Op mod 28.000 af Danmarks rigeste familier vil blive ramt direkte på tegnebogen, hvis der i forbindelse med en ny skattereform indføres skat på formuer. En formueskat af samme omfang, som Danmark havde i mange år frem til 1996, kan indbringe knap to milliarder kroner til statskassen.

Det viser et svar, som skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har afgivet til Folketinget.

Før 1996 var der en formueskat herhjemme på 0,7 procent af den skattepligtige formue, der var større end 2,4 millioner kroner for enlige og 4,8 millioner kroner for ægtepar.

Fremskrives grænsen for, hvornår formueskatten sætter ind til i dag, svarer det til, at der i år skal betales skat af formuer over 3.428.200 kroner for enlige og det dobbelte for ægtepar. En sådan formueskat kan - hvis der ses bort fra værdien af egen bolig og realkredit- og pantebrevsgæld - indbringe 1,9 milliarder kroner årligt til statskassen. Penge som skal betales af de 28.000 danskere, der har de største private formuer, fremgår det. Der er dog tale om et skøn, da der siden 1996 ikke er blevet udarbejdet statistik over de private formuer herhjemme. Men sandsynligvis skal formueskatten, hvis den kommer på tale, »kun« betales af penge anbragt i aktier, obligationer, investeringsforeninger, på bankbøger med videre - og altså ikke i boliger.

Cheføkonom advarer

Det er kun få år siden, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde til Berlingske, at: »Vi skal overveje at genindføre en form for skat på de absolut største formuer. De bredeste skuldre skal bære mest. Også når det går nedad.«

Hun sagde også ved anden lejlighed: »Vi ønsker ikke at hæve danskernes skat eller boligskat, men det er muligt, at vi vil indføre en formueskat for de allerhøjeste indkomster.«

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank CEPOS advarer kraftigt mod at indføre en ny skat på formuer herhjemme.

»En formueskat vil svække lysten til at spare op og investere, hvilket er skadeligt for væksten og velstanden. I forvejen har Danmark en meget hård beskatning af opsparing, uanset om der ses på skat på renter eller aktieindkomst. En formueskat kan også få innovative iværksættere til at flytte fra Danmark og sætte gang i deres projekter i udlandet. At rejse skatteprovenu gennem en formueskat i Danmark vil være som at hente vand i en gennemhullet spand,« siger han.

Lettere at flytte formuer til udlandet

Skatteminister Thor Möger Pedersen ønsker ikke at udtale sig om en formueskat, men hos den socialdemokratiske tænketank, AE-rådet, siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul, at de ikke er specielt glade for en formueskat.

»For det er blevet meget nemmere at flytte formuer til udlandet, end det var før. Derfor er en formueskat ikke nogen specielt god idé. Så er det bedre at lade ejendomsværdiskatten stige med pristallet og bløde skattestoppet op på dette område,« siger han.

At formueskatten måske gør mere skade end gavn er også årsagen til, at mange lande har afskaffet eller slet ikke har formueskatter. Senest har Sverige afskaffet formueskatten. I OECD er det kun Schweiz, Luxembourg og Norge, der har en formueskat, men i april har OECD opfordret Norge til at afskaffe formueskatten, fordi den skader opsparing samt investeringer og dermed væksten.

Deltag i debatten på Berlingske Business' Facebokside ved at klikke her.