Kreditvurderingsinstituttet Moody's vurderer, at misligholdelsen er tegn på, at Puerto Rico simpelthen ikke har styr over den voksende udenlandsgæld.
Det skriver Wall Street Journal.
- Vi tror, at dette er begyndelsen på en bred vifte af misligholdelser af gælden, siger Emily Raimes, der er vicedirektør for Investors Service hos Moody's, til Wall Street Journal.
Utilfredse obligationsejere står nu i kø for at lægge sag an mod regeringen i landets hovedstad, San Juan.
Ifølge analytikere, som avisen har talt med, er der dog ingen fare for, at situationen skulle sprede usikkerhed til de globale, finansielle markeder, da investorer i årevis har trukket sig langsomt ud af markedet som følge af dystre økonomiske udsigter.