CONCORD: Den republikanske mangemilliardær, Donald Trump, burde ikke have nogen problemer i den amerikanske delstat, New Hamshire. Alligevel er hans kampagnefolk nervøse og arbejder med nerverne uden på tøjet. Hans pressemedarbejdere er totalt hysteriske over for pressen. De smider journalister ud, hvis de opdager, at de er fra medier, der har været kritiske over for Trump. De vil sjældent have udenlandske journalister ind, og hvis man endelig kommer ind til et af hans valgshow, bliver man isoleret i et hjørne af salen, og det er forbudt at blande sig med Trumps potentielle vælgere.

Trump-kampagnen burde ellers tage det roligt. Ganske vist knækkede filmen i Iowa, da »the Donald«, som han kaldes i USA, »kun« kom ind på andenpladsen og tabte til den mere religiøse republikanske kandidat, Ted Cruz. Men i New Hampshire, hvor vælgerne kun tænker på Gud om søndagen, burde han ikke have grund til bekymring. Hans føring er så markant, at ingen af de andre kandidater truer ham. Men måske ved hans folk det samme, som andre er begyndt at hviske om i krogene: Hvor er Trumps tilhængere? Hvis han virkelig fører med så meget, hvor er de så? For det er svært at finde dem på gaderne i New Hampshire.

Stærke pauseklovne

Pat Jackson er en af de personer, der overvejer at stemme på Trump, fordi han »siger tingene klart«. Men han har ikke besluttet sig. Og dem er der over 30 procent af i denne nordøstlige delstat, hvor vinteren kan være så brutal, at vælgerne bliver væk, hvis en rask snestorm kommer væltende fra den frygtede nordlige retning. Og Pat Jackson er en af de »underlige« vælgerkonstruktioner, man finder mange steder i USA. På den ene side overvejer han en midterrepublikaner som Ohios guvernør, John Kasich, der står lidt stærkere i New Hampshire end andre steder. På den anden side er der Trump, som er hans modsætning. Hvordan hænger det sammen?

»Jeg er meget mere til Kasich, men jeg må indrømme, at jeg synes, at vi alle trænger til en person, der kan ryste posen i Washington D.C. Jeg er ærlig talt meget bekymret for fremtiden, for jeg synes ikke, at poltikerne i Kongressen eller for den skyld præsidenten tager tingene alvorligt. Vi har stadig arbejdsløshed, og verden brænder. Der tror jeg, at Trump kan noget, ingen andre kan«, siger Pat Jackson.

Så Trump kan være afhængig af netop en person som ham og de andre, der ikke har besluttet sig endnu. For i det overvejende snusfornuftige New Hampshire, hvor man ikke slår ud med armene i tomme bevægelser, men bruger dem konstruktivt til at opbygge sin egen tilværelse, så ville man normalt ikke tage typer som Trump eller hans demokratiske modkandidat, socialisten Bernie Sanders, alvorligt. De ville være politiske pauseklovne, der hurtigt ville blive afvist. Men ikke denne gang. Både Sanders og Trump står overordenligt stærkt i delstaten, som går til valg i morgen.

Loyal usikkerhed

Årsagen er, at USA bare ikke fungerer, som det plejer. Der er noget galt i det USA, som ellers har haft en sammenhængskraft af de helt store: Med samarbejdet mellem republikanerne og demokraterne. Med en fungerende kongres og hårdt arbejdende politikere, der hele tiden forsøgte at finde kompromisset, så samfundet flyttede sig. Så det umulige blev muligt. Sådan er det ikke mere, og det fornemmer vælgerne lige nu. Ifølge flere fastboende New Hampshire-borgere er det ikke den amerikanske præsident Barack Obamas skyld – udelukkende.

»Den enighed, der var tidligere, er der ikke mere. Det er let at give Obama skylden. Det gør republikanerne gerne. Men det, der foregår i Det Republikanske Parti, først med dannelsen af Tea-Party-bevægelsen og så nu personer som Trump som præsidentkandidat, splitter amerikanerne. Det er ikke kun de vrede og de frustrerede amerikanere, der nu viser sig på kandidaternes valgmøder. Det er også gamle partimedlemmer, som tidligere har stemt på den republikanske midte, der nu er usikre på, hvad de skal,« siger en demokratisk kilde, der ønsker at være anonym.

Og hvis man tror, at den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton har det lettere, så skal man tro om igen. I New Hampshire står hun til at tabe til Sanders, der samler tusinder af især unge til sine forsamlinger. Der er også unge mennesker i hendes lejr, men den overvejende majoritet er modne mennesker og primært kvinder i 50erne og 60erne, der har kæmpet hele deres liv for kvinderettigheder. Ved et af hendes møder taler Berlingske med 50-årige Sally, som vil stemme på »Hillary«.

»Jeg har faktisk været i tvivl, for et eller andet sted virker hun ikke ærlig. Hun har i alt for høj grad blandet sin private økonomi med offentlige embeder, og jeg synes ikke, at jeg får en ordentlig forklaring. Men »Hillary« er en kandidat for kvinderne. Hun har virkelig udrettet noget for kvinderne, og hun er for mange blevet et forbillede,« siger Sally.

Denne dag har Clinton taget sin bedste veninde med. USAs tidligere udenrigsminister, Madeleine Albright, som med sit stålgrå hår står sikkert på scenen og fortæller om, at det var »Hillarys« skyld, at hun overhovedet blev udenrigsminister – den første kvindelige af slagsen i USAs historie.

»Der er et særligt sted i Helvede for kvinder, der ikke støtter andre kvinder,« siger Albright og opvækker nok den mest berømte sætning, hun nogensinde har udtalt til stor jubel for de forsamlede. Hillary Clinton trængte sin mand, præsident Bill Clinton, op i en krog i 1993 og overtalte ham til at udnævne Albright først til FN-ambassadør og siden i 1997 til udenrigsminister. En beslutning som dengang var banebrydende for amerikanske kvinder.

Ser frem til South Carolina

Hvis Sanders og Trump vinder primærvalget i morgen, så skal Clinton-kampagnen i gang med at sikre den næste i rækken, staten South Carolina, hvor demokraterne går til valg den 27. februar. Der står hun betydeligt stærkere end i New Hampshire, og hendes kampagnefolk håber på, at det derefter går stærkt med støtten, fordi »Sanders umuligt kan vinde i de store valg sydpå«, som en af hendes kampagnefolk siger.

Men ingen skal regne med, at noget er sikkert mere i amerikansk politik. For tre måneder siden spåede 80 procent af alle politiske kommentatorer, at Trump ville være væk i løbet af kort tid, og at Sanders også ville være en døgnflue. I dag står de begge stærkt.

»Jeg tror, at jeg stemmer på Kasich. Jeg er bange for, at Trump vil splitte os alt for meget. Men intet er sikkert«, siger Pat Jackson.