Som en del af beslutningsgrundlaget er Finanstilsynet ved at undersøge tabsfordelingen på henholdsvis afdragsfrie lån og lån med afdrag, men det giver ikke et retvisende billede af risikoen på de to typer lån, lyder det fra realkreditsektoren.

Både Nordea og BRFkredit henviser til, at afdragsfrihed ofte bruges som et værktøj til at forsøge at hjælpe kunder i problemer:

»Vi vil typisk bevilge afdragsfrihed til kunder, som står i en vanskelig situation for at afhjælpe tingene. Derfor vil tabssandsynligheden blive større på afdragsfrihed. Men det skal man ikke forveksle med, at afdragsfrihed har givet en bestemt adfærd, og at produktet er skyld i større tab. Det mener jeg absolut ikke er tilfældet,« siger BRF-direktør Carsten Tirsbæk.

Også Karsten Beltoft, direktør i brancheforeningen Realkreditforeningen, sår tvivl om brugbarheden af tilsynets undersøgelse af tab:

»Jeg tror, at man skal lave den slags analyser med yderste varsomhed. Jeg vil passe meget på med, at konkludere på baggrund af det. Vi har været i dialog med Finanstilsynet om det,« siger han og henviser blandt andet til, at afdragsfrie lån er en nyere lånetype og derfor oftere ligger yderst i prioritetsrækkefølgen.

Undersøgelsen bliver foretaget af Finans-tilsynet efter ønske fra Det Systemiske Risikoråd, der arbejder på at forebygge og reducere systemiske finansielle risici. Rådet er tungt besat med nationalbankdirektør Lars Rohde som formand – han er fortaler for en begrænsning af afdragsfriheden – og rådet har desuden uafhængige eksperter, Finanstilsynsdirektør Ulrik Nødgaard og departementscheferne fra hhv. Erhvervs- og Vækstministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Finansministeriet som medlemmer. Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet, ønsker ikke at udtale sig om dataindsamlingen.

»Det Systemiske Risikoråd drøftede betydningen af afdragsfrie lån og besluttede at undersøge det nærmere. Hvad vi finder frem til i praksis, vil vi præsentere for rådet,« siger han.

Tab på afdragsfrihed ikke et problem

Flere realkreditinstitutter melder i forbindelse med undersøgelsen, at de ikke har problemer med større tab på afdragsfrie lån. I Realkredit Danmark oplyser Carsten Nøddebo, at der er »marginalt højere tab på lån med afdragsfrihed«, mens Jens Kr. A. Møller, direktør i DLR Kredit, afviser, at det er et problem:

»Vi har ikke haft specielle tab på lån med afdragsfrihed. Det, der har givet os tab, har været prisfald på ejendommene. Den smule afdrag, der eventuelt ville være på 30-årige lån, ville ikke have gjort en nævneværdig forskel.«

Han er kritisk over for et indgreb mod afdragsfrihed, og han frygter en skævvridning til skade for realkreditsektoren:

»Man skal have de finansielle byggesten, der gør det muligt at sammensætte den rigtige finansieringsform for kunden. Det er positivt, at man kan afdrage på den dyre gæld først, ligesom et indgreb kan skubbe til den naturlige arbejdsdeling mellem realkredit og banklån – hvor banklån er til de korte lån, mens realkredit er til de længere løbende lån.«

Også Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen udtaler, at han »ikke ser nogen grund til, at man laver indgreb mod afdragsfrihed på nuværende tidspunkt«. Han mener, at det er bedre at lægge et indgreb mod afdragsfriheden ind i en tilsynsdiamant end at gå ind i det politisk. Anders Jensen, direktør for Nordea i Danmark, påpeger ligeledes, at der er en lang række af hensyn at tage, blandt andet om et indgreb løser problemet eller bare flytter det. Eksempelvis ud i et ureguleret marked som pantebreve.

»Og jeg ser bare ikke nogen enkel måde at lovgive på, så man imødekommer alle de her forskellige hensyn,« siger han.

Han er dog klar til at kigge på den svenske model, hvor den maksimale afdragsfrihed er på 85 pct. af det pantsatte beløb, som Nykredit-direktør Michael Rasmussen foreslog i Berlingske mandag:

»Den her tanke om at kodificere brugen af afdragsfrihed, ligesom man har gjort i Sverige, kunne godt være en vej at gå. Og den dialog er bestemt værd at tage. Man skal bare huske, at det er et meget komplekst system, og det skal jo ikke være sådan, at kuren bliver værre end sygdommen.«