Pierre-Emile Højbjerg, Viktor Fischer, Riza Durmisi. Sammen udgør de en trio af dansk fodbolds mest iøjnefaldende talenter med deres kælne boldbehandling, store attitude og en kæft, der altid er klar på en kæk kommentar.
Bayern München-kometen Højbjerg er for længst blevet folkets og mediernes kæledægge med sin evne til at tale i overskrifter, hvad enten det gælder spillet på banen eller personlige refleksioner om eksempelvis sorgen over faderens alt for tidlige død.
I Viktor Fischer har landsholdet fået en gavflab, der altid er god for en munter replik og en 'her-kommer-jeg'-attitude, der i mandagens testkamp mod Montenegro blev omsat til banen med en nærmest arrogant straffesparksscoring.
Og så er der Brøndby-backen Riza Durmisi, der i samme kamp fik debut og efterfølgende så bort fra al form for ydmyghed med udmeldingen:
»Jeg tør godt sige, at jeg er fast mand på det her landshold inden for et år.«
Tilsæt Leipzig-spilleren Yussuf Poulsen med det opsigtsvækkende rastafari-hår, en Pione Sisto, der spås en karriere i store udenlandske klubber og en Andreas Christensen, der allerede har spillet Premier League-fodbold for de engelske mestre Chelsea, og du har et landshold, der pludselig har vendt et tørt og kedeligt image til en trup med attitude og x-faktor.
»Det sender nogle fornuftige fremtidsudsigter. Man skal huske på, at DBU er i en forvandlingsproces. Også på brandsiden og den måde, man arbejder med fanrelationer på. Derfor kommer det her rigtig fornuftigt. Det er med til at løfte den her forandringsproces, de har sat gang i,« siger Kenneth Cortsen fra Aarhus Universitet, der blandt andet er ekspert i sportsbranding.
Ifølge Mikael Trolle, der er cand.scient i idræt og biologi og har forsket i idrætspsykologi, er typer som rapkæftede Pierre-Emile Højbjerg, Viktor Fischer og Riza Durmisi et produkt af tiden.
De er eksempler på den såkaldte z-generation, der er født ind i den digitale tidsalder og derigennem fra barnsben har udviklet evnen til at kommunikere godt og skarpt gennem medierne. Hvad enten det gælder Facebook, Twitter, Instagram eller nyhedsmedierne. Ifølge Mikael Trolle er den måde, de fremstår i medierne med til at skabe deres identitet. Derfor har de en stor interesse for at optræde skarpt og levende i rampelyset, lyder analysen fra Mikael Trolle, der også er landstræner for det danske herrevolleyhold.
»Z-generationen er den første generation, som er digitalt indfødt. Siden starten af deres liv har de forhandlet deres identitet igennem de digitale medier. Når vi som mennesker hver eneste dag skal finde ud af, hvem vi er, så dannes vores ’selv’ i vores oplevelse af os selv og forhandlingen med vores omgivelser. Det, de andre siger om dig, og det, de mener om dig, « forklarer han og fortsætter:
»De her drenge forhandler deres identitet hver eneste dag igennem de sociale medier og den digitalisering, de er en del af. Det vil sige, at de er vant til at kommunikere,« siger Trolle, der ikke er i tvivl om, at den meget taletid er givende for de attitudestærke unge.
»Ja! Og de er ikke bange for at sige noget, for det er en normalitet for dem. Jeg ser det samme på volleylandsholdet. Vi smider mange af de unge forrest, når vi skal sige noget på tv. De er meget bedre til det.«
Kenneth Cortsen tøver ikke med at kalde de rapkæftede unge for en gave til DBU, der i en årrække har kæmpet med faldende interesse og tilskuertal, hvilket er blevet forklaret med landsholdsspillere, der har været for dårlige til at sælge sig selv. Både på, men ikke mindst uden for banen.
Det er dog ikke nok med en her-kommer-jeg-attitude foran mikrofonen. Det afgørende for de nuværende landsholdskometer er, at de samtidig har unikke evner på banen, lyder det samstemmigt fra Mikael Trolle og Kenneth Cortsen.
»Her har vi nogle spillere, som har en personlighed og som passer fint ind i fansenes ønsker. Samtidig kan de også spille bold. Det klinger jo lidt mere hult, hvis det er en spiller, som bare ikke er god nok, der spiller smart,« siger Kenneth Cortsen og drager sammenligninger til fortidens stjerner med en stor kæft.
»Det er sådan nogle typer, der er med til at gøre sporten interessant. Det har man jo også set med Zlatan Ibrahimovic og tidligere med John McEnroe og Anja Andersen. De havde kombinationen af at være anderledes og samtidig få tingene til at fungere på et højt sportsligt niveau.«
I aften skal flere af de unge i aktion mod Serbien. Mon ikke der venter noget x-factor både under og efter kampen.