Al sundhedsvidenskabelig forskning skal helst føre til, at vi forstår sundhed og sygdom bedre og dermed har potentialet til at forbedre livet for raske og for syge. Men denne grundlæggende præmis er i disse år så alvorligt udfordret, at vi internt i forskningsmiljøet taler om en sundhedsvidenskabelig krise. Der er mange tegn på, at vi, i vores brændende ønske om at opnå nye gennembrud, haster forskning og udvikling af behandlinger igennem. Måske er det derfor tid til, at vi sænker tempoet.

Men først en kort introduktion til, hvorfor vi taler om en sundhedsvidenskabelig krise. Krisen kan deles op i tre temaer, som i de seneste år har været dækket i tre af verdens førende forskningstidsskrifter: