Rektor om puttemiddage: »Det er forældrene, der ikke følger nok med i deres børns gøren og laden«
Rektor for Birkerød Gymnasium, Anders Kloppenborg, mener, at forældrene bærer ansvaret for gymnasieelevers puttemiddage.
Rektor for Birkerød Gymnasium, Anders Kloppenborg, mener, at forældrene bærer ansvaret for gymnasieelevers puttemiddage.
Pigemiddage og herremiddage finder sted på Birkerød Gymnasium, hvor 1. g og 2. g elever udvælges som tjenere for 3.g'erne blandt andet på baggrund af udseende. Er du bekendt med det fænomen?
»Vi er bekendte med, at der igennem en årrække har været de her herremiddage og pigemiddage. Når vi har fået et hint om, at det har fundet sted, så har vi italesat, at det absolut ikke har noget med skolen at gøre. Det er ikke noget, skolen tager ansvar for på nogen leder eller kanter. Og vi har også fået bekræftet af dem, der afholder middagene, at der ikke er nogen udvælgelseskriterier – at det er åbent for alle.«