For tiden vækker det opmærksom i den digitale verden, når nye sociale tjenester siger nej tak til reklamer, til salg af data om brugerne og til at ville være en del af den velkendte ligning, hvor brugerne betaler med sine data, når de benytter gratis internettjenester.

Det er sket over de seneste uger med det nyere sociale netværk Ello, der har markeret sig på den front, men til gengæld fået kritik for ikke at tilbyde meget på funktionalitetssiden.

Netop et nej tak til reklamer og stærke holdninger til retten til privatliv er den ekstremt populære beskedapp Whatsapp også være kendt for at holde fast i.

Derfor har det også rejst spørgsmål om den tid kan være ved, når beskedappen bliver en del af verdens største sociale netværk Facebook.

Allerede i foråret blev det annonceret, at det amerikanske internetselskab Facebook ville opkøbe Whatsapp, og nu er handlen godkendt af konkurrencemyndighederne både i USA og i EU.

Dermed er handlen endelig gennemført og ender ifølge nyhedsbureauet Reuters med en handelsværdi på 22 milliarder dollar - svarende til omkring 130 milliarder kroner, idet Facebook-aktien er steget i værdi siden aftalen blev indgået.

Allerede i april efter annonceringen af Facebooks opkøb af Whatsapp lød det fra de amerikanske handelsmyndigheder Federal Trade Commission - FTC til begge selskaber, at Whatsapp skal overholde de løfter, der var givet til de dengang op mod 450 millioner brugere særligt om beskyttelses af privatliv.

»WhatsApp har givet en række løfter, som begrænser arten af de data, der indsamles, opbevares og deles med trejdepart. Det er løfter, som overstiger den beskyttelsen, der aktuelt bliver lovet til Facebook-brugere. Vi vil hermed gøre det klart, at WhatsApp fortsat skal holde de løfter til forbrugerne, selvom det nu bliver opkøbt,« lød det i et brev fra FCC sendt til både WhatsApp og Facebook.

Hos Whatsapp blev spekulationerne om fremtiden da også fulgt op af et blogindlæg, der understregede, at der ikke er udsigter til væsentlige ændringer for brugerne, at selskabet nu bliver overtaget af Facebook.

»Her er, hvad det vil betyde af ændringer for jer, vores brugere: Ingenting. WhatsApp vil forblive selvstændige og operere selvstændigt. Du kan fortsat anvende service til det normale gebyr. Du kan fortsætte med at bruge WhatsApp, uanset hvor i verden du befinder dig, og uanset hvilken smartphone du bruger. Og du kan stadig regne med, at absolut ingen annoncer vil forstyrre din kommunikation,« meddelte Whatsapp om spekulationerne.

Selskabet har flere gange understreget, at privat kommunikation og respekt for brugernes privatliv ligger så dybt i firmaet og stifternes DNA, at handlen med Facebook ikke ville være blevet respekteret, hvis den ånd ikke kunne fortsætte.

»Du skal ikke give os dit navn, og vi spørger ikke efter din e-mail-adresse. Vi kender ikke din fødselsdato. Vi kender ikke din adresse. Vi ved ikke, hvor du arbejder. Vi ved ikke, hvad du kan lide. Vi ved ikke, hvad du søger efter på internettet, og vi tracker ikke din GPS-lokalitet. Ingen af de data er nogensinde blevet indsamlet og opbevaret af WhatsApp, og vi har virkelig ingen planer om at ændre det,« har Whatsapp yderligere meddelt i foråret via selskabets officielle blog.

Den populære beskedapp, der i dag har flere end 600 millioner aktive brugere, er da heller ikke helt gratis at bruge og har en indtægt i den ene dollar, det koster om året at være bruger af Whatsapp.

Selskabet har en årlig indtægt på 20 millioner dollar ifølge det amerikanske erhvervsmedie Forbes, der dog henviser til, at det ikke er nok til at forklare Facebook enorme investering i opkøbet - og vurderer, at det dermed er naturligt, at verdens største sociale netværk har andre ideer til, hvordan Whatsapp skal sikre indtægter i fremtiden.

Indtil videre er Whatsapp siden offentliggørelsen af aftale om opkøbet blevet drevet helt uafhængigt af Facebook, men ifølge Forbes sker der en gradvis integration i selskabet Facebook, der blandt andet hjælper Whatsapp juridisk og administrativ.

Der er da generelt også en tendens til, at de nye internettjenester, der lægger ud med at afvise støj og forsøge at bevare ideen om, at det skal blive afhængigt af reklamer, alligevel ender med at lade dem dukke op, som aktører fra den digital verden tidligere har forklaret over for Berlingske.

Når de vokser sig store og for alvor slår igennem hos brugerne, følger et krav om indtægter for dels at drive selskabet og understøtte evnen til at drive tjenesten og dels for fortsat at udvikle tjenesten.

For store sociale netværk som blandt andre Facebook og Twitter, som er blevet til børsnoterede selskaber, er det at hente indtægter på reklamer og på anden vis ikke bare naturligt, men også et krav fra investorer og andre. Men også mindre sociale tjenester vil før eller siden nå dertil, hvor de skal tjene penge og tage valget om, hvorvidt det måske alligevel skal ske ved hjælp af reklamer.

For det nyere sociale netværk Ello, der blev lanceret i foråret, men over det seneste par uger har været omgivet først af ekstrem megen hype - netop for at sige nej til reklamer, nej til indsamling af data om brugerne og ja til at brugerne kan være dem, de vil være - uden krav om at de benytter ægte navne på tjenesten.

Hypen blev dog hurtigt vendt til spørgsmål om, hvad der så skulle sikre tjenesten fremadrettet rent økonomisk, blandt andet efter en kritik af, at den endnu ikke rummer meget rent funktionelt og med henvisning til, at Ello har modtaget såkaldt venturekapital, som er investeringer i nyere og mindre virksomheder med henblik på udvikling og vækst, som typisk skal tjenes hjem igen af ventureselskabet bag investeringen.

Indenfor feltet af beskedapps er valgmulighederne vokset markant det seneste par år med flere populære aktører som Facebooks egen Messenger, Snapchat, WeChat og Line, ligesom internettjenester som Skype og Googles tjeneste Hangouts også er repræsenteret i det felt. Og forleden lød det i det indiske erhvervsmedie The Economic Times, at Google derudover planlægger at lancere en beskedapp i stil med Whatsapp, som i første omgang skal testes i Indien og andre vækstmarkeder.

Den ventes lanceret i 2015, har kilder meddelt Economic Times, hvortil en talsperson fra Google ikke har ønsket at kommentere forlydenderne.