Politiet bruger alt for mange ressourcer på at udskrive fartbøder for at opfylde deres måltal i stedet for at lægge kræfterne dér, hvor der er mest brug for dem – f.eks. på at bekæmpe de voldelige bander eller rykke hurtigt ud til indbrud.

Sådan lyder den vedholdende kritik af politiets mål- og resultatkontrakter. Men det er en forfejlet kritik, mener rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, som nu tager til genmæle:

»Resultatkontrakterne er til for at hjælpe os, ikke for at genere os,« siger han, da Berlingske møder ham på hans kontor med udsigt til den nyklassicistiske politigård midt i København.

Siden 2007 har politiet benyttet de årlige resultat- og måltalskontrakter, som stiller konkrete krav til eksempelvis indsatsområder og antallet af sigtelser, opklarede forbrydelser, bøder og fængslede rocker- og bandemedlemmer.

En tidligere betjent, Lars Andersen, skærpede kritikken af systemet, da han i en kronik i Berlingske beskrev, hvordan måltallene har skabt en syg kultur hos politiet, hvor betjente i nogle tilfælde nedprioriterer tyverier, røverier og indbrud for i stedet at bruge tid og kræfter på at udskrive færdselsbøder ,så politidirektørerne kan få deres bonusser på op til 80.000 kr.

Også på Christiansborg lød der kritik fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten, som henholdsvis mente, at måltallene havde »taget overhånd«, og at de var »rent hokus pokus«.

Måltal sikrer effektiv styring

Men ifølge Jens Henrik Højbjerg er måltallene nødvendige for at sikre en effektiv styring af politiets virksomhed samt for at politikerne og ikke mindst befolkningen kan følge med i, hvordan politiet udfører sit arbejde. Og en del af frustrationerne over systemet skyldes dårlig planlægning i politikredsene, mener han.

»I en travl hverdag med mange forskellige opgaver har vi brug for tydelige pejlemærker, som en rygrad vi kan holde os til. Og det skal måltallene være for politiet.«

I Københavns Politis resultatkontrakt står der f.eks., at der skal være rejst mindst 34.400 sigtelser for brud på færdselsloven, og på landsplan skal politiet som minimum udskrive 182.000 færdselsbøder i løbet af i år. Et tilbagevendende kritikpunkt er netop, at betjente bliver sendt ud på gaderne med bødeblokken for at få opfyldt målkravene, når kalenderåret går på held.

»Hvorfor skal vi ud at skrive bøder til cyklister og bilister? Det er der faktisk en god grund til,« begynder Jens Henrik Højbjerg. »Det er nødvendigt, at også pæne borgere en gang imellem mærker, at politiet er der. Når der har været et fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken de seneste år, så handler det i høj grad om det kontroltryk, som politiet har lagt. Risikoen for at blive skudt ned på gaden i dette land er heldigvis meget lille, men risikoen for at blive dræbt i trafikken er altså betydeligt større. Blandt andet derfor har vi nationale mål for netop det område. Nogle gange kan det give mindst lige så meget mening at udskrive bøder til folk uden cykellygter som at bekæmpe det illegale hashmarked,« siger rigspolitichefen.

Dårlig planlægning

Han kan dog godt forstå, at det kan være frustrerende for betjente i eksempelvis en specialenhed, hvis de pludselig bliver sat til at udskrive bøder. Problemet opstår, mener han, når politiet ikke har været gode nok til at planlægge f.eks. færdselsindsatsen i løbet af året.

»Så er det selvfølgelig ikke en god idé i november eller december at hive betjente væk fra det, de ellers er i gang med. Men det kan give mening i løbet af et år. Det handler om ordentlig planlægning og ordentlig ledelse.«

Hvis man helt dropper måltallene, kan det få alvorlige konsekvenser, mener rigspolitichefen:

»Så er jeg 100 procent sikker på, at der vil ske en enorm nedgang i antallet af sager. Når vi ikke har fokus på bestemte områder, så sker der en nedgang. På den måde risikerer vores retshåndhævelse at blive mindre effektiv.«

Han erkender dog, at resultatkontrakterne endnu ikke fungerer optimalt, og at ledelsen ude i de enkelte politikredse skal være bedre til at inddrage de enkelte medarbejdere i, hvordan målkravene skal opnås.

»Jeg ærgrer mig meget over, at medarbejderne ikke kan se sig selv i resultatkontrakterne. Men hvis man går ind og læser kontrakterne, så vil man se, at de afspejler en virkelighed, som vi er nødt til at forholde os til som politi, nemlig rocker- og bandekonflikten, indbrud og trygheden i de særligt udsatte boligområder,« siger Jens Henrik Højbjerg.

Som eksempel fremhæver han Nordjyllands Politi. Kredsen har oplevet en række sager om misbrug af børn, og derfor er et af punkterne i resultatkontrakten at »bekæmpe den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet«, og at indsatsen over for overgreb mod børn skal styrkes.