Københavns Politi evakuerede onsdag middagden store terminal 3 i Københavns Lufthavn.

»Vi er til et mistænkeligt forhold i lufthavnen, Kastrup. Terminal 3 rømmes,« skriver Københavns Politi på Twitter.

Ifølge Københavns Lufthavn er der fundet en mistænkelig kuffert i lufthavnen. Selvom terminal 3 blev lukket er der fortsat åbent i terminal 2.

Massivt politiopbud

Danmarks Radios sportskommentator Henrik Liniger skriver på Twitter, at han netop er landet i lufthavnen og straks blev evakueret fra terminal 3: »Massivt politi og security«.

Et andet billede på sociale medier viser en større menneskemængde af de formentlig evakuerede passagerer samlet ude foran lufthavnen.

Tog og metro kører i øjeblikket ikke ind på stationen ved Københavns Lufthavn.

Tidligere i dag blev politiets beredskab over hele landet hævet til et såkaldt
»markant forhøjet beredskab«.

OPDATERING: Onsdag eftermiddag blev evakueringen ophævet. Læs mere her.