Det er et problem, at medlemmerne af Region Hovedstadens såkaldte diabetesudvalg har interesser i forskellige medicinalfirmaer og navnlig i Novo Nordisk. Sådan lyder kritikken fra flere kanter, efter at Berlingske Business kan fortælle, at medlemmer af det offentlige Diabetesudvalget samtidig arbejder for medicinalfirmaer.

1. januar i år blev Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) overtaget af Region Hovedstaden, der før var ejet af Novo Nordisk med en offentlig samarbejdsaftale. I 2015 blev de to parter enige om, at centeret skulle være offentligt ejet. Oven i hatten fik Region Hovedstaden danmarkshistoriens største fondsdonation på 2,95 mia. kroner af Novo Nordisk Fonden til opførelsen af et nyt center samt til støtte af drift.