En flodbølge af spekulative betragtninger om, hvad der egentlig foregik i 1980erne, når danskere blev sendt til Afrika for at skabe udvikling, skyller i disse dage hen over nationen, udløst af TV-serien »Liberty« på DR. Frygten for at tabe penge er tydelig. Rasmus Stuhr Jakobsen fra CARE Danmark kalder i Kristeligt Dagblad filmen for »et skarpt og spiddende tidsbillede«. Heldigvis kan han forsikre os om, at de ikke længere begår fejl.

Det er efter min mening noget sludder. Der er ikke nogen dokumentation for, at lokale rådgivere aldrig tager fejl. I et land som Nepal, hvor CARE arbejder, giver feudallignende strukturer, kastesystemer og etniske forskelle utallige muligheder for, at et projekt ender galt, uanset hvem der har rådgivet.