Hvad gør man med alvorstunge statsledere og politikere, som er rutinerede på de bonede gulve, eksperter i at tage den offentlige uniform på og lægge ansigtet i de rigtige folder og i at give de rigtige teflonagtige svar i en valgkamp, som ikke støder an hos de vigtige midtervælgere, der kan svinge fra side til side i det politiske landskab? Når valgkampen nærmer sig, gælder det om at få disse folk omplantet til at vise den rette folkelighed og menneskeligt nærvær. For slet ikke at tale om at vise evnen til både at forstå almindelige menneskers behov og kommunikere med dem, så det virker helt naturligt.

Slipset skal løsnes, stiletterne gemmes væk og temaerne gøres jordnære. Vi er vant til at se amerikanske præsidentkandidater dyrke den folkelige forklædning fra besøg på lokale burgerbarer til baby-kindkys og lokale pizza-arrangementer, der kan få horderne af ledsagende pressefotografer og kameramænd til at tænde for alle lamperne. Lige nu er der valg på vej i september både i Tyskland og Norge, og begge steder søger de siddende regeringschefer, Merkel og Stoltenberg, genvalg. Merkel med betydeligt større udsigt lige nu til at lykkes end Stoltenberg.

Mens rigtigt mange rundt omkring i verden nøje følger med i, hvad der sker i Tyskland, så har valget i Norge ikke lignet et internationalt mediehit. Men det har den siddende norske statsminister, Jens Stoltenberg, ændret på og kan nu prale af tilnavnet Taxi-Jens. En af Norges mest kendte reklamefolk udtænkte en valgvideo med statsministeren i rollen som taxichauffør lyttende til folkets stemmer fra bagsædet og alt sammen optaget med skjult kamera. Gæsterne i taxien vidste først ikke, at chaufføren var Stoltenberg, men de finder ud af det undervejs. Foruden omtale i de norske medier fik videoen omtale i BBC, AlJazeera, Reuters, SkyNews, Telegraph, AFP, Independent, Huffington Post og France 24. Også aviser i Indien, Rusland, Serbien og Malta har bragt nyheden om Stoltenbergs taxi-bijob i Oslo. Om verdensberømmelsen kan give ham genvalg i Norge er svært at spå om, men international opmærksomhed fik han. Alene på YouTube er videoen blevet set af over 1,4 millioner mennesker.

JAGTEN PÅ POLITISK FOLKELIGHED vil utvivlsomt fremelske nye kreative eksempler, for der skal råbes højere og højere og udtænkes mere og mere originale ideer for at vække opmærksomhed i et overfyldt mediehav. I efterdønningerne af Stoltenberg-videoen, som kritikerne har kaldt et desperat træk i en desperat valgkamp, og de venlige har kaldt et tiltrængt humørtilskud til en trist norsk valgkamp, er det kommet frem, at ikke alle taxi-gæsterne var helt uforberedte på, at de skulle deltage i en valgvideo for Arbejderpartiet. Så blev historien for en stund negativ for Stoltenberg, men den vinkel døde hurtigt, da reklamebureauet oplyste, at selv om nogle af deltagerne var blevet udvalgt til turen med Stoltenberg, så vidste de ikke på forhånd, at Stoltenberg rent faktisk var chaufføren. Heller ikke historien om, at en af passagererne havde fået ondt i nakken på grund af en hård Stoltenberg-opbremsning i taxien, holdt længe i medierne. Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har netop forsøgt sig som historielærer på Heinrich Schliemann Gymnasium med Berlin-muren på skemaet. Hvad mon Helle Thorning-Schmidt skal finde på til næste valgkamp ud over måske at invitere på frikadelle-dag i skolekøkkenet?