket, men, ifølge hans eget udsagn, at sikre dem deres frie valg i et demokrati.
Han blev uddannet fra Sorbonne Universitet i Paris i filosofi og blev derefter forretningsmand og investerede i it-firmaer og ejendomshandler, hvor han tjente godt. Han kom første gang i offentlighedens søgelys i 2007 under det franske præsidentvalg, hvor han blandt mange andre var en potentiel kandidat. Men han fik ikke de 500 støtteerklæringer, der var nødvendige for at blive kandidat.
Til parlamentsvalget samme år stillede han op med sit eget parti, men fik kun 156 stemmer. I 2008 stillede han op ved kommunalvalget og lovede hver vælger, der stemte på ham, godt 3.000 kr, hvis han blev valgt. Han blev ikke valgt og blev dømt for forsøg på at købe sig til valg.
Mere succes fik han med sin organisation »Touche pas à ma constitution«, som betyder »Rør ikke ved min forfatning.«
Baggrunden for denne forening var, at den franske præsident Nicolas Sarkozy i 2009 forbød slør, der dækkede hele ansigtet. Sarkozy kaldte burkaen for et symbol for fornedrelse, som ikke var velkommen i Frankrig. Nekkaz blev en af de mest højlydte modstandere af loven, og det førte til, at han etablerede sin organisation mod loven.
Han lovede at betale bøder for enhver kvinde, der blev ramt af burka-forbuddet i Frankrig og altså blev dømt for at gå med ansigtet tildækket med en burka eller niqab. Han erklærede, at han havde afsat ca. 8 millioner kr. til dette formål.
Det vides ikke, hvor mange bøder han betalte, men Washington Post skrev i 2016, at han havde betalt 1.1654 bøder i Frankrig, 268 i Belgien, to i Holland og en enkelt i Schweiz.
I oktober 2013 opgav han sit franske statsborgerskab for at stille op til præsidentvalget i Algeriet i 2014. Han havde haft dobbelt statsborgerskab fra fødslen, men algiersk lov krævede, at han opgav sit franske for at blive valgt som præsident. Han blev nu ikke valgt.
Han mislykkede politiske karriere betød ikke, at han opgav sit forsøg på at betale for burkabøder. I 2017 var han i Østrig for at promovere sin kampagne. Her udtalte han ifølge Reuters:
»Jeg siger til alle kvinder i Europa og specielt til kvinder i Østrig, som frivilligt vil bære burka, at jeg altid vil være der for dem og betale bøderne.«
Hans argument var, ifølge Reuters, at hvis man accepterede religionsfrihed, så måtte man også acceptere, at religionens symboler kan bæres og ses.
Østrigs daværende konservative udenrigsminister Sebastian Kurz, der siden blev forbundskansler, reagerede ved at sige, at Østrig ikke ville acceptere den slags symboler, som havde til formål at etablere et parallelsamfund:
»De, som bærer niqab eller burka i Østrig, må tage konsekvenserne,« sagde Kurz og truede Nekkaz med bøder, hvis han gjorde alvor af at betale kvindernes bøder.
Nekkaz er selv gift og hans amerikansk-fødte hustru bærer ikke burka eller niqab.
I 2016 erklærede han, at han også ville betale bøder til kvinder, der blev dømt for at gå med burkini, idet en lang række franske kommuner har forbudt denne badedragt til kvinder. Burkini er en slags svømmeheldragt, der ikke viser bar hud.
I 2016 erklærede han, at han allerede havde betalt en bøde til en burkiniklædt kvinde. Han sagde til den britiske avis The Telegraph, at han ikke personligt går ind for brug af burkini eller niqab, men han støtter kvinders demokratiske ret til selv at vælge deres beklædning:
»Forudsat at beklædningen ikke er en trussel mod andres frihed eller landets sikkerhed.«
Burkaforbuddet i Frankrig har ikke været en ubetinget succes. Loven har ikke afholdt kvinder at gå tildækket med burka eller niqab, og tal fra 2015 viste, ifølge Washington Post, at loven ikke blev anvendt. I alt var der i 2015 givet 1.546 bøder, men de blev ofte tildelt samme kvinder. En enkelt kvinde havde fået 33 bøder.
Nekkaz udtalte til Washington Post i 2016 i lyset af lovens manglende effekt:
»Kvinderne har haft modet til at fastholde deres tro, og det er jeg meget stolt af. Der er faktisk flere kvinder, der bærer slør nu i 2016 end i 2011. Sarkozy-loven er en fiasko.«