BRUXELLES: Der blev for alvor lukket op for hanerne, da EUs stats- og regeringschefer fredag tog hul på diskussionen om udvidelsen af Nord Stream-rørledningen, som bringer gas for milliarder fra Rusland gennem dansk farvand til Tyskland. Og for en sjælden gangs skyld er Tyskland og kansler Angela Merkel både i mindretal og i skudlinjen.

Merkel bliver beskyldt for dobbeltmoral i forhold til sanktionskursen over for Rusland og illoyalitet over for det krigshærgede Ukraine, der kan miste milliarder i transitindtægter ved Nord Stream-udvidelsen.

Italiens premierminister, Matteo Renzi, og fem central- og østeuropæiske ledere tog ifølge Berlingskes oplysninger alle ordet på mødet og kritiserede projektet og Tysklands rolle, så Merkel selv måtte på banen for at afvise beskyldningen om dobbeltmoral.

Og fordi rørledningen løber gennem dansk farvand, skal Danmark give tilladelse til udvidelsen en gang i løbet af 2017. Dermed er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havnet i en yderst vanskelig situation, hvor det bliver særdeles svært at holde sig gode venner med alle. Statsministeren håber imidlertid, at flere diskussioner det kommende år kan føre til en europæisk afklaring, inden Danmark risikerer at få en ufrivillig hovedrolle i det storpolitiske drama.

»Det er klart, at vi som et retssamfund behandler en ansøgning efter reglerne. Det gjorde vi sidst, og det vil også være udgangspunktet her. Skal det fraviges, så skal det være, fordi der træffes beslutninger, som ikke er rent danske, om at det her skal angribes anderledes. Og den diskussion har vi taget hul på her i dag. Den kommer vi til at vende tilbage til, og jeg forudser, at den diskussion vil være konkluderet (på europæisk niveau, red.), før vi skal i gang med at behandle en ansøgning,« sagde Lars Løkke Rasmussen efter topmødet.

Flertal imod Nord Stream

Matteo Renzi var til gengæld anderledes offensiv i sin udmelding, fordi han for første gang føler, at han har flertallet af EU-landene bag sig. Renzi har ikke mindst slået på, at det vil være dobbeltmoralsk, hvis Nord Stream kan godkendes, når nu det delvist italienske projekt om en rørledning syd om Ukraine, kaldet South Stream, blev bremset sidste år.

Desuden har Renzi peget på, at Tyskland ikke både kan tale for en sanktionskurs over for Rusland – de økonomiske sanktioner blev fredag forlænget til sommeren 2016 – mens tyske selskaber laver et lukrativt samarbejde med den statskontrollerede, russiske energigigant Gazprom om Nord Stream.

»Jeg ser anderledes på en hel del end Angela. Først og fremmest Nord Stream, fordi det er utroligt at stoppe South Stream for bare ét år siden og så acceptere Nord Stream. Nu får vi at se, hvad Kommissionen kommer frem til, for det er dens beslutning, som vi må afvente. Men for første gang i min tid har jeg set, at Tyskland og Holland ikke er en del af flertallet. Mange lande forklarede deres positioner imod dette,« sagde Renzi, da han forlod topmødet.

Formanden for Det Europæiske Råd, polske Donald Tusk, som ellers har rollen som kompromissnedker, lagde heller ikke fingrene imellem.

»Kommissionen har vurderet, at hvis Nord Stream 2 skulle konstrueres, så ville det øge Europas afhængighed af én leverandør og koncentrere 80 procent af den russiske gasimport på én rute. Det ville også føre til en dominerende position for Gazprom på det tyske marked ved at øge sin markedsandel til over 60 procent. I mit perspektiv hjælper Nord Stream ikke diversificering og vil heller ikke mindske vores energiafhængighed. Men det er selvfølgelig op til Kommissionen at konkludere på sin tekniske og juridiske vurdering af, om det flugter med vores konklusioner i dag,« sagde Donald Tusk.

I topmødets konklusionstekst understreges netop målsætningerne i den europæiske energiunion, som skal sikre flere og mere forskelligartede energikilder. Med andre ord mindske EUs afhængighed af russisk gas.

»I sikre hænder«

EU-Kommissionen er i gang med at undersøge, om Nord Stream 2, som udvidelsen kaldes, lever op til den nye EU-lovgivning på energiområdet. Men historien har vist, at den slags undersøgelser kan tage tid, ikke mindst når det er så politisk følsomt. En kilde i Kommissionen bekræfter da også, at Kommissionen vil tage sig den nødvendige tid.

Dermed kan Danmark havne i et dilemma, hvis der ikke er europæisk afklaring, når Nord Stream-selskabet efter planerne i begyndelsen af 2017 indsender ansøgning om en dansk miljøgodkendelse af projektet.

Tyske diplomater tror ikke, at Kommissionen vil blokere for Nord Stream-udvidelsen og taler ligefrem om, at den er »i sikre hænder« hos Kommissionen. Angela Merkel understregede selv fredag, at Nord Stream 2 først og fremmest er et forretningsprojekt, som selvfølgelig skal overholde al EU-lovgivning.

Men i modsætning til sin vicekansler, Sigmar Gabriel, der for nylig var på besøg hos Gazprom og Ruslands præsident Putin i forbindelse med projektet, er Merkel helt med på, hvor politisk følsomt projektet er.

»Vi og mange andre ønsker løsninger, hvor Ukraine ikke helt ekskluderes som transitland, men hvor Ukraine også kan spille en rolle som transitland. Det er det politiske ønske, vi har,« sagde Angela Merkel efter topmødet.

Den kontroversielle ungarske premierminister, Viktor Orbán, er heller ingen fan af projektet, og han frygter, at det kan splitte EU-landene endnu mere.

»Det er endnu mere kompliceret end migrationsspørgsmålet, fordi det hænger sammen med Ukraine, og det hænger sammen med spørgsmålet om South Stream og dobbeltmoral, og så hænger det sammen med EUs territorium,« sagde Orbán og gjorde det klart, at Ungarn vil insistere på, at der må være konsekvens, og at der ikke kan være særbehandling for projekter med tysk deltagelse.