En mindre gruppe gymnasier har så store problemer med elevernes lave faglige niveau og store frafald, at de er nødt til at få hjælp. Sådan lyder meldingen fra Gymnasieskolernes Rektorforening, der foreslår, at der indføres en pulje, som kan søges af de gymnasier, der har flest udsatte elever. Puljen skal stå i stedet for et egentligt socialt taxameter, som regeringen vil indføre.
»Vi anerkender, at nogle af gymnasierne står med særligt store udfordringer, og at der skal gøres noget ved det. Men der er ingen grund til at udarbejde analyser af elevernes socioøkonomiske baggrund på samtlige 150 gymnasier, når det er syv-otte gymnasier, der har problemer, fordi de har en særlig elevsammensætning,« siger Jens Boe Nielsen, der er formand for rektorerne.
Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der inden længe forventes at komme med forslag til en ny taxameterstruktur for ungdomsuddannelserne, der også tager højde for elevernes sociale baggrund. Efter planen skal ændringerne træde i kraft i 2014.
Men i stedet mener Jens Boe Nielsen, at man skal forenkle det nuværende taxametersystem. Blandt andet kan færdiggørelsestaxameteret, der giver gymnasierne et ekstra tilskud for hver elev, der fuldfører, afskaffes. Derved kan der omfordeles penge fra gymnasier med socialt stærke elever og lavt fravær til gymnasier med mange udsatte elever.
En retfærdig ordning
Gymnasiet er i løbet af de seneste 50 år gået fra at være en eliteuddannelse for de få til at være en breddeuddannelse for folket. I 1960 fik syv procent en studentereksamen, i dag lykkes det for næsten to ud af tre unge at få huen på hovedet. Det er en succeshistorie om mønsterbrydere og lige muligheder. Men det er også historien om et gymnasium, der i dag rummer elever, som har basale problemer med at læse en bog og sidde stille på en stol.
Samtidig har elevernes søgemønster betydet, at gymnasierne får vidt forskellig social baggrund og gennemsnitskarakterer, der fra skole til skole svinger mellem 5,4 og 8,3.
Uddannelsesordfører Poul Juel Jensen (V) ser derfor positivt på rektorernes forslag om særlig støtte til udsatte gymnasier, mens regeringens planer om et socialt taxameter ikke får mange roser.
»Vi er rimeligt kritiske over for et socialt taxameter. Vi har igangsat flere andre initiativer, som skulle sikre, at de elever, der kunne have behov for et socialt taxameter, tilgodeses. Men det vil arbejdsgruppen se på, og derfor afventer vi deres forslag,« siger han.
Og med gymnasiereformen fra 2005 har elevernes sociale baggrund fået endnu større betydning, mener Uffe Gravers Pedersen, der frem til 1998 var direktør for gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet.
»Efter reformen betyder det mere, at nogle elever kan få hjælp hjemmefra, mens andre ikke kan. Karaktererne i almen studieforberedelse og studieretningsprojektet tæller for eksempel dobbelt, og der lægges op til, at man arbejder hjemmefra, ligesom der er indført eksaminer med 24 timers forberedelse. Der er ingen tvivl, om at der er nogle elever, der får rigtig meget hjælp,« siger han.
Uffe Gravers Pedersen mener derfor også, at der kan være behov for at støtte de gymnasier, der har flest udsatte elever.
»Jeg har svært ved at se, hvordan et socialt taxameter kan blive retfærdigt. Selvfølgelig er der flere forældre med høj uddannelse i Gentofte end i Avedøre, men hvordan skal man taksere det? Jeg er ikke så varm på tanken om at lave om på selve taxameteret. Men man kunne godt sikre, at de skoler, der har mange elever fra gymnasiefremmede hjem, får bedre økonomiske muligheder for at give eleverne støtteundervisning,« siger Uffe Gravers Pedersen, der er positiv over for rektorernes forslag.
Regeringens planer om et socialt taxameter bakkes dog stadig op af gymnasielærerne, der foretrækker det frem for rektorernes pulje til vanskeligt stillede gymnasier.
»Vi er positive over for socialt taxameter, for det skriger til himmelen, at man får samme taxametre i Rungsted og på Vestegnen på trods af, at elevsammensætningen er helt forskellig, og at nogle gymnasier har enorme udgifter til at fastholde elever. Hvis man opretter en pulje til gymnasierne, udpeger man nogle få gymnasier som de skoler, hvor de dårlige elever går. Den store udfordring i dette er at undgå at stigmatisere eleverne og gymnasierne,« siger gymnasielærernes formand, Gorm Leschly.
Antorini overvejer pulje
Et af de gymnasier, som ifølge Rektorforeningen kunne nyde godt af en øremærket puljeordning, er det tidligere Avedøre Gymnasium nu Hvidovre Gymnasium. Her er det derimod underordnet for rektor Kirsten Jensen, hvilken ordning, der bliver den endelige, så længe der bliver fundet en løsning.
»Sådan som det er nu, er vi samfundsmæssigt midt i et paradigmeskift. Det, der har været en selvfølge, er, at dem, der løftede den sværeste opgave i uddannelsessektoren, de fik flest penge. Nu er det modsat i gymnasieverdenen. Gymnasierne med mange ressourcestærke elever har flest penge at lege med. Der skal findes en ordning, for ellers kan vi ikke blive ved med at få økonomien til at hænge sammen,« siger hun.
Hvorvidt Rektorforeningens puljeforslag vil komme på dagsorden, vil tiden vise. I en e-mail til Berlingske skriver Børne - og undervisningsminister Christine Antorini (S), at regeringen stadig vil indføre et socialt taxameter, men at puljemodellen også indgår i regeringens overvejelser.
»Vi overvejer også at afskaffe færdiggørelsestaxameterordningen. Det var rigtigt tænkt, da vi indførte den, men i praksis virker den socialt skævvridende,« siger hun.