Michael Rasmussen snød i cykelløb, men Rabobank snød Michael Rasmussen. Sådan ser den nu pensionerede cykelrytter på sin historie med sit tidligere hold, Rabobank.
Derfor kræver den 38-årige dansker fortsat - trods dopingindrømmelsen - at Rabobank giver ham en erstatning på omkring 40 millioner kroner, fordi det hollandske cykelhold, ifølge Rasmussen, fyrede ham på et uberettiget grundlag. Det skete, da de trak ham ud af Tour de France i 2007 og derefter fyrede ham på grund af problemer med »Kyllingen fra Tølløses« whereabouts.
»Sagen kører videre, men den har selvfølgelig fået en ny drejning. Rabobank og jeg har haft en stiltiende aftalte i fem år, som gik på, at det her handler kun om en whereabouts-sag og en fyring. Men jo flere af mine holdkammerater fra gamle dage, som kommer på banen og beretter om holdsystematiseret dopingmisbrug, så ændrer sagen sig. Og jeg vil gerne understrege, at det er ikke mig, der siger, at det var holdsystematiseret. Det er mine holdkammerater, der gør det. Jeg må ikke udtale mig om det.«
»På den lange bane kan det virke lidt bizart, at et hold, som tilsyneladende - og jeg vil gerne understrege tilsyneladende - har haft organiseret dopingmisbrug i 15 år, overhovedet hænger sig i, om jeg har været i Mexico eller i Italien. Det virker som om, det er en virkelig lille detalje i et stort spil.«
Dopingen er ligegyldig
Står du fast på, at du mener, du er berettiget til en erstatning fra Rabobank?
»Ja, det mener jeg helt klart. Søgsmålet er fuldstændigt uvedkommende i forhold til doping.«
Men hvordan vil du have det med at få en erstatning på 40 mio. kroner, som du måske er berettiget til, fordi fyringen var forkert, men som du kun kunne opnå, fordi du dopede dig?
»Det er ikke helt rigtigt. Jeg har opnået det, fordi jeg havde en løn, der berettigede til det. Tallet er baseret på min løn. Det er jo ikke bare taget ud af den blå luft, det er et dokumenteret tab. Og så er der selvfølgelig lavet en estimering på, hvor meget jeg har tabt.«
Men alt det her ville du aldrig have opnået, hvis ikke du havde dopet dig.
»Det kan man sige. Det er rigtigt. Men humlen i den her sag er, at jeg gjorde det med Rabobanks vidende.«
Men hvordan vil du så have det med, at få 40 millioner kroner på baggrund af et dopingmisbrug?
»Lige præcis overfor Rabobank, vil jeg have det ganske udmærket. Jeg vil ikke have noget imod at modtage 50 eller 100 millioner fra dem. Det vil jeg sove fantastisk med.«
Hvorfor?
»Fordi de har været medvirkende hele vejen igennem. Og det var det, jeg allerede fastslog tilbage i 2007, da jeg sagde, at man kan ikke føre nogen bag lyset, når de kender sandheden.«
Indrømmelse giver troværdighed
Retssagen fortsætter i marts måned, og både Michael Rasmussens indrømmelse og hans tidligere holdkammeraters indrømmelser kan paradoksalt nok vise sig at blive en fordel for Rasmussen, da indrømmelserne peger på, at Rabobank var en del af deres rytteres dopingmisbrug. Den daværende ledelse nægter at kende til Rasmussens forkerte whereabouts - og i øvrigt heller ikke til Rasmussens eller andre rytteres doping.
Rasmussen har indtil videre fortalt offentligt om sit eget dopingbrug. Bag lukkede døre har han dog afsløret dopingdetaljer ikke bare om sig selv, men om et stort netværk, som har hjulpet ham med doping.
Imens efterforskningen af de oplysninger, Rasmussen har givet, er i gang, kan han ikke sige noget. Men når efterforskningen er færdig, er Rasmussen klar til at åbne posen. Og det kan meget vel ske i en bog.
»Jeg har efterhånden en ordentlig stabel bogtilbud. Både fra forlæggere og forfattere, som tilbyder sig i en lind strøm. Og der kommer nok en bog på et tidspunkt, men lige nu tager jeg en dyb indånding.«
»Min historie bliver ikke dårligere af, at jeg venter et halvt år. Så er der også chance for, at den sidste del af retssagen mod Rabobank kan komme med.«