Efter sygdom og høj feber er Pernille Holst Holmsgaard blevet så frisk, at hun genindtræder i Jan Pytlicks VM-trup, der fredag aften skal spille VM-semifinale mod Brasilien.
Dermed har han brugt sin anden og sidste mulige udskiftning, og det er fløjspilleren Maibritt Kviesgaard, der har trukket nitten og dermed ikke kan bruges i de to sidste kampe, der skal afgøre, om Danmark får guld, sølv, bronze eller ingenting ud af bestræbelserne i Serbien.
- Det er dejligt, at Pernille er blevet klar igen. Der er ingen tvivl om, at hun er en vigtig brik i forsvaret, og det er derfor oplagt at få hende tilbage i truppen, lyder det fra Jan Pytlick i en pressemeddelelse fra DHF.
Danmark spiller semifinale mod Brasilien fredag aften klokken 20.45.
Del:
