Regeringen lægger op til at afsætte 24 milliarder til »tryghed for boligejerne«, fremgår det af hjemmesiden regeringen.dk.

»For det første har vi det akutte problem, at de nuværende ejendomsvurderinger er fejlbehæftede, og nogle borgere betaler deres boligskat på et forkert grundlag.«

»Derfor vil der snart blive lavet et nyt og mere retvisende vurderingssystem. Det vil betyde, at nogle boliger vil blive vurderet lavere, andre højere,« fremgår det af regeringens udspil "Helhedsplan - for et stærkere Danmark".

Regeringen vil i den forbindelse afsætte 24 milliarder kroner frem mod 2025.

Pengene skal gå til tilbagebetaling til de boligejere, der historisk har betalt for meget i ejendomsskat på grund af forkerte vurderinger.

/ritzau/