Historisk mange medlemmer valgte sidste år at forlade folkekirken.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistisk meldte 21.118 danskere sig ud af folkekirken i 2012. Det bliver beskrevet som »en kraftig stigning i forhold til tidligere år«.

Således er det 7.531 flere udmeldelser end året før, hvilket er en stigning på 55 procent, og sammenlignet med 2007 var der i 2012 2,5 gange så mange udmeldelser.

Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift, beklager udviklingen og sætter den bl.a. i forbindelse med den økonomiske situation.

»Økonomi er en vægtig årsag for mange. Når de skal ændre på deres budgetter, fordi de f.eks. bliver fyret, kigger de på kirkeskatten,« siger han.

Karsten Nissen påpeger, at de seneste par års debat om kirkelige vielser af homoseksuelle også kan spille en rolle.

»Nogle melder sig ud, fordi de er imod vielser af homoseksuelle,« siger han:

»Andre, fordi de ser de protester, der har været mod disse vielser, som udtryk for, at der ikke er plads til homoseksuelle i Folkekirken.«

Flere indmeldelser end udmeldelser

Biskoppen fra Viborg noterer dog, at folkekirken generelt får flere indmeldelser end udmeldelser.

Således bød 2012 på 44.387 nye medlemmer af Folkekirken. Langt de fleste af dem, små 38.000, var småbørn, der blev døbt.

»Jeg hæfter mig ved, at det er forældre, der har truffet en beslutning om, at deres børn skal være en del af kirkens fællesskab,« siger han.

På landsplan er 79 procent af danskerne medlemmer af folkekirken, men der er store forskelle mellem de enkelte sogne. I københavnske Tingbjerg Sogn er blot 17 procent medlemmer, mens medlemsprocenten er på hele 99 i Væggerskilde Sogn i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ingen grund til panik

Trods de nye tal er der dog ingen grund til panik i folkekirken.

Sådan lyder det fra religionssociolog Peter Lüchau, Københavns Universitet.

Selv med de mest pessimistiske fremskrivninger vil der gå over 100 år, før medlemsandelen falder til under 50 procent, understreger han.

»Jeg ser udviklingen som et udtryk for tilfældigheder. Antallet af udmeldelser svinger fra år til år. I 2012 blev det forstærket af debatten om vielser af homoseksuelle, men der er en øvre grænse for, hvor mange der melder sig ud,« siger Peter Lüchau.

Rent praktisk vil udmeldelserne ikke betyde noget for kirken, mener han. De, der melder sig ud, er alligevel ikke aktive i kirkens dagligdag.

»Der er tale om folk, der er de facto-udmeldte af folkekirken. Det er typisk personer, som betegner sig som venstreorienterede og frisindede, der bare venter på en undskyldning for at tage skridtet fuldt ud. Og her kan debatten om homovielser være en udløsende faktor,« fortæller han.

Folkekirken som et livsvarigt fællesskab til diskussion

En anden årsag til udmeldingerne kan være, at folkekirkens store fællesskab bliver udfordret af det moderne livs individualisme.

Den må akkurat som andre fællesskaber som folkeskolen, politiske partier og fagforeninger finde sig i ikke længere at være et slags livsvarigt fællesskab, hvor medlemmerne bliver tilbudt et holdepunkt, en livsforklaring og et sammenhold, der begynder med vuggen og slutter ved graven.

»Der bliver stillet spørgsmål ved hele ideen om folkekirken som et livsvarigt fællesskab. Vi skal hele tiden være klar til at flytte os og være omstillingsparate. Vi melder os ind og ud af foreninger alt efter vores behov,« har kirkeekspert Hans Raun Iversen, Københavns Universitet, tidligere sagt til Berlingske:

»Mange spørger sig selv, hvad får de ud af kirken, hvis de alligevel ikke bruger den.«

DEBAT |  Overvejer du også et folkekirkefarvel? Del dine tanker herunder eller på facebook.com/berlingske