"Jeg beder Ruslands Bank (den russiske centralbank, red.) og regeringen om at gennemføre hårde og effektive tiltag for at afskrække de såkaldte spekulanter fra at spille på svingningerne i den russiske valutas kurs," sagde Putin i sin tale torsdag i Kreml - efter at have kaldt Krim et "helligt sted" for den russiske nation.
"Myndighederne ved, hvem disse spekulanter er, og de har instrumenter til at påvirke dem - tiden er kommet til at anvende disse instrumenter."
Angreb på "spekulanty" hørte i sovjettiden til det faste repertoire hos magthaverne, som anvendte betegnelsen til at angribe på det nærmeste enhver form for handelsvirksomhed. Og med sin udtalelse lægger Putin op til, at rublens fald ikke skyldes Rusland selv, men netop "spekulanty", som beriger sig på Ruslands bekostning.
Rublen begyndte at falde over for både dollar og euro i sommer i ugerne efter nedskydningen af det malaysiske fly MH 17 over Donetsk. Men rubelfaldet tog først for alvor fart, da verdensmarkedsprisen på olie begyndte at falde, fordi lavere oliepris giver færre valutaindtægter til Rusland, og dermed lavere efterspørgsel på rubler. De seneste uger er udviklingen accelereret, og rublen har nu mistet en tredjedel af sin værdi siden anneksionen af Krim.
Men efter Putins tale er rublen steget knap tre procent, hvilket normalt regnes for et kraftigt udsving på valutamarkedet. Den befinder sig dog stadig en hårsbred fra sit laveste punkt nogensinde, og markedsiagttagere venter da heller ikke nogen bedring.
Ruslands Bank har ifølge avisen Vedomosti brugt 2,6 milliarder dollar på at forsøge at bremse rubelfaldet, siden man for nylig annoncerede, at rublen nu ville få lov at flyde - eller falde - mere eller mindre frit, og at man kun ville intervenere i begrænset omfang. Alene onsdag i denne uge brugte man 1,9 milliarder dollar.
"Det er indlysende, at centralbankens indsats ikke har haft nogen mærkbar effekt på spot-markedet, og volatiliteten er stadig meget høj," skriver valutaanalytikerne hos Sperbank, Ruslands største forretningsbank - som i øvrigt har staten som hovedaktionær.
Aggressiv retorik på finansmarkedet er dog ikke noget, Putin er alene om. Tidligere på ugen sagde Andrej Kostin, leder af Ruslands næststørste bank, VTB Bank, at det ville betyde "krig", hvis Vesten udelukker russiske banker fra det internationale betalingssystem Swift. Sådan en sanktion har været diskuteret længe i EU, men er hidtil ikke blevet gennemført.
"Efter min mening ville det betyde krig, hvis denne slags sanktioner blev indført," sagde Kostin til tyske Handelsblatt torsdag. Ifølge Kostin burde sådan et skridt betyde, at Rusland allerede samme dag skulle bede den amerikanske ambassadør forlade Rusland - et skridt man i hvert fald i gamle dage tog i forbindelse med en officiel krigserklæring.