Velkommen til politisk morgenpost, dit letlæste overblik over de vigtigste historier i valgkampen.

Socialdemokraterne har fremlagt partiets valggrundlag, som indeholdt meget kendt stof, men også lidt nyt. Stik i mod regeringsgrundlaget vil S nu gå til valg på på ikke at hæve udviklingsbistanden til 1 pct. af BNI, som er målestokken for de rige landes bidrag til verdens fattige. Ifølge den seneste opgørelse lå den i 2012 på 0,83 pct. Og der skal den blive, hvis det står til Thorning.

Det er de Radikale imod. De vil have den op, skriver Morten Østergaard på Facebook. Det mener de i den grad, at der er råd til i sådan en økonomisk opsvingstid, som regeringen har udråbt over byens tage.

Dermed fortsætter dagen, som den begyndte. Med en stadigt tydeligere markering af uenighederne mellem de to regeringspartier.

Valgoplægget indeholder også et punkt om, at Socialdemokraterne er åbne for at lette skatten i bunden. Men »kun hvis der bliver råd«. De Radikale vil finde penge til at lette skatten i toppen. Socialdemokraterne vil holde boligskatterne i ro. De Radikale vil hæve dem efter 2020. Sådan kunne man blive ved.

På dagens forside af Jyllands-Posten siger Morten Østergaard (R), at de er klar til at stramme dagpengesystemet for at få flere i arbejde. Han fokuserer på de såkaldte rådighedsregler, der bestemmer, hvornår en ledig kan sige nej til et job. F.eks. hvis det lægger for langt fra ens bopæl. Det er ifølge Østergaard et problem for f.eks. Novo Nordisk i Kalundborg.

»Det skyldes vel, at folk, der ikke bor så tæt på Kalundborg, ikke synes, at det er værd at søge,« siger han til avisen.

Til det svarer finansminister Bjarne Corydon (S).

»Hvis der er nogle problemer på det punkt, så regner jeg da med, at Dagpengekommissionen peger på dem. Det tager jeg helt roligt.«

Også i Politiken og Børsen lægger de Radikale kant til Socialdemokraterne.

Hos førstnævnte åbner partiet for lempelser i statsborgerskabsager. Det er stik imod regeringens hidtidige linje og får en kølig modtagelse af Mette Frederiksen (S), der som justitsminister har til opgave at stå vagt om stramme udlændingeregler og forsvare den farlige flanke mod Dansk Folkeparti.

I Børsens spalter handler det om en lavere indslusningsløn til indvandrere, som Morten Østergaard håber, at arbejdsgivere og lønmodtagere vil have »et åbent sind« ift. at indføre. Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) siger i samme historie, at han ikke vil blande sig den sag, som er et anliggende for arbejdsmarkedets parter.

1.500 kr. ekstra
Venstres store slogan i valgkampen handler om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Men hvor meget større skal gevinsten så være, lyder modspørgsmålet ofte.

»Den skal være større,« svarede Løkke f.eks. i marts.

Hvor meget større, genlød spørgsmålet.

»Den skal være større. Og når jeg ikke kan sige det anderledes, er det fordi, der er to veje at gøre gevinsten større. Det ene er at lave et kontanthjælpsloft. Den anden del er skattenedsættelser. Der skal pengene jo findes. Hvis jeg bestemmer helt alene, er der lidt flere penge, end hvis jeg måske ikke bestemmer helt alene«.

Men fredag kom der så et svar fra tidl. finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

»Vi synes, at bunden er, som Socialdemokraterne har foreslået, at man skal have 1.500 kroner,« sagde han til Radio24syv.

Men kort efter trådte han på bremsen. Indsparket om de 1.500 kr. er ikke Venstres politik.

»Jeg har ikke noget konkret forslag,« sagde han til DR og tilføjede:

»Jeg nævnte 1.500 kroner som et eksempel på det. Efter Venstres opfattelse er det for lille et incitament for folk på overførselsindkomst til at tage et arbejde. Jeg glæder mig over, at Socialdemokraterne er kommet til samme konklusion, og at de derfor har fremsat et forslag om, at en kontanthjælpsmodtager, der går på arbejde, skal have en bonus på 1.500 kroner.«

Trekløver vil høre folkets stemme
En umage alliance bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance viser sig på forsiden af Berlingske.

Her taler de tre partier for at bruge en kattelem i Grundloven til at gennemtvinge folkeafstemninger om bl.a. bankunionen, hvis partierne får 60 mandater at gøre godt med efter valget.

»Det her kan forrykke magtbalancen i dansk politik,« mener Pernille Skipper (EL).

De tre partier giver helt konkret hinanden hånden på, at de vil samarbejde om at gennemtvinge folkeafstemninger om større politiske beslutninger – uanset hvilken regering, der kommer ud på den anden side af valget.

Løsgængere
Nationalpartiet dropper nu håbet om at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Det oplyste partiformand Kashif Ahmad i et interview på TV 2 fredag morgen. Målet om de 20.260 nødvendige vælgererklæringer kom ikke i hus, og derfor bliver Yahya Hassan og andre kandidater fra partiet i stedet opstillet som løsgængere. Det kræver mere end 20.000 stemmer per kandidat for at blive valgt på den måde.

»Vi må nok erkende, at vi skal have for mange godkendte erklæringer før deadline. Mere end 1000 per dag. Så derfor må vi nu skride til plan B,« sagde Kashif Ahma. Se klippet med de to her.

Plan B betyder, at Yayha Hassan stiller op i Østjyllands storkreds - altså Jacob Haugaards gamle kreds i Aarhus og omegn - mens Kashif Ahmad kommer på stemmesedlen i Københavns storkreds.

Panoramaudsigt
Lars Løkke Rasmussens indledning på valgkampen har fået det, som Ekstra Bladet på sin forside kalder en »møgstart«, mens BT går skridtet videre og betegner det som en »katastrofestart«. Sagen handler om den kontanthjælpsmodtager, som Løkke brugte som et centralt eksempel, da han indledte sin valgkamp med et pressemøde.

Her fortalte V-formanden om et besøg hos servicevirksomheden Panorama, hvor en medarbejder havde sagt op med den begrundelse, at forskellen mellem at arbejde og være på kontanthjælp var for lille. Men hvem er den kontanthjælpsmodtager, der forlod Panorama, og hvad ved vi om ham? Det ser Berlingske nærmere på her.

Klokken 01.14 i nat var Løkke ved Facebook-tasterne for at give sin version af Panorama-historien.

Det Danmark, de styrer

423 magtfulde mennesker trækker i trådene i herhjemme.

Det fremgår af en ny bog, »Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet«, som udkommer i næste uge, hvor to forskere og en journalist Markus Bernsen, hvem der har den reelle magt. Kun 32 politikere har fundet vej til magtlisten over de mest indflydelsesrige. Thorning er nummer 204, og Lars Løkke Rasmussen er nummer 143. Læs mere om den bog her.

Andre nyheder fra i dag
1) Folketingskandidat og viceborgmester i Lyngby, Simon Pihl Sørensen (S), vil i modsætning til sit parti bremse den stigende grundskyld:

»I Lyngby-Taarbæk Kommune risikerer vi på grund af en løbsk grundskyld at blive en hvid overklasse-ghetto for folk med høje indtægter og au pair-piger.«

Set hos Jyllands-Posten.

2) Flere socialdemokrater lægger pres på Thorning for, at staten skal indføre en boykot af flyselskabet Ryanair.

»Konflikten med Ryanair er blevet til en værdikamp i stil med det, vi så udspille sig på Vejlegården for tre år siden,« siger S-kandidat Peter Hummelgaard Thomsen til samme avis.

3) Faktatjek viser, at regeringen ikke har levet op til egne mål om øremærket barsel til mænd, kønskvoter og forbud mod sexkøb. Set hos Berlingske.

4) Alle taler om det. Men tre folketingsmedlemmer giver ikke meget for mulighederne for at høste stemmer på verdens største sociale medie. Facebook er spild af tid, mener det profilfrie trekløver. Læs mere her.

5) En valgplakat i København viser en helnøgen mand. Men det er helt i orden, så længe det ikke afleder trafikanternes opmærksomhed, lyder det fra Københavns Kommune. Til gengæld skal Verdensnaturfondens gonzoplakater hives ned. Læs mere her.

Dagens citat
»Ja«

- Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, svarer DR1 på spørgsmålet om, hvorvidt homoseksualitet er unormalt. Partiet forsvarede efterfølgende udtalelsen i en stribe tweets.


Klik på pilene for at se flere tweets

Men onsdag eftermiddag måtte Grenov tage afstand fra sig selv.

»Jeg ville godt have formuleret det anderledes,« sagde han til Jyllands-Posten:

»Da jeg sagde unaturligt, handler det om, at da de fleste ikke er homoseksuelle, så er det ikke naturligt. For når det drejer sig om et mindretal, kan man tolke, at det ikke er naturligt.«

Politisk morgenpost opdateres løbende. Senest 15.27