Forleden rullede det russiske præsidentvalg over skærmen og de, der havde forventet et unfair og udemokratisk valg, blev ikke snydt. For selvom Rusland har formået at skabe en aura om præsidentvalget, så man tager det nogenlunde seriøst, er der stadig lang vej igen til et ærligt og demokratisk valg, som vi kender det her i Danmark.

I dag er Rusland et af verdens mest korrupte lande, og præsident Putin anses af mange for at være en af verdens rigeste mænd. Dette er Putin blevet gennem metodisk udbytning af sit land. Han omgiver sig med en stor gruppe oligarker, der alle er ufatteligt rige, og som alle også er blevet dette gennem misbrug af Ruslands befolkning. Det er næppe realistisk, at en så stor og rig organisation ikke har 100 procent styr på valget og dets resultat.

Offentlig besked

Derfor giver det heller ikke mening på nogen måde at tolke tendenser fra det russiske valg. I stedet bør vi bare se det som en form for offentlig udmelding fra Putins styre, og beskeden var ikke til at tage fejl af: »Putin nyder stor opbakning, og den kendte politiske aktivist Aleksej Navalnys opfordring til boykot af valget havde ingen effekt. Og beboerne på Krim elsker Putin og Rusland.«

Men alt dette er og bliver en besked til os fra Putin, baseret på en besked givet gennem massiv valgsvindel.

Fra Krim ved vi, at den sidste frie meningsmåling foretaget 8.-18. februar 2014 viste, at 41 procent ønskede at tilslutte sig Rusland. At dette tal skulle være vokset til over 90 procent på rekordtid virker helt absurd. Alligevel kan man se journalister, der helt har mistet den kritiske sans, stå og genfortælle, hvor meget befolkningen elsker Putin. Det er dybest set beskæmmende at opleve. Og det er ikke andet end en genfortælling af Putins propaganda.

Eftermælet

Så hvad står tilbage – og hvad vil vi i eftertiden huske det russiske valg 2018 for? Jeg håber, at historien om det russiske valg bliver historien om valgsvindel. Måske har Putin opbakning fra sit land, men ikke i en størrelsesorden på 76 procent.

Min respekt for valgresultatet skal man lede længe efter – ligesom man skal lede længe efter min respekt for et land, der vælger at annektere et andet land, og i kampens hede skyder et charterfly ned og slår 298 mennesker ihjel. Det må vi aldrig glemme – heller ikke i fortællingen om det russiske valg.