Der skal sættes navn på de banker, der er så vigtige, at de ikke må gå ned. Det står klart, efter at Bankpakke 4 i går blev præsenteret i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

»Med aftalen konstaterer vi nu, at der også findes systemisk vigtige banker i Danmark. Det er et vigtigt signal at sende til markedet, og jeg mener, det er udtryk for rettidig omhu, at vi nu får et udvalg til at udpege kriterierne for, hvad en systemisk vigtig bank er,« siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Tiltaget er en nyskabelse, som er kommet ind fra højre i forhandlingerne om at tilpasse afviklingsordningen fra Bankpakke 3, understreger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School (CBS).

»Det er ekstremt kontroversielt, at man direkte sætter navn på de systemisk vigtige banker. De får selvfølgelig en indirekte statsgaranti, som skaffer adgang til billigere finansiering, men man kan diskutere, om det er godt eller dårligt for de udnævnte,« siger Jesper Rangvid.

»Too big to fail«

Stemplet »systemisk vigtig« behøver nemlig langtfra at være ren favorisering af storbankerne, som særligt de mindre pengeinstitutter har anført som modargument.

»Det betyder ikke nødvendigvis, at man er »too big to fail«, og at man dermed implicit har en statsgaranti i ryggen. Indtil videre har mange fejlagtigt sat lighedstegn mellem de to ting, men det bekræfter aftaleteksten, at man ikke automatisk kan gøre,« siger Michael Camphausen, der er advokat og forsker i bankret ved Københavns Universitet.

Han bider mærke i, at aftaleteksten ikke taler om systemisk vigtige banker, men om systemisk vigtige finansielle institutter. Dermed kommer realkreditinstitutterne også i spil til titlen »systemisk«.

En titel, som de såkaldte SIFIer bør komme til at betale dyrt for, mener Jesper Rangvid.

»Når staten lover at redde dem, skal sandsynligheden for, at de går ned, gøres væsentligt lavere - simpelthen ved at kræve, at de bliver bedre polstret. Ellers er det fuldstændig forkert, for så er det bare statsstøtte til bankerne igen,« siger han.

Bankpakke 4s aftaletekst lægger op til, at der vil kunne blive tale om ekstra tilsyn og øgede kapitalkrav til SIFIer, men konkret er der endnu ingen klar melding.

»Vi har ikke diskuteret, hvorvidt staten skal ind og garantere for systemisk vigtige banker, eller om de skal indrettes på at kunne gå ned, uden at hele samfundet bliver ramt,« forklarer Morten Østergaard, der er næstformand i Radikale Venstre.

Den schweiziske model

Selv om der flere steder i EU arbejdes på særlige regler for SIFIer, er der endnu kun taget stilling til problematikken et sted i Europa -  i Schweiz.

Her er storbankerne Credit Suisse og UBS, hvis balancer forud for den finansielle krise tilsammen udgjorde mere end 4,5 gange Schweiz’ BNP, blevet mødt af voldsomme krav til deres polstring - blandt andet et krav om, at kapitalen skal udgøre 19 procent af bankens risikovægtede aktiver.

Bankpakke 4 lægger desuden op til at overveje særlige nødplaner for nødlidende storbanker som for eksempel en tvangsopsplitning.

I Schweiz er der allerede en sådan model, hvor storbankens ledelse mister indflydelse efterhånden, som krisen udvikler sig, og hvor de systemisk vigtige funktioner i banken kan skilles ud og køre videre, mens resten af storbanken går ned.

Ender den danske bankpakke i sådan en løsning, kan det stemplet »systemisk vigtig« vise sig at være en måde at holde storbankerne i skak.

Signalet er modtaget

»Hvis de undersøger, hvordan man kan lukke storbankerne ned, uden at det går ud over hele Danmark, og det så ender i planer for tvangsopsplitning eller lignende, så er jeg slet ikke sikker på, at storbankerne ser udnævnelsen som en fordel,« siger professor Jesper Rangvid, CBS.

Kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor’s pointerer over for Berlingske Business, at politikernes signal er modtaget, men at de nye meldinger ingen umiddelbare konsekvenser har for de danske finansinstitutter, som S&P kreditvurderer - nemlig Nykredit-koncernen, Danske Bank og Jyske Bank.

»Alle de banker, som vi rater, anser vi som systemisk vigtige i forvejen. Derfor er det ikke noget, der ændrer vores kreditvurdering af bankerne lige nu,« siger chefanalytiker Per Törnqvist, Standard & Poor’s.