Mens det meste af fodbold-Danmark jublede med FC København og AaB efter holdets sejre mod Dnipro og Dinamo Zagreb, så er humøret anderledes tungt hos taberne dagen derpå.
Mest morgensure er de i Kroatien, hvor den Zagreb-baserede avis Vecernji list går hårdt til klubbens ejere efter endnu en 'europæisk fiasko'.
- Det var endnu en grim nat på Maksimir Stadion, men det har vi desværre vænnet os til i august. Scenariet er ens hvert år, Mamic-brødre tilfører værdifulde forstærkninger, vil deltage i Europa og lover at overvintre der, og så kommer der efterfølgende et chok!Skribenten af artiklen er dog langt fra færdig med at rase ud på Mamic-brødrene, der styrer klubben med Zoran Mamic som manager for holdet.
- Og i år kan man ikke til at klage over træneren, fordi pladsen er besat af den person, som man har den allerstørste tillid til, hans bror Zoran. Og mens vi er ved det, kan vi spørge, hvad skete der i aften, da de sad sammen på en bænk. Ville Jurcic eller Ivankovic (tidligere trænere, red.) overleve denne nat? Næsten helt sikkert ikke! Og det er det triste ved hele historien.
Hos den store landsdækkende avis Novi List er kritikken en smule mere afdæmpet.
- Det var en klassisk europæisk Dinamo-kamp, hvor de kroatiske mestre på deres stadion spildte alt det gode, de havde gjort i den første kamp. Dinamo missede en lang række muligheder mod Aalborg, og i den anden ende var skytten Anders Jacobsen, der scorede i 36. og 85. minut og vandt.
I Ukraine er det Dnipros træner, Myron Markevic, der får lov at skælde ud på sine spillere efter 2-0-nederlaget til FCK. Først i den landsdækkende avis, Komsomolskaya Pravda:
- Før kampen, sagde du, at du ville have dine spillerne til at undgå fejl på midtbanen og i tilbageløbet mod eget mål. Lytter de til dig?
- At dømme ud fra spillet, især i anden halvleg og i slutningen af ¿¿første, blev jeg ikke hørt. Desværre var der en masse fejl på midten af banen. Der manglede vi Rotan og Strinic. Holdet har klart behov for en playmaker. Spillerne spillede, som de bedst kunne.
I tabloidavisen Sevodnya går træneren lidt hårdere til den og antyder, at han mangler kvalitet. - Hvis du skal spille Champions League, skal du forberede dig mere grundigt. Jeg mener, at holdet på grund af forskellige årsager ikke har en masse topspillere og ikke er i Champions League. København, især i hjemme, var stærkere end os, udtalte Markevich.