For at komme ulovlige downloads af film, musik og e-bøger til livs har Kulturministeriet i længere tid arbejdet på at lancere en såkaldt brevmodel, som betyder, at man kan sende advarselsbreve ud til formodede fildelere i Danmark. Den vidtrækkende plan skal sikre penge i kassen til rettighedshaverne. Før folketingsvalget var planen tæt på at blive vedtaget, men brevmodellen møder nu politisk modstand, som kan rokke ved den endelige model, erfarer Berlingske.

Brevmodellen, som kræver overvågning af forbrugernes IP-adresser og ventes at koste et tocifret millionbeløb, kaldes af Forbrugerrådet en »panikløsning«, men rådet frygter alligevel, at modellen tages i brug, fordi der mangler alternativer, når den stigende bekymring i musik- og bogbranchen over piratkopiering skal imødekommes. I USA diskuteres lignende løsninger. Senest er to lovforslag, skudt til hjørne på ubestemt tid af begge kamre i Kongressen.

»Brevmodellen er voldsomt bureaukratisk. Den handler om at etablere en massiv Big Brother-overvågning af hr. og fru Danmark, hvor man vil overvåge samtlige danske internetforbrugere til ingen verdens nytte. Det undrer mig, hvis en så progressiv kulturminister som Uffe Elbæk (R) vælger en løsning, der i dén grad beskytter de store, gamle underholdningsselskaber, frem for at vælge en enkel model med en fremadrettet tilgang til markedet. Effekten vil blive, at folk bliver i tvivl om, hvad der egentlig er lovligt,« siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet, som hellere ser en simpel husstandsomdelt kampagne, der fortæller danskerne om de lovlige alternativer.

Nødvendigt med lovgivning

Ideen til brevmodellen blev født under kulturminister Per Stig Møller (K), men siden er danskerne med lanceringen af nye streamingtjenester automatisk begyndt at bruge tjenester som Spotify og WiMP, samt at låne e-bøger fra eksempelvis eReolen. Tidligere har RettighedsAlliancen, der er branchens interesseorganisation, udtalt, at man anerkender de lovlige streamingtjenester, men at der skal lovgivning til, hvis man for alvor vil have nedbragt antallet af ulovlige downloads.

Så sent som i sidste uge var der eksperthøring for kulturordførerne om brevmodellen, og her blev der også politisk sået tvivl om modellen. Det kom bl.a. frem, at man i Norge og Sverige har skrinlagt lignende brevplaner, fordi modellen simpelthen blev fundet virkningsløs og ulovlighederne alligevel dalede med introduktionen af eksempelvis Spotify.

»Vi er officielt skeptiske over for virkningen af en brevmodel, som både virker gammeldags og som ser meget dyr ud, men vil ikke afvise den blankt. Der ligger et pres på os fra rettighedshaverne, som mister penge, men vi venter gerne på den gyldne løsning fra Kulturministeriet,« siger kulturordfører Michael Aastrup Jensen (V).

Også formanden for Folketingets Kulturudvalg, Flemming Møller Mortensen (S), er skeptisk:

»Vi er klar til at skrotte brevmodellen, men det er nødvendigt at gøre noget, der slår folk over fingrene, når de krænker rettighedshaverne. Men gerne i en mere moderne udgave,« siger Flemming Møller Mortensen.

Det er tidligere skønnet, at ordningen årligt kan betyde, at der skal sendes 25.000 breve ud til adresser i Danmark, som man vurderer overtræder lovgivningen.

Kulturminister Uffe Elbæk vil slet ikke erklære brevmodellen for død:

»Humlen er, at der forgår et massivt tyveri af bøger, musik og film, som vi skal til livs. Jeg kommer med et udspil inden for de næste to måneder. Men indtil der er nogen, der kommer med en bedre model, så er den nuværende brevmodel den mindst ringe,« siger han.

Kulturministeren lægger op til en forsøgsperiode på maksimalt tre år.