Det er langt fra kun ideologisk opildnede gymnasieelever, der rejser til Syrien for at tilslutte sig islamistiske militante grupper.
Andre er ganske sparsomt uddannet med store problemer i skolen, og mange har tidligere været involveret i kriminalitet. Flere er omsorgssvigtede og har både sociale problemer og psykiske lidelser med i bagagen.
Forældrene har i flere tilfælde ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, langt de fleste er ikke af dansk oprindelse, men er ikke nødvendigvis stærkt religiøse.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen, som kaster lys over den sociale baggrund for 20 udvalgte personer fra Danmark, der regnes for at være udrejst til kampzoneområder i Syrien.
»Da vi satte undersøgelsen i gang, var fortællingen, at de, der rejste ud til Syrien, var velstillede gymnasieelever. Vi har med denne undersøgelse fået nuanceret det billede og fået bekræftet det, vi sikkert også havde på fornemmelsen: Nogle af dem, der rejser ud, kommer fra meget socialt udsatte familier,« siger Karen-Lise Johansen Karman, souschef i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Et lille udsnit
I alt er det officielt udmeldte tal fra Politiets Efterretningstjeneste, at 115 personer fra Danmark er rejst til Syriens kampzoner, og at mindst 19 af disse er blevet dræbt.
Begrundelsen for, at Ankestyrelsen alene har undersøgt den sociale baggrund for 20 af de udrejste, er, at der har været tale om et undersøgende »pilotprojekt« forklarer Karen-Lise Johansen Karman.
Hun understreger samtidig, at man ud fra Ankestyrelsens undersøgelse dermed heller ikke kan sige noget generelt om Syrien-krigerne.
»Det her er jo 20 sager ud af de 115 udrejste. Undersøgelsen siger noget om de her 20 sager. Den siger ikke, at alle de udrejste er socialt udsatte. Den siger heller ikke, at det kun er 20, der er det. Det her er et kvalitativt studie, der ser på de sociale problemer i de her familier, og hvordan kommunerne har håndteret dem,« siger Karen-Lise Johansen Karman.
Hun peger på, at kommunen i de fleste af de undersøgte tilfælde har kendt til og forsøgt at hjælpe de udrejstes familier gennem flere år.
»Det er marginaliserede familier, som kommunerne har kendt igennem rigtig mange år og forsøgt at arbejde med, lang tid før radikaliseringen blev et problem. Det er simpelthen familier, der hjar været kendt af kommunen, og hvor man har iværksat forskellige sociale foranstaltninger, fordi kommunerne tidligt har været bekymrede for de unges udviling og trivsel,« siger souschefen.
»Sårbarhed kan føre til hvad som helst«
Undersøgelsen fra Ankestyrelsen tager udgangspunkt i sager om 19 drenge og unge mænd samt 1 pige eller ung kvinde, som er taget til Syrien. En enkelt har haft et misbrugsproblem, mens i alt fem har været i psykologisk eller medicinsk behandling.
I seks af sagerne har de unge oplyst, at de ikke har nogen venner.
15 af de 20 er opvokset i Danmark. Én sag gælder en etnisk dansk person, mens langt de fleste af de udrejste kommer fra familier med rødder i Mellemøsten eller Afrika.
Lidt over halvdelen har ifølge undersøgelsen »oplevet voldsomme begivenhender i barndommen« som følge af traumatiserede forældre. Flere er blevet omsorgssvigtet, og i to tilfælde har den udrejste været anbragt uden for hjemmet.
»Man kan ikke sige, at de her familier med Syrien-krigere på nogen måde skiller sig ud fra andre udsatte familier. Det her viser, at den her sårbarhed kan føre til hvad som helst, også til Syrien-krigere,« siger Karen-Lise Johansen Karman.
Minister varsler stramninger
Ankestyrelsens undersøgelse, som bygger på indberetninger fra uddannelsesinstitutioner, politi og de sociale myndigheder i de udrejstes hjemkommuner, siger ikke meget om selve radikaliseringen af de unge. Men i ét enkelt tilfælde anses faderen til den udrejste for direkte at have været årsag til radikaliseringen.
Det har ikke været muligt for Berlingske at interviewe udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) om undersøgelsens resultater. Men ifølge en pressemeddelelse siger ministeren om sagen:
»Det er uacceptabelt, at unge mennesker, født og opvokset i Danmark, gør noget så vanvittigt som at rejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Samtidig er det foruroligende, at der er eksempler på, at forældre medvirker til at radikalisere deres egne børn«.
Samtidig understreger Inger Støjberg, at regeringen vil »slå endnu hårdere ned på truslen fra religiøs radikalisering og ekstremisme«.
»Vi vil sikre, at også forældre til radikaliserede unge mødes med håndfaste krav om integration i det danske samfund. De skal lære dansk og reelt deltage i vores danske samfund. Endelig ved vi, at mange af de radikaliserede unge kommer fra marginaliserede familier, så et af de steder, vi skal sætte ind, er med en styrket indsats i ghettoområderne, hvor mange af de her familier bor,« skriver hun.