Som Woody Allen engang har sagt: »Min kone og jeg overvejede, om vi skulle tage på ferie til Bermuda eller blive skilt. Og vi blev enige om, at en ferie er ovre efter to uger, men en skilsmisse er noget, man altid vil have ...«
Det var jo meget sjovt sagt af den lille kyniker, men måske er det alligevel ikke helt dumt at tænke sig om, både før man vælger ferien og skilsmissen. Og eftersom der i månederne efter sommerferien ofte ses en stigning i skilsmisser, kan noget tyde på, at de to ting hænger sammen. Specielt slemt var det i 2013, hvor der var 5030 skilsmisser i september og oktober, mod 1918 i juni og juli det år.
Psykolog Kisser Paludan har gennem årene oplevet, at mange kommer til hende med skilsmissetanker, når ferien er slut, så nu har hun ligefrem lavet en podcast, »Soultalk«, med gode råd til, hvordan man forbereder sig på at gå på ferie. For det er sprængfarligt, hvis ikke man tænker sig om.
»Mange af os bliver jo som femårige, når vi skal på ferie, og tror, det kommer til at ligne en »Far til fire«-film, og det er jo slet ikke realistisk. Faktisk er der rigtig mange af vores ønsker og drømme om ferier, som slet ikke er realistiske,« mener Kisser Paludan.
Et af problemerne er ifølge hende, at vi projicerer vores ønsker om, hvordan vi vil leve til hverdag, over på ferierne.
»Men så opstår virkeligheden, og så virker den forkert. Man er nødt til at slappe af og sige, at det er, som det er, og det kan være en fin ferie, selv om den ikke blev, som man havde fantaseret om. Den store synder er, at mange af os lever et »NÅR-liv«. »NÅR børnene er større, NÅR jeg har tjent flere penge, NÅR jeg får mere tid, så skal jeg leve, som jeg helst vil«. At leve sit liv på forventet efterbevilling er den sikre vej til et halvt liv, et leverpostejs-liv. Det er det samme, vi gør, når vi gemmer alt det gode til ferien. Hvordan skal fjorten dage med familien kunne leve op til det? Det er en illusion at tro, at man kan leve et helt andet liv, end man gør til daglig, et par uger i sommerferien,« siger Kisser Paludan.
Der er også en anden faldgrube, nemlig når vi glemmer at forventningsafstemme. Det burde man ifølge Kisser Paludan gøre en uge eller to før ferien.
»At tro, at det er din partner, der skal sørge for, at du får en god ferie, er at gøre dig selv lille og svag og afmægtig. Mange af os er sindssygt dårlige til at melde vores ønsker ud, og på den måde skaber man drama. Dels bliver du sur over, at din partner ikke kan læse dine behov, uden at du har fortalt, hvad de er, dels går han eller hun måske rundt og bliver irriteret over at tage en masse hensyn, som han/hun tror, du har brug for – og du aner slet ikke, at der er taget hensyn, og har måske slet ikke brug for dem. Så: Sæt jer ned og tal om, hvad I har af forventninger til ferien.«
Åh ja, de store forventninger. Man kan næsten lugte dem, når man ser på sine medrejsendes humør i Kastrup, hvor der bliver fjollet og grinet, og pengene sidder løst allerede i afgangshallen. Der er som regel en mere mat stemning, når man vender den forbrændte næse hjemad ... Hos Spies Rejser har man forsøgt at komme de forskellige forventninger i møde.
»Vi har faktisk lige afsluttet en stor europæisk undersøgelse, som viser, at folk ofte bliver overraskede over, at deres partner har lyst til en anden ferie, end de selv har,« fortæller marketingchef Eva Lundgren. »Og vi bruger i forvejen en del krudt på at indrette ferier og hoteller på en måde, så alle i familien kan få noget ud af ferien. For eksempel, at man sørger for, at der er et hjørne i hotelrestauranten, hvor børnene kan smide sig på nogle puder, så forældrene kan spise færdig i fred, eller at der er et fitness-center lige i nærheden af poolen, så forældrene kan bruge lidt tid alene og få motion,« fortæller Eva Lundgren.
Når man ser en kvinde i rød kjole og lige lovlig højstemt stråhat på Piazza Navona, kan man godt fornemme, at hun håber på, at manden dog én eneste gang ville stoppe op og græde som en romersk fontæne af bar benovelse over, hvor smuk hun er. Eller at manden i de bare tæer i hytteskoene ønsker sig, at hans dame synes, han er drøn-macho på italiano-måden. Mange har en tendens til at klæde og opføre sig anderledes på en ferie, for NU skal alle drømmene om romantik og sex indfries. Men det er ifølge psykolog Kisser Paludan den sikre vej til skuffelse:
»Mange har et helt forkvaklet forhold til kærlighedens opblomstring på ferien. Vi opfører os som små børn, hvor vi regnede med, at mor og far kunne aflæse vores behov. Men du er et voksent menneske, og du kan ikke forlange, at din partner af sig selv kan regne ud, hvad du har brug for, for at have en god ferie. Og helt ærligt er det jo komplet urealistisk at forvente, at ens forhold bliver helt anderledes – hvorfor skulle alt ændre sig, bare fordi man er fløjet tre timer sydpå?!«
»Og måske går den stakkels mand rundt og føler, at han gør alt muligt godt, men du opdager det slet ikke, for det var ikke det, du ville have. Eller også afviser du ham, og det kan der også være noget sært frydefuldt i, fordi du har vænnet dig til at være forsmået. Omvendt havde han måske ønsket sig rigtig meget sex – og hvor meget er »rigtig meget sex«? Det er man simpelt hen nødt til at tale om. Det giver spændinger og utryghed, hvis begge parter skal gå og gætte hele tiden,« mener Kisser Paludan.
Ifølge Spies’ »Do it for Denmark«-reklame, som humoristisk bad danskerne om at tage på ferie og dyrke sex for at gøre noget ved den faldende befolkningstilvækst, er ti procent af os danskere undfanget på en ferie, så NOGEN har da fået sex ... og Eva Lundgren mener, at familier i det hele taget er blevet bedre til at sørge for, at alle får noget ud af ferien.
»Jeg fornemmer, at der bliver indgået handler, så forældrene siger, at »nu har vi været i poolen med jer unger hele formiddagen, og så skal vi ud og se nogle drypstenshuler i eftermiddag«, eller at den ene forælder tager på cykeltur med det ene barn, mens den anden bliver hjemme med de andre. Og så ser vi desuden, at rigtig mange forældrepar tager et par dage på storbyferie uden deres børn – i stedet for ALTID at tage fjorten dage på en afsidesliggende Finca, hvor man ikke ser et øje, og man er sammen 24-7.«
»Man skal have sjælen med på rejsen«, var der engang en DSB-reklame, der fortalte os. Men har vi nået et punkt, hvor vi har så meget arbejde, vi skal have gjort færdig, inden vi kan tage på ferie, at vi slet og ret glemmer at forberede sjælen på at slappe af? Og er det i virkeligheden bare virkelig svært at være sammen med andre mennesker – især familien – i flere uger ad gangen?
»Før i tiden blev jeg altid ked af det, når mine børn skulle bruge de første dage i en ferie på at få skændet af – indtil jeg indså, at sådan er det bare. Det er, som det er,« siger Kisser Paludan.
»Alt det, man ikke har taget op resten af året, regner man med at fikse i en ferie. Det er enormt angstfyldt at tale om de her ting. Men konflikterne opstår faktisk lettest, hvis man er konfliktsky. Hvis man f.eks. har købt nyt badetøj til ferien, så vil man da gerne have, at den anden siger, at man ser pæn ud i det. Men man er bange for at spørge, for hvad hvis svaret er nej?! Og ja, det er ikke særlig romantisk at være nødt til at sige, at man har brug for et par komplimenter, men igen: Du kan ikke tillade dig at forvente, at din partner skal gætte, hvad du har behov for.«
En skilsmisse har voldsomme konsekvenser for børnene, så kan det også være, at man satser på ferien som en sidste chance for at føle sig som en sammentømret familie? Det har Kisser Paludan ofte oplevet.
»Folk tror, at det er realistisk at have et kærligt parforhold, selv om de næsten ikke ses i hverdagen, og så regner vi med, at alt bliver godt, når bare vi har ferie,« siger hun.
»Jeg plejer at sige, at hvis man har børn under tre år, så må man bare ikke blive skilt. For alt er rod i starten. Og når folk med så små børn vil skilles, så er det, fordi vi problematiserer noget, som dybest set er en naturlig overgang i livet. Og tager man på ferie med små børn, så kan man lige så godt lade være med at kalde det ferie. Men det, man kan gøre, er at give den anden fri et par timer hver dag til at være i fred og lave lige præcis det, han eller hun har behov for. Det kan være svært at mærke sig selv, når man drøner rundt i en centrifuge af små børn. Og så taber man sig selv og er ikke et rart menneske at være sammen med. Det skal du jo også lige tænke over, når du går på ferie – om du er den rareste version af dig selv.«