Den delaftale, som Danske Regioner og deres LO-ansatte indgik tidligt i morges, giver ikke de ansatte ret til betalt spisepause.
Aftaleteksten er endnu ikke offentliggjort, men aftalen ændrer ifølge Anders Kühnau, chefforhandleren på Regionernes vegne, ikke på retsstillingen i forhold til frokostpausen.
Der er alene indført formuleringer i aftaleteksten, der betrygger de ansatte i, at arbejdsgiverne i Regionerne ikke på et senere tidspunkt vil kræve, at man betaler sin pause selv.
»Forskellen på ret og ikke ret er svær at se. Men aftalen ændrer ikke på retsstillingen. Man har ikke fået en ret til betalt spisepause. Man har de samme vilkår som før, men de ansatte har fået en betryggelse i, at vi ikke vil ændre på noget i forhold til spisepausen,« siger Anders Kühnau.
Kan I ændre på spisepausen uden om overenskomstbordet efter nattens aftale?
»Det kan i princippet godt lade sig gøre, så længe man ikke har en ret. Vi har ingen interesse i det. Vi er afhængige af, at medarbejderne står til rådighed - også i deres pause. Det er umuligt at forestille sig en situation, hvor man ikke står til rådighed i spisepausen for vores ansatte i regionerne.«
Krav: Frokostpausen skal være en ret
I morges var »betryggelse« nok til, at LO-forbundene kunne underskrive en aftale.
»Vi har ikke ønsket at betale en ekstra pris for spisepausesikring, og vi har ikke ønsket at betale for, at andre skulle have det,« sagde Dennis Kristensen slet og ret til DR i nat.
Det var spørgsmålet om spisepausen, der altså kortsluttede den såkaldte musketered om »en løsning for alle«.
Skuffet konstaterede Lars Qvistgaard, formanden for Akademikerne:
»Vi har hele tiden gået efter en overenskomstsikret ret til spisepause. Der kan jeg konstatere, at det er andre villige til at slå sig til tåls med.«
Spisepausen har sammen med lærernes arbejdstid været den største knast i året OK-forhandlinger. Spisepausen er mest interessant for akademikerne i staten.
I november 2017 sendte Moderniseringsstyrelsen, hvis formål det er at effektivisere den offentlige sektor, et brev ud til forhandlerne på arbejdstagersiden.
Heri gjorde Moderniseringsstyrelsen det klart, at frokostpausen ikke er en ret, men en kutyme, og derfor kan afskaffes lokalt.
Når staten lønner sine medarbejdere, mens de spiser frokost i kantinen, svarer det til omkring syv procent løn, som staten giver sine ansatte, selv om de faktisk kunne lade være.
Ifølge staten, altså.
DJØFerne frygter for den betalte spisepause
De ansattes organisationer har efterfølgende med beviser tilbage fra 1920erne argumenteret for, at især Finansministeriet i flere officielle papirer forlængst har anerkendt pausen som en ret og ikke kutyme.
Sophie Løhde har afvist, at staten vil sløjfe den betalte pause, men har ikke desto mindre ikke ønsket at skrive den ind som en ret i overenskomsten.
De ansatte på landets hospitaler er ikke så bange for at miste spisepausen. Her ved de fleste medarbejder og ledere, at det giver fleksibilitet at betale medarbejderne i pausen mod, at de står til rådighed.
DJØFerne i staten kan derimod sagtens se for sig, at Moderniseringsstyrelsen sparer deres betalte pause væk på et senere tidspunkt trods løfter om det ene eller andet. For dem er det ikke nok med betryggelse.
Regionerne fastholdt i nat muligheden for at kunne sløjfe frokostpausen.
Men det vil ikke ske, lyder det.
»Vi er glade for den model, der er i dag. Det virker upåklageligt, og den ønsker vi ikke at ændre på,« siger Anders Kühnau om de regionalt ansattes betalte frokostpause.
Tidslinje over overenskomstforhandlingerne 2018 - teksten fortsætter ikke under tidslinjen.