Det vil koste 15,6 milliarder kroner over ti år at behandle alle de klagesager, der vil blive indgivet som følge af upræcise ejendomsvurderinger fra Skat. Det vurderer Skatteministeriet i et internt forhandlingsnotat, som Berlingske beskrev i går.

Ifølge samme notat bygger skønnet over antallet af klager, som vil udløse milliardregningen fra 2018 til 2028, dog ikke på arbejde udført af ministeriets embedsmænd, men på en rundspørge fra Megafon, som blev bragt i Politiken sidste år. I undersøgelsen svarer hver fjerde ud af 530 boligejere, at de vil klage over deres ejendomsvurdering, og derfor regner Skatteministeriet så med, at en fjerdedel af alle boligejere vil gøre dette fremover. På den baggrund vurderer ministeriet, at der bare i 2018 vil blive indgivet 850.000 klager.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, mener, at grundlaget, som regeringen regner ud fra, er »tyndt« og undrer sig over, at Skatteministeriet overhovedet bruger Megafon-målingen.

»De ved ikke, hvordan undersøgelsen er udformet, og det er måske lige at gå til grænsen for, hvad man kan sige er okay, når man laver noget, der bliver brugt i det lovgivningsmæssige arbejde,« siger professoren.

Fik forhandlingerne til at bryde sammen

Det er ikke første gang, at en regering bruger meningsmålinger til at vurdere konsekvenserne af en ny politik. Så sent som i 2011 brugte VK-regeringen en meningsmåling fra Jyllands-Posten til at vurdere, at hele én ud af tre efterlønnere ville have udbetalt deres efterlønsbidrag, som ville betyde, at staten skulle udbetale 17 milliarder kroner allerede året efter. Til forskel fra dengang er dette notat leveret i et fortroligt forhandlingsrum og var aldrig tiltænkt offentlighedens øjne. Skatteministeriet gør det da også klart, at beregningerne er forbundet med »meget stor usikkerhed«, men konkluderer samtidig, at de »samlet set« er relevante som scenarier for omfanget af klager i 2018 og frem.

Derfor konkluderes det senere i notatet, at der med et nyt ejendomsvurderings­system »i meget betydeligt omfang vil være behov for tiltag, der kan begrænse antallet af klager«, som Berlingske kunne berette i går. En konklusion, som altså er udløst af, at en fjerdedel af Megafons adspurgte boligejere – omkring 132 personer – sidste år med et klik på musen sagde ja til, at de ville klage til Skat.Bo Sandemann Rasmussen mener, at der skal være en stor forskel på, hvilke undersøgelser der bør danne grundlag for en avisartikel og for en central beregning i et forhandlingsnotat.»Det er klart, at aviser, der måske skal bruge informationerne til en enkelt artikel, ikke bruger samme ressourcer som et ministerium, der bruger informationerne til at lave politik ud fra. Derfor kan man ikke bruge samme undersøgelse til at lave et opslag i en avis og til at lave lovgivningsarbejde. Det er simpelthen to forskellige ting,« siger han.

Tallene er kun et »øjebliksbillede«

Økonomiprofessoren påpeger, at Skatteministeriets beregninger i dette tilfælde er mere »løsagtige«, end de plejer at være.

»Det er så tæt på gætværk, som det kan være, fordi man ikke kender grundlaget og ikke ved, om det er validt nok til at foretage den type beregninger. Det er lige før, man kunne have lagt et hvilket som helst gæt ind og sige, at det var et dækkende bud på, hvor mange der ender med at ville klage,« siger Bo Sandemann Rasmussen om regeringens beregninger på de fremtidige klageudgifter.

Man skal generelt passe på, når man bruger resultater fra en undersøgelse i en anden sammenhæng, siger Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

»Når man bliver spurgt på den måde, er det omkostningsfrit at sige, at man har tænkt sig at klage. Måske sidder man og tænker »aha, det kunne da være, jeg kunne få nogle penge tilbage«, og så siger man ja. Men når man så sidder den der aften og skal skrive klagen, og debatten har rykket sig væk fra emnet, så vil jeg tro, der er færre, der rent faktisk gør det,« siger han.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra skatteminister Benny Engelbrecht (S). Men Skatteministeriet forklarer beregningerne med, at det fremgår af notatet, at der er tale om et »regneeksempel«. I en e-mail til Berlingske tilføjer ministeriet:

»Klageomfanget vil bl.a. afhænge af det nye vurderingssystem, og hvordan tilknyttede regelsæt indfases. Det er der ikke taget stilling til endnu, og derfor kan der endnu ikke siges noget præcist om klageomfanget,« oplyser ministeriet i en mail.Megafons administrerende direktør, Asger Nielsen, der har udformet spørgsmålene til undersøgelsen, er overrasket over, at undersøgelsen er blevet brugt i en forhandlingssituation. Tallene er nemlig et »øjebliksbillede« af, hvor mange der havde tænkt sig at klage den specifikke dag for et år siden.»Den her undersøgelse er jo lavet på et tidspunkt, hvor Skat har været hængt ud i medierne for at lave en masse fejl, og det skal man vide. Det mest fornuftige at gøre rent metodemæssigt ville være at lave fem målinger hver anden måned for at få et nogenlunde niveau for, hvor utilfredse folk er,« siger Asger Nielsen, der samtidig understreger, at »man kan ikke spørge borgerne mere præcist, end vi har gjort«.

Tilliden er væk

Boligejernes adgang til at klage over Skats forkerte ejendomsvurderinger har været et politisk brandfarligt emne i flere år.

Karen-Margrethe Pedersen fra Charlottenlund er en af de tusindvis af boligejere, der siden 2012 har lagt arm med Skat, fordi hun årligt betaler 30.000 kroner mere i grundskyld sammenlignet med de omkringliggende grunde. Hun er irriteret over, at politikerne ikke kan finde en løsning, så boligejerne ved, hvad de kan regne med.

»Alle de her klager fylder rigtig meget. Det er en jungle at komme igennem, og det kræver enormt meget tid at sætte sig ind i – både med hensyn til lovgrundlaget og klagemulighederne, der hele tiden er blevet ændret. De gør det jo så svært for os at klage, at de lige så godt kunne bede os om at lade være,« siger Karen-Margrethe Pedersen.

Så sent som i 2012 besluttede regeringen med stemmer fra både Venstre og de Konservative at forringe boligejernes klageadgange som en del af skattereformen. Mens utilfredse danskere tidligere kunne klage over Skats vurderinger alene, hvis de mente, at den var for høj, og de derfor betalte for meget i boligskat, skal man i dag kunne bevise, at Skats vurdering bygger på et forkert grundlag.

I dag er Karen-Margrethe Pedersens tillid til, at boligejernes vilkår i fremtiden forbedres, ikke vokset. Snarere tværtimod.

»Selverkendelsen af, at der begås fejl, er fuldstændig væk hos Skat. Uanset hvad man siger eller gør, så holder de hele tiden på, at de har retten på deres side. Jeg har ikke længere de store forhåbninger om at få noget ændret, og min retsfølelse over for Skat er fuldstændig væk. Det er som at slå i en dyne.«Berlingske-journalist Cecilie Tørper Winström har bidraget til artiklen.