Kritik af det nuværende system har der været nok af. Men det har ikke været så ligetil at finde frem til en bedre afløser.

Men torsdag præsenterer uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sit udspil til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, der skal træde i kraft fra 2019. I det nye udspil lægges der op til, at en større del af bevillingerne skal udgøres af faste grundtilskud. Samtidig skal det udskældte færdiggørelsestaxameter afløses af et nyt tilskud, der honorerer uddannelsernes kvalitet og de nyuddannedes beskæftigelse.

»Med det her udspil gør vi op med det ensidige fokus, der har været på kvantitet - at få så mange studerende igennem som muligt. I stedet motiverer vi uddannelsesinstitutionerne til at have mere fokus på kvaliteten i uddannelserne og til at få de studerende i arbejde efter endt uddannelse. Jeg vil gerne have gode - og endda svære – uddannelser, der bringer de unge frem i livet. Vi må ikke i vores iver for at uddanne mange, skabe uddannelser, der sender de unge ud i ingenmandsland uden job. Og derfor drejer vi på skruerne nu, så incitamenterne ændres i uddannelsessystemet,« siger Søren Pind i en skriftlig kommentar.

Hvordan vil I måle god kvalitet?

»Der er et øget fokus på kvalitet i den nye model på tre måder i mine øjne. Dels vil det øgede grundtilskud give mulighed for mere og bedre planlægning på de enkelte institutioner, og det, er der bred enighed om, vil påvirke kvaliteten positivt. Dels vil de midler, der ikke udmøntes på grund af for lav beskæftigelse eller for langsom gennemførelse hos de studerende, blive brugt til nye kvalitetstiltag, såsom flere timer eller bedre feedback til de studerende. Og endelig vil der som det tredje være en del af grundtilskuddet, der over tid udløses på baggrund af en samlet kvalitetsvurdering. Og her ser vi både på det arbejde, der er lavet i Danmark tidligere, og vi ser gerne udenlands også. Men kvalitet skal være en del af fastsættelsen af grundbevillingen over tid,« forklarer Søren Pind.

Gennem de seneste ti år antallet af studerende på de videregående uddannelser steget, så det i dag forventes, at 62 procent af en ungdomsårgang gennemfører en vidergående uddannelse. Det nuværende bevillingssystem har i høj grad været motor i den positive udvikling, men systemet har ifølge regeringen også svagheder, fordi det ikke i tilstrækkelig grad fremmer kvalitet og beskæftigelse.
De vidergående uddanelser tager som udgangspunkt godt mod udspillet fra Søren Pind. Der er dog også kritikpunkter.

»Vi synes, at det er landet relativt fornuftigt. Det er godt, vi bevarer et væsentligt taxameterelement, for udgifterne hænger tæt sammen med antallet af studerende, og vi synes også, det er positivt, at der er et større grundtilskud,« lyder det fra Danske Professionshøjskolers formand, Harald Mikkelsen.

Det nuværende færdiggørelsestaxameter skal ifølge udspillet afløses af et nyt kvalitets- og resultattilskud, der skal understøtte hurtigere færdiggørelse, bedre overgang til beskæftigelse og kvalitet. Netop sådanne tanker har tidligere givet anledning til kritik, men Harald Mikkelsen har forståelse for ønsket.

»Vi anerkender det politiske ønske om, at kvalitet og performance kommer til at spille en rolle. Vi synes, det er fornuftigt, at man måler, om uddannelsen er relevant. Det er lidt dobbeltkonfekt, for vi har jo i forvejen et meget velfungerende dimensioneringssytem, men som udgangspunkt er det fornuftigt, at vi skal uddanne til beskæftigelse,« siger han.

Han er også tilfreds med, at der lægges op til et løft af bl.a. uddannelserne til socialrådgiver og pædagog og til en forenkling af bevillingssystemet, så professionshøjskolernes nuværende 49 takster nedskæres til ti.

Formanden for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, siger, at han ikke har kunnet få noget overblik over, hvordan udspillet vil påvirke de enkelte uddannelsesinstitutioner.

»Det er et nulsumsspil, så man må formode, at når der er nogle, der får flere penge, er der andre, der taber penge på det,« siger han som forklaring på, at han ikke kan mønstre det store »begejstringsudbrud« eller det modsatte.

»Men det ser i det store hele fornuftigt og meningsfuldt ud,« tilføjer han.

Anders Bjarklev er endnu ikke afklaret om sin holdning til det ny kvalitets- og resultattilskud.

»Helt overordnet er det da vores ønske at udstyre unge mennesker med uddannelser, der fører til beskæftigelse, så de kommer til at gøre gavn for samfundet. Min forventning er, at det ikke kommer til at lyde helt skævt i universitetssektorens ører. På baggrund af det, vi har hørt i dag, har vi ikke grund til at råbe vagt i gevær, og vi er ikke rystede. Der er nogle gode overordnede takter i udspillet, men der for eksempel endnu ikke noget klart billede af, hvordan man vil honorere god kvalitet. Det at måle og sammenligne kvalitet i forskellige uddannelser er ikke nemt. Hvornår er en teolog bedre end en læge - eller omvendt?« siger Anders Bjarklev.

Ingeniørforeningens (IDA) formand, Thomas Damkjær Petersen kritiserer i en skriftlig udtalelse udspillet for ikke grundlæggende at rette »op på den systematiske nedprioritering, der længe har været på det tekniske og naturvidenskabelige område.«

Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, kalder Søren Pinds udspil »tiltrængt«. Hun roser især det nye fokus på arbejdsmarkedets behov og beskæftigelsen.

»Det er en god model, som regeringen nu fremlægger. Dansk Erhverv har i mange år ønsket sig et beskæftigelsestaxameter, som netop vil sikre, at der er en større og bedre kobling mellem arbejdsmarkedets behov og uddannelsernes indhold. Det får vi med det nye bevillingssystem. Som systemet er indrettet i dag, tilskyndes de videregående uddannelser ikke til at levere høj kvalitet. Tværtimod. Taxametertilskuddet er det samme, uanset om de studerende lærer noget eller ej, og uanset om de uddanner sig til arbejdsløshed eller ej,« siger Mette Fjord Sørensen..

 

Også fra politisk side kommer der overordnet positive tilkendegivelser, dog med knubbede ord iblandt.

»Der er flere fornuftige elementer i udspilet. Det er fornuftigt at hæve grundtilskuddet, for det skaber stabilitet og kvalitet, når uddannelsesinstitutionerne kan budgettere længere ud i fremtiden. Jeg er også godt tilfreds med, at man gør op med færdiggørelsestaxameteret, for jeg synes, det er uskik, at der er så meget fokus på færdiggørelse i vores uddannelsessystem. Det har gjort, at der er nogle studerende på uddannelsesinsstitutionerne, som ikke burde være der, fordi institutionerne har haft en økonomisk interesse i, at så mange som muligt skulle blive færdige med deres uddannelse,« siger forsknings- og uddannelsesordfører Jacob Mark (SF), der dog forholder sig skeptisk til den del af Søren Pinds udspil, der fokuserer på kvalitet og resultater.

»Hvad er kvalitet? Er kvalitet mange timer, er det de studerendes tilfredshed? Det er svært at måle kvalitet. Jeg havde også håbet, at de ville gøre op med, at de studerende skal blive færdige til tiden, og så er jeg heller ikke begejstret for beskæftigelsesdelen. Det gør det svært for uddannelsesinstitutionerne at planlægge, for de har ikke en spåkugle,« siger Jacob Mark.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) vil gerne sikre, at der kommer så meget fokus på kvalitet som muligt.

»I grove træk synes jeg, det ser betydeligt bedre ud end det, der blev luftet i efteråret, hvor der efter min mening var for lidt fokus på kvalitet. Der er potentialer i udspillet, og vi kan arbejde videre med grundstrukturen. Vi er bare nødt til at have udfoldet, hvad kvalitet er, og hvordan man vil arbejde med det. Umiddelbart tænker jeg, at der godt kunne være et større fokus på reel kvalitet i udspillet, og jeg synes også, man kunne overveje, om grundbevillingen er stor nok. Selv om det er svært at måle kvalitet, mener jeg godt, at vi med faste mellemrum kunne have en mere reel vurdering af kvaliteten af undervisningen og forskningen på uddannelserne, og så lade det få indflydelse på grundbevillingerne,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det nuværende bevillingssystem har gennem flere år givet anledning til adskillige kritikpunkter. Det er blevet beskyldt for at være ugennemskueligt, erhvervslivet har efterlyst en honorering af uddannelser, der fører til beskæftigelse, og endelig er taxametersystemet blevet beskyldt for at udfordre kvaliteten.

Der er blandt andet blevet spekuleret i, at det kan være fristende for undervisere at lade studerende bestå, som egentlig burde dumpe, fordi uddannelserne med færdiggørelsestaxameteret bliver præmieret for de studerende, der færdiggør deres studier. Det har dog ikke været så let at »bevise«, at det sker. I 2015 gennemførte Berlingske Research en rundspørge til 6.000 lektorer og professorer på landets universiteter, hvoraf 1.292 deltog. Ud af disse svarede 30 pct., at de i løbet af de seneste fem år havde ladet studerende bestå, som burde være dumpet. Af disse 360 personer svarede de 61, at de gjorde det, fordi de ville sikre universitetes økonomi, som er afhængig af, hvor mange studerende der består.​