Økonomer har længe været på nakken af Socialdemokraterne og SF for at puste for meget til det økonomiske opsving med deres fremrykning af offentlige investeringer for ti milliarder kroner, men med efterlønsreformen planlægger regeringen nu også at skrue op for blusset.

Næste år vil danskerne nemlig kunne få deres opsparede efterlønsbidrag udbetalt skattefrit, og Finansministeriet forventer, at hver tredje vil benytte sig af tilbuddet. Det vil sende 17 mia. kr. ud til husholdningerne.

Tidligere overvismand Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, vurderer, at pengene kan give kortsigtede gevinster, men på længere sigt kan føre til uønskede lønstigninger.

»Den største bekymring er efter min mening, at konkurrenceevnen har det dårligt og skal rettes op. Det tager tid. Derfor er det farligt, hvis man sætter nogle ting i gang, der skal give nogle resultater på den korte bane, som på den lange bane kan påvirke løndannelsen,« siger Torben M. Andersen.

Professor i Økonomi fra Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, peger på, at regeringen ikke har ønsket at stimulere økonomien, men er blevet tvunget til at tilbyde folk deres penge retur, fordi efterlønnen forringes. Men det ændrer ikke ved, at pengene lukkes ud.

»Som situationen ser ud lige nu, er det ikke så oplagt, at det er nødvendigt at lave noget, der virker ekspansivt, for der er lidt mere gang i økonomien, end man havde forventet. Så man skal passe på med at slippe for mange penge løs på det her tidspunkt. Med den svage konkurrenceevne, vi har i øjeblikket, så er lønstigninger ikke noget, vi har brug for,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

»Politisk retfærdighedshandling«

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) beskriver også udbetalingen som »en politisk retfærdighedshandling« og ikke et spørgsmål om at kickstarte økonomien.

»Det ville politisk være lidt uholdbart, at folk skulle blive ved med at betale til en eller anden ordning, som vi lavede om,« siger han.

Ifølge Socialdemokraterne bør Hjort Frederiksen nu trække sin kritik af Socialdemokraternes kickstart tilbage.

»Han lemper finanspolitikken fra et år til et andet, så det fuldtonede hykleri er jo nu afsløret,« siger finansordfører Morten Bødskov (S).

Omvendt beskyldes Socialdemokraterne og SF for at have en milliardhul i deres økonomiske plan »Fair Løsning 2020«, som Finansministeriets økonomer har regnet på.

Den røde plan skal skaffe 74 mia. kr. i 2020. Men der mangler mindst 22 mia. kr., og hullet vokser til 39 mia. kr., hvis det ikke lykkes at lave en trepartsaftale med fagbevægelsen om længere arbejdstid, vurderer Finansministeriet.

Det vil øge den offentlige gæld med mellem 160 og 270 mia. kr. frem til 2020.

»Det er for mig at se politisk set betænkeligt, at den statsminister, der gerne vil overtage embedet efter det kommende folketingsvalg, ikke er i stand til at fremlægge en økonomisk politik, der er sammenhængende,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Bo Sandemann Rasmussen mener, at der er en »usikkerhed« på mellem 20 og 40 mia. kr. i den røde plan.

»Man kan være mere eller mindre optimistisk i sine forventninger, og der kan man nok hævde, at man skal være temmelig optimistisk for at nå frem til de fulde 74 milliarder,« siger han.

Morten Bødskov afviser Finansministeriets beregninger.

»For det første anerkender Finansministeriet ikke, at Socialdemokraterne kan finde 15 mia. kr. i trepartsdrøftelserne, uagtet at verdens mest ansvarlige fagbevægelse har sagt sort på hvidt, at de finder 15 milliarder i de trepartsdrøftelser, vi indbyder til. Dernæst hænger finansministerens argumentation ikke sammen. Når han skal kaste mudder mod Socialdemokraterne, så mener han, at vi hæver skatterne med over 30 milliarder kroner, men når han skal have det til at stemme med hans gennemgang, så mangler der pludselig 10-15 milliarder kroner der også,« siger Morten Bødskov.

Bekymrer det dig ikke, at Finansministeriets embedsmænd mener, at der mindst mangler 22 milliarder?

»Vores plan er finansieret krone til krone,« siger Morten Bødskov.