Inddragelsen af flere elever med særlige behov kan godt få danske forældre til at flytte eleverne over fra folkeskolen til en privat skole.
Men i så fald sker det ikke i så stor stil, som en række skoleledere udtaler sig om i Politiken, mener Danmarks Privatskoleforening og organisationen Skole og Forældre.
»Der er i år nok tale om en beskeden stigning på i hvert fald under én procent,« siger Danmarks Privatskoleforenings formand Kurt Ernst.
Til Politiken siger knap hver femte ud af 301 skoleledere i en rundspørge, at børn bliver trukket ud af skolen, når der kommer flere elever med særlige behov i klasserne.
»Det er ikke sådan, at vi efter inklusionsloven er sket en stigning. Det handler mere om børn, der mistrives og det er nogenlunde de samme tal som før,« siger landsformand for Skole og Forældre Mette With Hagensen.
»Man kan ikke hænge hatten alene op på inklusion. Det handler også om generel støj og uro og mistrivsel. Så det er ikke alene inklusionens ansvar,« siger hun.
Kurt Ernst mener også, at tendensen handler om mere end inklusions-projektet, som blev sat i gang i 2012.
»Det kan være vanskeligt at sige, hvad der er årsagen er til flytningerne og interessen for vores skoleform. Vi er midt i en folkeskolereform, hvor inklusion kun er en mindre del heraf. Der kan spille flere ting ind,« siger Kurt Ernst, som samtidig understreger, at privatskolernes elevtal kun opgøres en gang om året i september.
Antallet af elever på privatskoler er ifølge Undervisningsministeriet steget de seneste mange år. Undervisningsminister Christine Antorini (S) kalder det »bekymrende«, hvis forældre tager deres børn ud af skolen på grund af inklusionsdebatten, som ifølge hende er røget ud af proportioner. Hun siger dog også til Politiken, at hendes ministerium, kommunerne og skolebestyrelser skal blive bedre til at klæde skolerne på til at løfte opgaven.
Kurt Ernst forklarer, at de private og frie skoler altid har oplevet en stigende interesse i forbindelse med større omlægninger af folkeskolen. Men det er ikke et mål at kapre elever derfra, selvom »pilen peger mod privatskolerne« siger Kurt Ernst.
»Vi har ikke noget ønske om at få en masse elever på den bekostning,« siger skoleformanden, der mener, at privatskolernes succes bunder i en dedikeret indsats.
»Jeg tror, at hovedgrunden har været, at privatskoler har været mere tydelige omkring skolens centrale opgave - at lære eleverne noget og gøre dem bedre.«
Men det er netop også det, man forsøger med folkeskolereformen.
»Det man prøver er at få en stærkere faglig profil og gøre folkeskolen mere attraktiv. Om det lykkes, vil tiden vise,« siger Kurt Ernst.