I dag faldt der dom i sagen mellem Remee og hans tidligere personlige assistent, der var for retten på Frederiksberg.

Ure, smykker, solbriller, tøj, tasker og en lang række andre ejendele for næsten 400.000 kr. Det var, hvad hun ifølge anklagemyndigheden stjal, da hun var ansat som X Factor-dommer Remees personlige assistent. Torsdag eftermiddag faldt der dom i sagen ved retten på Frederiksberg.

Dommen lød på seks måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste. Assistenten valgte ikke at anke dommen, skriver bt.dk.

Efter dommen sagde hun tydelig fattet til bt.dk:

- Jeg er meget lettet. Den her sag har været rigtig opslidende for mig. Det er også derfor, jeg har valgt ikke at anke dommen. Det var rigtigt ubehageligt. Men det var noget, der skulle overstået. Nu skal jeg bare se fremad.

Presset var for stort

I Retten forklarede hun blandt andet, at hun stjal, fordi hun følte hun skulle leve op til folks forventninger om at se godt ud.

- Det var ikke sådan, at hver gang de kiggede væk, så tog jeg noget. Det var, når jeg skulle med til noget med Remee, og jeg skulle se godt ud, så gjorde jeg det. Jeg følte mig presset til det, svarer hun på spørgsmålet, om hun planlagde sine tyverier.

Hun fik en månedsløn på 18.000-19.000 kroner før skat, mens hun arbejdede som assistent for Remee.

Følte du dig presset, og at du ikke kunne honorere hans krav', spurgte hendes forsvarer.

- Ja, hviskede hun grædende.

Hun fortalte også, at hun i dag ingen kontakt har til hverken Remee eller hans ekskæreste, som blandt andet var med til at afsløre Amanda, da hun havde mistet nogle smykker, som hun senere så assistenten bære på billederpå Facebook.